Spring navigation over
Indhold start .
Nyhed30.10.2018

Virksomhedsforum for Enklere Regler vil rydde bøvl af vejen for mikrovirksomheder

Frem mod 31. januar 2019 skal en arbejdsgruppe nedsat under Virksomhedsforum for enklere regler stille skarpt på mikrovirksomheder. Temaet er afgrænset ved at fokusere på virksomheder med under 10 ansatte på tværs af brancher. Arbejdet vil derfor dykke ned i de udfordringer med regler, som mikrovirksomhederne møder undervejs i virksomhedens levetid og udarbejde forslag til forbedring. Forslagene skal udpege områder, hvor administrativt bøvl kan reduceres og hvor regler eller deres udmøntning kan forenkles og forbedres.

Arbejdsgruppen består af organisationerne Ase, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, FSR – Danske Revisorer, HK, Landbrug & Fødevarer, SMVdanmark, samt Ann Frederiksen og Janicke Schultz-Petersen, medlemmer af Virksomhedsforum som virksomhedsrepræsentanter.

Har du selv – eller arbejder du i – en mikrovirksomhed med under ti ansatte, hører vi meget gerne om din oplevelse af bøvlede regler og administration. Møder du regler, som begrænser dit daglige arbejde, pålægger jer unødigt tung administration, eller som pålægger virksomheden unødige omkostninger?

Så hører vi meget gerne fra dig: Skriv til virksomhedsforum inden d. 16. november 2018 – forklar, hvad problemet er og gerne, hvordan du foreslår, at det kunne løses, så vi kan bringe dine idéer i spil i arbejdet.
Hvis Virksomhedsforum kan støtte forslaget, bliver det sendt videre til regeringen, som skal besvare forslaget efter et følg-eller -forklar princip.

Virksomhedsforum arbejder for at gøre det lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark og fungerer som uafhængigt, rådgivende organ for regeringens arbejde med at lette erhvervslivets omkostninger.

Forslagene skal udpege områder, hvor administrativt bøvl kan reduceres og hvor regler eller deres udmøntning kan forenkles og forbedres, så det bliver lettere og billigere for danske virksomheder at leve op til reglerne og drive deres virksomhed.