Spring navigation over
Indhold start

Muligheder for brug af varslede kontrolbesøg i landbruget skal udnyttes i videst muligt omfang

Dato17.09.2015
Nummer470

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Kontrol er i en vis grad forbundet med negativitet. Der har fra offentlig side været igangsat initiativer som fx ”Det gode kontrolbesøg”, bl.a. som følge af input fra Virksomhedsforum. Varsling af kontrollen, og fokus på, at formålet skal være at få producenter til at efterleve regler, vil skabe det bedste udgangspunkt for ”det gode kontrolbesøg”, bl.a. fordi kontrollørerne vil møde producenter, der har haft tid til at finde relevante dokumenter og materiale frem.

Retssikkerhedsloven udgør et væsentligt retsgrundlag og indeholder en hovedregel om, at borgere skal underrettes forud for tvangsindgreb (§ 5, stk. 2). EU-lovgivningen giver ligeledes mulighed for, at kontroller på stedet kan varsles under forudsætning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effektivitet, (jf. artikel 25 i Kommissionens gennemførelsesforordning 809/2014).

Berørte virksomheder

Bl.a. primærproducenter og foder- og fødevareproducenter.

Forslag

Hvor det fremgår af den bagvedliggende EU regel, at kontroller kan varsles ”under forudsætning af, at det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effektivitet”, skal denne ramme udnyttes bedre, jf.også retssikkerhedsloven. Det kræver, at der sker et kulturskifte mht. anskuelsen af kontrol, hvor fokus lægges på at få virksomheder og landmænd til at leve op til reglerne frem for at finde fejl og sanktionere.

Hvis det overordnede formål med kontrollen er, at få landmanden til at leve op til reglerne, bringes dette formål ikke i fare ved at varsle kontrollen.

Varsling af kontrolbesøg ses på miljø- og økologiområdet, men burde i langt højere grad også være fremgangsmåden på f.eks. krydsoverensstemmelsesområdet.

Ifølge en artikel i Juristen nr. 6, 2014 ”Når myndigheder kommer på besøg – 10 år med retssikkerhedsloven”, var kun én procent af de af Fødevareministeriet gennemførte kontrolundersøgelser i 2012 varslet, hvorimod Miljøministeriet i langt de fleste tilfælde varslede deres kontrolundersøgelser, nemlig i 87 procent af de gennemførte kontrolundersøgelser.[1]

De to ministerier er nu sammenlagt i et samlet Miljø- og Fødevareministerium, og rammen for at varsle kontrol på det tidligere Fødevareministeriets område skal også udnyttes i videst mulig udstrækning.

Yderligere oplysninger

Forskellige myndigheder er relevante afhængig af typen af kontrol, primært Fødevareministeriet (NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen,). Desuden Naturstyrelsen og kommunerne (udfører nogle af de kontroller, som berører primærproducenterne).

[1] Juristen nr. 6, 2014, side 226, Når myndigheder kommer på besøg – 10 år med retssikkerhedsloven, af professor, ph.d. Michael Gøtze og lektor ph.d. Christian Bergqvist, Det Juridiske Fakultet.

NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen vurderer, at mulighederne for at anmelde kontrol allerede anvendes i fuldt omfang inden for EU-rettens rammer og uden, at formålet med kontrollen forspildes.

Langt størstedelen af NaturErhvervstyrelsens kontroller er baseret på EU-lovgivningen, og hovedreglen er, ligesom i retssikkerhedsloven, at kontrollen varsles. I 2013 og 2014 blev omkring 8.000 kontroller årligt varslet, hvilket svarer til ca. halvdelen af samtlige kontroller.

NaturErhvervstyrelsens kontrol på landbrugsbedrifter er underlagt retssikkerhedsloven og lovens hovedregel om, at kontrol skal varsles senest 14 dage, inden kontrollen gennemføres, jf. lovens § 5, stk. 2. Reglerne om varsling kan dog fraviges, hvis det er nødvendigt af hensyn til forholdet til EU, jf. lovens § 5, stk. 4, nr. 3. Undtagelsen omfatter bl.a. de situationer, hvor Danmark, som følge af EU-regler, er forpligtet til at foretage kontrolbesøg uanmeldt.

Efter EU-reglerne må kontroller på stedet dog kun varsles i de tilfælde, hvor det ikke forstyrrer kontrollernes formål eller effektivitet. Et sådant varsel skal begrænses til det absolutte minimum, og må ikke overstige 14 dage, jf. artikel 25 i forordning nr. 809/2014 vedr. gennemførel-sesbestemmelser til forordning nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Danmark er således forpligtet til at foretage uvarslede kontroller, når der er grund til at antage, at formålet med kontrollen vil blive forspildt, såfremt den pågældende borger eller virksomhed er orienteret forinden.

Efter NaturErhvervstyrelsens umiddelbare vurdering er det ikke muligt at udvide antallet af varslede kontroller på fx dele af arealordningerne og krydsoverensstemmelseskontrollen uden, at formålet med kontrollen forspildes.

Et kontrolbesøg består ofte af kontrol af forskellige ordninger på en gang. NaturErhvervstyrelsen har med det formål at øge antallet af varslede kontroller vurderet muligheden for at opdele kontrollen med fx arealordningerne og krydsoverensstemmelsesområdet i delkontroller, der kan varsles, og dele, der ikke kan varsles. En sådan opdeling af kontrolordningerne vil have administrative og ressourcemæssige konsekvenser for kunderne, idet antallet af kontrolbesøg samlet set vil stige. Et øget antal kontrolbesøg vil desuden gå imod erhvervets ønske om færre kontrolbesøg.

I 2015 har NaturErhvervstyrelsen besluttet at varsle de delkontroller, hvor der udelukkende kontrolleres for efterafgrøder, og styrelsen vil forsætte med at undersøge mulighederne for flere varslede delkontroller.

Fødevarestyrelsen har også undersøgt mulighederne for at udvide antallet af varslede kontrolbesøg.

Den grundlæggende bestemmelse om forudgående anmeldelse af kontrolbesøg på de områder, hvor Fødevarestyrelsen varetager kontrollen vedrører ikke de anførte EU-bestemmelser i forslaget. De grundlæggende bestemmelser fremgår derimod afart. 3, stk. 2, i kontrolforordningen (RFO 882/2004):

Offentlig kontrol foretages uden forudgående varsel, undtagen i tilfælde som f.eks. audit, hvor forudgående underretning af foderstof- eller fødevarevirksomhedslederen er nødvendig. Offentlig kontrol kan også foretages på ad hoc-basis.

Bestemmelsen omfatter stort set al kontrol udført af Fødevarestyrelsen og tillader alene anmeldelse af kontrol i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for kontrollen. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at varsling er hensigtsmæssig, fordi det eksempelvis i nogle situationer kunne være ressourcebesparende.

Dette er udmøntet i kap. 5.4. i Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning, som beskriver de situationer, hvor anmeldelse af kontrolbesøg vurderes at ligge inden for rammerne af art. 3, stk. 2, i kontrolforordningen.

NaturErhvervstyrelsen har i 2015 implementeret varsling af de kontroller, hvor der udelukkende kontrolleres for efterafgrøder.

Det er for nuværende ikke er muligt at sige noget om effekten, herunder at kontrollen nu skal foregå hurtigere. NaturErhvervstyrelsen følger udviklingen og vil orientere Virksomhedsforum nærmere om effekten, når en vurdering heraf foreligger.