Spring navigation over
Indhold start

Stål - forskellige tilgange til vægtdefinition i EU

Nummer468

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Stål til byggeri er omfattet af CE-mærkning, som anvendes til at sikre ståls kvalitet, ydeevne og sporbarhed.

Danmark fortolker imidlertid reglerne, som det eneste land i EU, på en måde så det medfører øget administration og dårligere konkurrenceevne for danske virksomheder.

Stål kan have mange udformninger som stænger, bjælker, profiler og plader, der igennem mange årtier ofte er blevet solgt efter vægt. Langt det meste stål i Danmark stammer fra Tyskland, hvorfor det danske marked, på samme måde som hovedparten af Nordeuropa, traditionelt har anvendt den tyske beregningsmodel (handelsvægt), som med et tillæg til den teoretiske vægt udligner forskelle mellem de enkelte leverancer.

Stålproduktion er en sværindustri, og selv om der anvendes de bedste produktionsanlæg, er det umuligt at alle stålbjælker og plader er nøjagtigt lige lange og tykke. Der vil altid være en mindre difference, som opfanges af handelsvægten.

Energistyrelsen forbinder imidlertid nu stålets kvalitet med dets vægt, og kræver, at danske virksomheder enten vejer hvert eneste stål-stykke, eller anvender den teoretiske vægt.

Ingen andre EU-landes myndigheder laver samme kobling og resten af vores samhandelspartnere anvender fortsat handelsvægten og har ikke planer om at ændre det.

Da CE-mærkning langt fra omfatter alle stålleverancer, vil de danske leverandører skulle håndtere to vægte for den samme stålplade: Én efter teoretisk vægt, som indebærer en højere kg-pris og én efter handelsvægt, som sælges til markedspris. Det er altså en forudsætning, at kunden gør opmærksom på stålanvendelsen før der kan opgives pris.

Et eksempel:

En kunde køber en stålplade som ikke skal anvendes i henhold til CE-mærkningsreglerne.

Der gives tilbudspris på 4,31 kr/kg. Forudsætning er en plade på 2500x1250x6 mm i en specificeret kvalitet og baseret på tysk handelsvægt på 8,0 (kg/dm3). Den danske leverandør anvender samme vægt på pladen, som hans producent og skal derfor kun forholde sig til pris. Prisen til kunden er sammenlignelig for alle leverandører fra alle lande.

Hvis kunden SKAL anvende pladen efter CE-mærkningsreglerne, skal de danske leverandører slå teorivægten op i en standardtabel for den pågældende ståltype og kvalitet, og anvende teorivægten på fx. 7,94 (kg/dm3). Da han indkøber pladen til handelsvægten på 8,0, må salgsprisen øges til hvad der svarer til den lavere vægt, hvorved kunden fortsat betaler det samme for varen, men nu skal vurdere både pris og vægt (ved tilbud fra Danmark).

Prisen fra en dansk leverandør bliver dermed 4,34 kr/kg. Hvis leverandøren sælger til 4,31 kr/kg, har han som oftest tab på ordren.

Traditionelt sammenligner kunden dog kun pris pr. kg, da det forventes at varen vejer det samme, hvorved danske leverandører påføres øget administration og samtidig taber ordren.

Konsekvenserne er derfor:

• Øget administration til enten at veje alle indgående og udgående stålleverancer, eller at håndtere både teorivægt og Handelsvægt for alle produkter, samt til at administrere oplysningerne.

• Lavere konkurrenceevne da kunder traditionelt handler pr. kg-pris og forventer at vægten er den samme fra alle leverandører.

• En dansk særfortolkning af fælles regler, som ingen andre EU-lande forstår eller anvender.

Berørte virksomheder

Stålgrossister, forhandlere og produktionsvirksomheder.

Forslag

Afskaf det danske krav om, at der skal være sammenhæng mellem CE-mærkning og vægt-definition. Ret ind efter, hvordan praksis er i Tyskland og andre EU lande, hvor det er den reelle handelsvægt, der anvendes.

Forslaget gennemføres.

Det fremgår af forslaget fra Virksomhedsforum, at Danmark, som det eneste land i EU, fortolker reglerne vedrørende CE-mærkning af stålprodukter på en måde, der medfører øget administration og dårligere konkurrenceevne for danske virksomheder i forbindelse med salg.

Derfor opfordres i forslaget til, ’at der skal være sammenhæng mellem CE-mærkning og vægtdefinition, og at Danmark skal lægge sig på linje med andre EU-lande, herunder Tyskland, hvor det er den relle handelsvægt, der anvendes’.

Den omtalte fortolkning af reglerne vedrørende CE-mærkning af stålprodukter fremgår af et faktaark: ”CE-mærkning af stålprodukter til byggevarer samt angivelse af densiteter i forbindelse med salg af stål”, som Energistyrelsen udsendte den 4. oktober 2013.

Trafik- og Byggestyrelsen (tidl. Energistyrelsen) har med udgangspunkt i forslaget fra Virksomhedsforum konstateret, at dele af teksten i det pågældende faktaark er formuleret på en måde, der kan tolkes som om, at CE-mærkningens bestemmelser om vægtdefinitioner også skal lægges til grund for prisfastsættelse og salg af produkterne.

Dette er ikke hensigten, da der med udgangspunkt i Trafik- og Byggestyrelsens regler ikke er noget til hinder for at benytte den reelle handelsvægt, som praksis er i fx Tyskland.

Trafik- og Byggestyrelsen vil tage initiativ til, at faktaarkets tekst revideres, så det tydeliggøres og klart fremgår af faktaarket, at det alene er i forbindelse med CE-mærkningen af stålprodukter, at CE-standardernes vægtdefinitioner skal anvendes.

Forslaget er implementeret i 2016.

Forslaget er implementeret. Trafik- og Byggestyrelsen har udarbejdet et revideret fakta-ark om CE-mærkning af stålelementer.

Det reviderede fakta-ark er offentliggjort, og den tidligere udgave er fjernet. Forslaget er dermed implementeret i januar 2016.

Det reviderede fakta-ark kan gøre det enklere og dermed billigere for virksomheder at handle med stål, da de misforståelser, som kunne opstå pga. formuleringen af det tidligere fakta-ark om CE-mærkning og stålelementer, nu er fjernet.