Spring navigation over
Indhold start

Målrettede og kloge tilsyn af private hospitaler

Dato17.09.2015
Nummer473

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

I dag er der fire tilsyn af private hospitaler, og på grund af store overlap medfører de unødvendig brug af tid og ressourcer for både tilsynspersonale og hospitaler.

De fire tilsyn er:

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), hvor privathospitaler og -klinikker, som leverer til det offentlige, skal leve op til Den Danske Kvalitets Model (DDKM). Alle bliver på den måde akkrediteret til DDKM igennem IKAS efter en lang række standarder, der er de samme, som anvendes til akkreditering på de offentlige, regionale sygehuse. Godkendelsen til DDKM skal fornyes hvert tredje år. Privathospitaler og -klinikker betaler gebyr til IKAS-processen. Der betaltes for de konkrete besøg, der varer mindst to dage og koster 10.000 kr. per dag.

Sundhedsstyrelsens tilsyn af private behandlingssteder. Her aflægger embedslægerne hvert tredje år et varslet tilsynsbesøg. Vurderingen foretages på baggrund af en række generelle og specialespecifikke målepunkter. Alle private hospitaler og klinikker betaler, afhængig af størrelse og behandlingstyper, et engangsbeløb på mellem 9.023-22.429 kr. for at blive registreret til tilsyn, mellem 6.998-20.392 kr. årligt for tilsynet og yderligere 19.000 kr., hvis der er behov for et opfølgende tilsynsbesøg.

Sundhedsstyrelsens tilsyn med kosmetisk behandling, hvor der (yderligere) aflægges besøg på de behandlingssteder, hvor der udføres kosmetisk behandling. Der betales et årligt gebyr på 15.873 kr.

Danske Regioners kvalitetsopfølgning på private sygehuse og klinikker, hvor der foretages kvalitetsopfølgning på de private sygehuse og klinikker under det udvidede frie sygehusvalg. Kvalitetsorganisationen foretager løbende stikprøver og audits på de private sygehuse og klinikker.

Mens de offentlige sygehuse alene skal akkrediteres til Den Danske Kvalitetsmodel, har de private hospitaler altså tre-fire gange så mange kvalitetskontroller. Besøgene sker alle med udgangspunkt i en spørgeramme fra Sundhedsstyrelsen – lettere tilpasset. Men med forskelligt fokus- IKAS på kvalitetsprocesser, tilsynet på fejl og mangler og regionerne på patientforløb i forbindelse med Det Udvidede Frie Sygehusvalg. Dermed udfører tilsynspersonalet dobbeltarbejde i stedet for en strategisk udnyttelse af tid og ressourcer.

Forslag

Der bør være ét system, der tager afsæt i DDKM fra IKAS med en overbygning, der bygger på risikobaseret tilsyn fra Sundhedsstyrelsen.

DDKM er dermed grundlaget for arbejdet med kvalitet, hvor IKAS fører tilsyn af og indhenter information om samtlige hospitaler og klinikker. På den baggrund gives akkrediteringen. Dette bør udgøre en vidensbase for den risikobaserede overbygning hos Sundhedsstyrelse, hvorfra man strategisk kan målrette sine tilsyn efter, hvor der er et reelt behov. IKAS sikrer med akkrediteringen, at de enkelte hospitaler arbejder målrettet med kvalitet og understøttes i forbedringer i forhold til evidensen på området.

Det risikobaserede overbygningstilsyn fra Sundhedsstyrelsen skal være et langt mere målrettet tilsyn, hvor et parameter af indikatorer skal sikre, at styrelsen opdager de virksomheder, der skal have tilsyn. Det kan være på baggrund af fx indberetning fra IKAS, patientklager eller indberetning utilsigtede hændelser.

Yderligere

I regeringens sundhedsudspil fra august 2014 lægges der op til en nytænkning af DDKM. Det fremgår således at regeringen vil; ”flytte fokus væk fra den nuværende meget procesorienterede kontrol (akkreditering) til en mere fokuseret styring baseret på resultater og mål, kombineret med konkret indsats der, hvor der er problemer”

Besvaret februar 2017

Forslaget gennemføres delvist

Læs svaret her.

Forslaget er implementeret i 2017.

Med ikrafttrædelsen af lov nr. 656 af 8. juni 2016 om lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love blev Styrelsen for Patientsikkerheds faste tilbagevendende tilsyn med kosmetiske klinkker og private sygehuse, klinikker m.v., pr. 1. januar 2017 omlagt til et risikobaseret tilsyn. Hidtil havde tilsynet været frekvensbaseret.

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder består i dag af et reaktivt tilsyn, der er suppleret med en pligt til at udføre et proaktivt risikobaseret tilsyn med behandlingssteder på sundhedsområdet. Det risikobaserede tilsyn sikrer, at tilsynets ressourcer bruges der, hvor faren for patientsikkerheden vurderes at være størst.

Der er planlagt en evaluering af de væsentligste ændringer, der følger af lov nr. 656 af 8. juni 2016. Evalueringen vil blive iværksat 3 år efter den 1. januar 2017, hvilket er lovens seneste ikrafttrædelsestidspunkt. Efter evalueringen vil det være muligt at sige mere om effekten af omlægningen af tilsynet.

Det risikobaserede tilsyn er en overbygning på den akkreditering, som privathospitaler og -klinikker, der leverer til det offentlige, skal leve op til. Alle bliver på den måde akkrediteret til DDKM igennem Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). I forbindelse med ophør af akkreditering på de offentlige sygehuse valgte Sundhed Danmark at fortsætte akkrediteringen af private sygehuse af konkurrencemæssige hensyn.