Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
Når en virksomhed skal fakturere en institution med EAN-nummer, skal både EAN-nummer og alle øvrige oplysninger om institutionen indtastes i fakturablanketten.
Når EAN-nummeret er indtastet burde systemet automatisk udfylde de øvrige oplysninger om institutionen knyttet til EAN-nummeret, så virksomheden ikke behøver gøre det.
EAN står for ”European Article Number”og er et nummer, som alle offentlige institutioner skal have.
Besvaret februar 2017.
Forslaget gennemføres ikke.
Selvom Digitaliseringsstyrelsen støtter forslaget, er det desværre ikke teknisk muligt, idet der ikke findes en entydig sammenhæng mellem et EAN-nummer og en tilhørende institution. Digitaliseringsstyrelsen har derfor ikke mulighed for at imødekomme forslaget.
De virksomheder, som er faste leverandører til den offentlige sektor og ofte sender fakturaer til den samme offentlige myndighed, kan med fordel logge ind med deres NemID og gemme de pågældende myndigheders data i listen over ”faste modtagere”. Så behøver de ikke taste adressedata mv. ind hver gang, de opretter en faktura til de pågældende myndigheder.