Spring navigation over
Indhold start

Nytænkning af modellerne for prisfastsættelse af universiteternes forskningsresultater, opfindelser og forskerydelser

Dato02.02.2015
Nummer460

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

I samspillet mellem universiteterne og erhvervslivet har de senere års forsøg på at bringe universiteternes viden i spil via Tech-Trans Offices (TTO’er) ført til opbygningen af et system, som i højere grad fokuserer på salg af patenter og oprettelse af spin-out-virksomheder end reel værdiskabelse gennem udvikling af nye kommercielle produkter. Problemet skyldes bl.a. uklar prisfastsættelse og manglende forståelse for den betydelige risiko, der i investeringsøjemed er forbundet med at udvikle en virksomhed fra et stadie med ”proof of concept” til et stadie, hvor der også er ”proof of business”.

Prisfastsættelse af universiteternes forskningsresultater, opfindelser og forskerydelser (IPR) er forbundet med stor usikkerhed, da værdien af forskningen er yderst vanskelig at estimere på forhånd. Denne usikkerhed er problematisk for virksomhederne – især, hvis usikkerheden fører til udskydelse af forhandling af pris. Dels kan det være vanskeligt for dem at skaffe finansiering til samarbejdet, når de samlede omkostninger ved investeringen ikke er kendt, og dels risikerer de, at resultaterne af deres investering - via universiteterne - tilfalder konkurrerende virksomheder.

Berørte virksomheder

Virksomheder og investorer, som ønsker at udvikle IPR til kommercielle produkter, oplever ofte en manglende forståelse for den risiko og pris, der er forbundet med at udvikle IPR til et kommercielt marked. I praksis er konsekvensen ofte, at det reelt ikke kan betale sig for virksomheder og deres investorer at gå videre med et konkret udviklingsprojekt. Risikoen per investeret krone er ganske enkelt for stor. Konsekvensen er, at dyrekøbt forskningsbaseret innovation i utilstrækkelig grad omsættes til vækst og beskæftigelse i erhvervslivet og samfundet.

Forslag

Det foreslås, at der ses nærmere på de nuværende modeller for prisfastsættelse af universiteternes forskningsresultater, opfindelser og forskerydelser. Universiteterne skal have et reelt incitament til at understøtte, at den forskningsbaserede innovation omsættes til vækst og beskæftigelse i virksomhederne, jf. regeringens innovationsstrategi.

Universiteternes indsats kan både være på institutionsniveau og via den enkelte forsker, og kan f.eks. finde sted gennem øget brug af samarbejdsmodeller, som – mod udbetaling af et engangsbeløb ved opstarten – gør det muligt for universiteterne at fraskrive sig alle rettigheder til eventuelle fremtidige opfindelser, der må udspringe af et givent projekt. Engangsbeløbet skal alene modsvare de omkostninger, som universitetet har brugt til at generere forskningsresultatet (IPR’en).

Yderligere oplysninger

Forslaget er i tråd med konklusionerne i Produktivitetskommissionens 4. rapport, kapitel 17. Desuden offentliggjorde Uddannelsesministeriet i oktober 2014 en evaluering af videnssamarbejdet mellem universiteter og virksomheder, foretaget af konsulentfirmaet Iris Group. I evalueringen anbefales det blandt andet, at universiteterne- og erhvervsorganisationerne i samarbejde udvikler og anvender et mindre, fælles sæt af overskuelige modeller for prisfastsættelse af IPR.

Der er i EU-regi fastsat regler om statsstøtte til virksomheder via offentlige forskningsinstitutioners kontraktforskning og samarbejde med private. Sigtet med disse bestemmelser er især at undgå skjult statsstøtte til nationale virksomheder ved at sikre, at virksomheder i alle EU-lande har lige vilkår for adgang til ydelser fra den offentlige forskning i hele EU. Reglerne skal følges i alle EU-lande ved salg af ydelser mv. fra offentlige forskningsinstitutioner til private virksomheder.

Nationalt er der i Finansministeriets budgetvejledning og tilhørende vejledning om priskalkulation fastsat overordnede regler for universiteternes indtægtsdækkede virksomhed. Sigtet med disse bestemmelser er især at undgå, at det offentlige udøver ubillig konkurrence i forhold til den private sektor.

Det er regeringens vurdering, at de omtalte fællesskabsregler og nationale regler er hensigtsmæssige. Der er således tale om rammebestemmelser, som giver plads til, at universiteter og virksomheder individuelt kan aftale vilkårene og prisen for konkrete ydelser afhængig af omstændighederne i den enkelte sag. Denne aftalefrihed anses for væsentlig for at sikre fleksibilitet i samarbejdet mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner.

I 2014 er der gennemført en uafhængig evaluering af universiteternes erhvervssamarbejde, "Vidensamarbejde under lup". Evalueringen konkluderer, at de overordnede love og regler på området er velfungerende, men at der kan være en vis uklarhed om fortolkning af reglerne hos både universiteter og virksomheder. Evalueringen anbefaler i den forbindelse, at universiteterne og erhvervsorganisationerne i samarbejde udvikler og anvender et mindre, fælles sæt af overskuelige modeller for prisfastsættelse af IPR.

Det er regeringens opfattelse at, at forhandling af sådanne modeller er et bilateralt anliggende mellem områdets parter – dvs. universiteterne, virksomhederne og deres organisationer. Regeringen vil dog opfordre parterne til at indgå i en dialog om og i så fald hvordan prisfastsættelsen kan indrettes på alternative måder. Parterne opfordres til at se på, om der er anvendt andre modeller for prisfastsættelse ved danske virksomheders samarbejder med universiteter i andre EU-lande. Endvidere opfordres områdets parter til at afdække mulighederne i de redskaber, der anvendes i erhvervslivet ved værdisætning og handel med IPR på forskellige teknologi- og brancheområder.

1) Forslaget er implementeret i perioden mellem februar og december 2015.

Som der henvises til i det oprindelige svar, er der i 2014 gennemført en uafhængig evaluering af universiteternes erhvervssamarbejde, "Vidensamarbejde under lup", der konkluderer, at de overordnede love og regler på området er velfungerende, men at der kan være en vis uklarhed om fortolkningen af reglerne hos både universiteter og virksomheder. Evalueringen anbefaler i den forbindelse, at universiteterne og erhvervsorganisationerne i samarbejde udvikler og anvender et mindre, fælles sæt af overskuelige modeller for prisfastsættelse af IPR.

Det er – bl.a. på grundlag af denne evaluering – regeringens opfattelse, at de retlige rammer på både nationalt niveau og EU-niveau er hensigtsmæssige. Regeringen har herefter overladt det til områdets parter – universiteterne, virksomhederne og deres organisationer – at indgå i en dialog om, hvordan prisfastsættelsen kan indrettes på alternative måder, herunder med konkrete forslag til områder, som parterne kan undersøge.

Danske Universiteter har i juni 2015 udgivet en vejledning med titlen ”Aftaler om forskningssamarbejde – vejen gennem den gode forhandling”, hvor spørgsmålet om værdiansættelse og prissætning er i fokus. Vejledningen er afstemt med Dansk Industri, der har bidraget med input om virksomhedernes interesser.

Udvikling af en mere gennemsigtig model for prisfastsættelse af universiteternes forskningsresultater, opfindelser m.v. forventes at reducere virksomhedernes risici i forbindelse med indgåelse af samarbejde med universiteterne om kommercialisering af forskningsresultater.