Spring navigation over
Indhold start

Undgå fuld bilagskontrol

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Virksomhedsforum har tidligere fremsendt forslag til regeringen vedrørende undgåelse af fuld bilagskontrol (forslag 244). I regeringens svar fremgår det, at ”Opstramningen er sket for at efterkomme et klart krav fra EU Kommissionen i forhold til at opnå medfinansiering fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne.” Da problemstillingen fortsat er relevant, ønsker Virksomhedsforum med dette forslag, at regeringen arbejder videre med problemstillingen på EU-niveau med henblik på at lempe bilagskontrolkravene ved ansøgning om udbetaling af medfinansiering under Landdistriktsprogrammet.

NaturErhvervstyrelsen indførte efter krav fra EU Kommissionen den 15. oktober 2013 fuld bilagskontrol på ordninger under Landdistriktsprogrammet. Tidligere godkendte styrelsen revisorerklæringer som dokumentation, når tilskudsmodtager indsendte anmodning om udbetaling. Indførelsen af fuld bilagskontrol har påført tilskudsmodtager en betydelig administrativ byrde. Dette gælder ikke mindst for de projekter, der medfinansieres fra forskellige tilskudsgivere.

Fuld bilagskontrol har ført til øgede administrative omkostninger både for de virksomheder, der søger om tilskud, men også for styrelsen, som nu får mange flere dokumenter til gennemsyn. Det er ikke opfattelsen, at det har medført højere kvalitet ved godkendelse af projekter, at alle bilag nu sendes til styrelsen i forhold til den kontrol, den eksterne revisor tidligere udførte.

Eksempelvis har Videncentret for Landbrug (VFL) en ekstern revisor til at revidere koncernens forskellige regnskaber, herunder regnskaber for de projekter, der medfinansieres af EU’s landdistriktsmidler og af landbrugets fonde. Revisionsfirmaet har indgående kendskab til VFL’s interne forretningsgange, og det er med til at sikre kvalitet ved kontrollen.

Berørte virksomheder

Virksomheder der søger om tilskud under Landdistriktsprogrammet.

Forslag

At regeringen går i dialog med EU kommissionen i forhold til at lempe bilagskontrolkravene ved ansøgning om udbetaling af medfinansiering under Landdistriktsprogrammet, så den tidligere brug af revisorerklæringer genindføres.

Yderligere oplysninger

Det er NaturErhvervstyrelsen, der forvalter Landdistriktsprogrammet, som finansieres dels af EU midler og dels af national medfinansiering. Kravet om fuld bilagskontrol kommer fra EU-Kommissionen og er en betingelse for at opnå medfinansiering af de nævnte støtteordninger.

Virksomhedsforum genfremsætter dette forslag, jf. tidligere forslag 244.

Regeringen anerkender, at hvis revisorerklæringen blev genindført som dokumentation, når tilskudsmodtager indsender anmodning om udbetaling fra ordninger under Landdistriktsprogrammet, ville der være tale om en administrativ lettelse for både erhvervet og myndighederne.

NaturErhvervstyrelsens brug af revisorerklæringer har imidlertid vist sig at være utilstrækkelig i forhold til at leve op til EU-Kommissionens bilagskontrolkrav. Danmark fik derfor en underkendelse, og blev pålagt at tilbagebetale støttemidler til EU.

NaturErhvervstyrelsen arbejder løbende på at forenkle administrationen af tilskud fra EU's fonde for både erhvervet og myndighederne. NaturErhvervstyrelsen vurderer, at det ikke er muligt at genindføre brugen af revisorerklæringer i den administrative kontrol af ordningerne under Landdistriktsprogrammet. Det skyldes de tilbagemeldinger og underkendelser NaturErhvervstyrelsen tidligere har modtaget fra EU-Kommissionen.

NaturErhvervstyrelsen vil i stedet undersøge mulighederne for at indføre standardomkostninger under det nye Landdistriktsprogram. Dette gør NaturErhvervstyrelsen for at reducere de administrative byrder for såvel erhvervet som for myndighederne.

Idéen med standardomkostninger er, at der evt. kan anvendes faste priser for visse typer af udgifter. NaturErhvervstyrelsen vurderer, at såfremt det er muligt at fastsætte standardpriser for f.eks. budgetposter, projekttyper eller lignende, vil det betyde administrative lettelser for både erhvervet og myndighederne, idet behovet for indsendelse og kontrol af bilag vil begrænses.

Det er dog stadig uafklaret, i hvilket omfang standardpriser vil kunne benyttes. Det forventes, at spørgsmålet vil være afklaret, med henblik på, at standardpriser vil kunne benyttes i løbet af 2017. Regeringen vil vende tilbage til Virksomhedsforum, hvis det viser sig, at standardpriser ikke vil kunne benyttes.

Status juli 2018.

Forslaget om at undgå fuld bilagskontrol implementeres i 2018. Landbrugsstyrelsen (tidl. NaturErhvervstyrelsen) har siden 2015 arbejdet med at implementere standardomkostninger på projektstøtteordninger under Landdistriktsprogrammet og Markedsordninger. Implementeringen og den fortsatte udvikling af standardomkostninger er forankret i et projekt, som forventes afsluttet i december 2018.

Standardomkostninger anvendes allerede på følgende ordninger:

1) Modernisering af slagtesvinestalde 2016, 2) Etablering af løsdrift i farestalde 2016, 3) Natura 2000, rydning og forberedelse til afgræsning 2016 og 4) Læhegn 2016.

Styrelsen arbejder løbende på at udvide brugen af standardomkostninger i videst muligt omfang, og der arbejdes aktuelt på at implementere brugen på følgende ordninger:

a) Modernisering af kvægstalde 2018, b) Almindelig miljøteknologi 2019, c) Minivådområder 2019, d) Skoleordningen for frugt, grønt og mælk 2019/20.

I modsætning til ordninger, hvor der indhentes to tilbud, bygger ordninger med standardomkostninger på, at støttemodtagen modtager projektstøtte, som er baseret på fastsatte standardpriser, uanset støttemodtagerens faktiske omkostninger. Standardomkostningerne etableres på baggrund af støtteberettiget elementer i projektet. Fx gives der tilskud efter antal meter hegn etableret på en ordning, hvor standardomkostningen er baseret på en standardpris pr. meter hegn opsat. Standardprisen dækker over standardiserede udgifter til materialeindkøb og montering af hegn, dvs. de støtteberettiget elementer.

Styrelsen skal sikre, at standardomkostningerne opfylder EU's krav om at være ”rimelige, retfærdige og kontrollerbare”, og styrelsen har løbende en opgave i at udvikle standardomkostninger, der dels er fair og om muligt fleksible for kunderne, og som samtidigt standardisere sagsbehandlingen mest muligt.

Samtidigt er forudsætningerne for at etablere standardomkostninger bl.a., at der er data til rådighed for beregning (fx historiske data og/eller markedsundersøgelser) og at projekterne er tilstrækkeligt standardiserbare. Styrelsen gennemfører derfor en omfattende dataindsamling og – analyse, førend det besluttes, om standardomkostninger kan anvendes på en ordning.

Projektet om standardomkostninger skal dels udbrede brugen af standardomkostninger i styrelsen og dels videreudvikle brugen af standardomkostninger. De fire ordninger, som allerede anvender standardomkostninger, bidrager til viden og erfaring, som vil blive anvendt i den videre udvikling. Herunder forventer styrelsen at foretage en analyse af, hvilke ordninger, der fungerer godt med standardomkostninger og hvilke der ikke gør. Målet er at kunne identificere, hvilke ordningskriterier der skal være tilstede for at realisere de største gevinster vil at anvende standardomkostninger.

Udbredelsen af standardomkostninger på projektstøtteordninger bidrager til forenklinger af ordningerne. F.eks. undgår både kunder og styrelsen arbejdet med to tilbud, som erfaringsmæssigt har resulteret i ekstra høringer samt det tunge administrative arbejde i forbindelse med at indsende og kontrollere bilag ved udbetaling. Da styrelsen skal gennemgå færre bilag, reduceres samtidigt risikoen for fejl. Potentialet ved de administrative lettelser er således til stede for både kunder og for styrelsen selv, ligesom forsinkelser på udbetalinger reduceres. Efterhånden som standardomkostninger anvendes på flere ordninger, vil de samlede forenklinger blive større.