Spring navigation over
Indhold start

Mere fleksibel tolkning af reglerne for bevaring af permanente græsarealer

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

EU’s fælles landbrugspolitik er under reformering, og de nye regler træder i kraft 1. januar 2015. Reformen vil på en lang række områder betyde, at landmanden skal leve op til væsentligt mere komplicerede regler end tidligere. Komplicerede regler tager længere tid at sætte sig ind i og kræver ekstra ressourcer i forhold til at sikre overholdelse af reglerne, og de øger dermed landmandens tidsforbrug i forhold til administrative opgaver. Dette medfører, at landmandens samlede omkostningsniveau øges. Et forsigtigt estimat fra branchen lyder på, at producenterne får behov for ca. 45.000 ekstra konsulenttimer årligt, når reformen træder i kraft som følge af de komplicerede regler. Ydermere medfører komplicerede regler større risiko for underkendelser af den danske udmøntning af EU-regelsættet.

Som led i CAP-reformen[1] er der bl.a. vedtaget regler, der skal bevare de permanente græsarealer. Reglerne betyder, at det eksisterende permanente græsareal på nationalt eller regionalt plan ikke må falde mere end 5 pct. – uanset at der samtidig sker en tilsvarende stigning i arealer med permanent græs et andet sted, fx fordi landmanden etablerer nye græsarealer på andre dele af sin bedrift. Det bevirker således, at man ikke kan pløje et permanent græsareal et sted på sin bedrift, selv om man etablerer et tilsvarende areal med permanent græs et andet sted.

Hvis der sker et fald på mere end 5 pct., skal der ifølge reglerne iværksættes foranstaltninger (konverteringsforbud og krav om genetablering), som kan være med til at øge det permanente græsareal. Disse foranstaltninger betyder i praksis, at det permanente græsareal bliver totalt fastlåst.

I Danmark er de permanente græsarealer relativt dynamiske. Hvert år er der græsarealer, der vokser ind i en permanent græs status (har været græs i mere end 5 år), og hvert år er der græsarealer, der pløjes op. Det skyldes, at der på mange kvægbedrifter er en praksis, hvor omdriftstiden på permanente græsarealer er længere end 5 år (dvs. f.eks. 7-8 år). Denne dynamik og fleksibilitet vil besværliggøres af de nye ufleksible regler.

Berørte virksomheder

Producenter, der søger landbrugsstøtte

Forslag

Der bør skabes mere fleksibilitet i tolkningen af regelsættet. Formålet med regelsættet er, at en vis andel af landbrugsjorden skal bestå af permanent græs, og at denne andel ikke må falde. Derfor burde det være muligt at tillade oppløjning af permanente græsarealer, selv hvis der er et fald på mere end 5 pct., såfremt landmanden samtidig etablerer et permanent græsareal et andet sted.

Yderligere oplysninger

NaturErhvervstyrelsen er relevant myndighed.

Der er flere delegerede retsakter, som udmønter og supplerer bestemmelserne i landbrugsreformen og dermed de forordninger, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i december 2013.

[1] CAP er en forkortelse for den fælles landbrugspolitik inden for EU-samarbejdet: Common Agricultural Policy

Kravet om opretholdelse af permanente græsarealer er et gældende EU-krav.

Formålet med kravet er at opretholde andelen af de permanente græsarealer i forhold til det samlede areal med landbrugsjord, idet de bidrager til beskyttelse af miljøet, herunder kulstofbinding og biodiversitet. Et græsareal, der har ligget med græs i fem år eller mere, betragtes i EU-reglerne som permanent græs. Endvidere er en mindre del af de permanente græsarealer omfattet af en EU-regel, som medfører, at arealet ikke må pløjes uanset om det udlægges med græs igen.

Kravet om permanent græs er udvidet i de nye regler, der træder i kraft med EU’s nye landbrugsreform pr. 1. januar 2015, hvor kravet videreføres som et af de tre grønne krav, som landbrugere skal opfylde, for at få udbetalt den nye grønne landbrugsstøtte, der bliver indført i 2015.

Det totale areal med permanent græs bliver hvert år opgjort på landsplan og sammenholdt med en referenceandel, som er beregnet ud fra tidligere års arealer med permanent græs.

Falder arealet med permanent græs med mere end 5 pct. i forhold til referenceandelen på landsplan, er det et EU-krav, at arealer med permanent græs fastfryses, og derfor må ikke omlægges til andre anvendelser. Ligeledes er det et EU-krav, at der genetableres eller udlægges nye arealer med permanent græs, således at arealet med permanent græs igen kommer op på minimum 95 pct. af referenceandelen. Disse krav kan ikke fraviges ved nationale regler, og det vil derfor ikke være muligt at tillade oppløjning af permanente græsarealer, selvom landmanden etablerer et permanent græsareal et andet sted, hvis der er et fald i arealet på landsplan på mere end 5 pct.

I Danmark har der indtil videre ikke været problemer med at opfylde EU-kravet om permanent græs, og kravet har således ikke udløst særlige forpligtigelser for landbrugerne. De nye regler fra 2015 vil udløse forpligtelser for landbrugerne, såfremt Danmark nærmer sig 5-procentsgrænsen for Danmarks referenceandel.

Så længe arealet med permanent græs på landsplan ikke er faldet med mere end 3 pct. af referenceandelen vil der ikke være restriktioner på arealerne, og landbrugerne kan gøre, som de plejer.

Falder andelen af permanent græs i Danmark med mere end 3 pct. i forhold til referenceandelen, bliver arealer med permanent græs fastfrosset, og det må ikke omlægges til andre anvendelser end permanent græs. Denne bestemmelse er fastlagt nationalt for at undgå yderligere fald i andelen af arealet med permanent græs, og der kan der gives dispensation fra dette forbud. Landbrugere, der får dispensation, skal udlægge et erstatningsareal med græs, der skal opretholdes som permanent græs i fem år.

Falder arealet med permanent græs med mere end 5 pct. i forhold til referenceandelen, ophører mulighederne for at få dispensation. jf. EU-reglerne.

Danmark arbejder generelt på at få mere fleksible regler og stiller samtidig skarpt på fortolkningen af det eksisterende regelsæt.