Spring navigation over
Indhold start

Klare EU-rammevilkår for landmænd på krydsoverensstemmelsesområdet

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Udbetalingen af EU’s landbrugsstøtte er knyttet til et betydeligt kontrolsystem. For at få udbetalt hele sin støtte skal landbrugere bl.a. overholde de såkaldte krydsoverensstemmelsesregler (KO-regler).

Krydsoverensstemmelse betyder, at landbrugere, der modtager direkte støtte eller tilskud efter visse ordninger under landdistriktsprogrammet, skal overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand for at få udbetalt støtte/ tilskud uden nedsættelse. Formålet med krydsoverensstemmelse er at skabe sammenhæng mellem overholdelse af de gældende regler om miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand og udbetalingen af støtte og derved fremme bæredygtig landbrugsproduktion.

Uforholdsmæssige sanktioner, uklare regler og uforholdsmæssigt hårde støttetræk gør det imidlertid svært for landbrugere at tilrettelægge driften hensigtsmæssigt og medfører usikkerhed hos de berørte producenter.

Fortolkning og udmøntning af EU’s lovgivning sker i en stærk decentraliseret struktur, idet EU ikke har sit eget administrative organ til at fortolke og administrere lovgivningen. Det er derimod de enkelte medlemslande, som er forpligtet til at omsætte EU-love til den praksis, som borgerne og virksomheder møder. I de tilfælde, hvor et medlemsland i EU ikke fortolker og administrerer korrekt, underminerer det EU-retten og er konkurrenceforvridende.

Komplicerede regler medfører større risiko for fejlfortolkninger og underkendelser af landenes administration af EU-reglerne, ligesom det øger landmandens omkostningsniveau og medfører en større risiko for støttenedsættelser.

Berørte virksomheder

Producenter der søger landbrugsstøtte.

Forslag

Der bør gennemføres en grundlæggende revision af KO-reglerne. Målet bør være en generelt større gennemskuelighed i regelgrundlaget, så risikoen for uens fortolkninger medlemslandende imellem formindskes. Dertil kommer, at der er behov for klare regler centralt i EU-lovgivningen om, hvornår f.eks. mindre overtrædelser uden væsentlige konsekvenser for miljø og dyrevelfærd m.v. kan betragtes som en bagatel, der ikke skal kunne medføre store træk i landbrugsstøtten. Dette vil skabe øget retssikkerhed hos producenterne i forhold til tilrettelæggelsen af driften.

Der bør endvidere sikres større fokus fra Kommissionens side på øget ensartethed i medlemslandenes fortolkning og administration af KO-reglerne. Kommissionen kunne eventuelt føre sammenligningstabeller.

Yderligere oplysninger

NaturErhvervstyrelsen er relevant myndighed.

Selve krydsoverensstemmelsessystemet og sanktionsprincipperne følger dog af EU-regulering. KO-kravene, som skal overholdes, har deres retlige fundament i Rådets forordning nr. 73/ 2009 - om fælles regler for de fælles landbrugspolitiske ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

EU Kommissionen har i forordning nr. 1122/2009 - om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem fastsat nærmere regler om gennemførelsen af Rådets forordning, herunder nærmere regler for krydsoverensstemmelse og kontrol.

Krydsoverensstemmelse består af en række bestemmelser for kontrol og sanktion, der er fælles for alle EU-medlemsstater. Derudover bygger krydsoverensstemmelse på medlemsstaternes gennemførelse af de lovbestemte EU-regler for miljø, sundhed og dyrevelfærd samt af EU-normerne for god landbrugs- og miljømæssigstand (GLM) af landbrugsarealer.

I forbindelse med landbrugsreformen er det besluttet at fjerne en række regler om krydsoverensstemmelse, der retter sig mod myndigheder snarere end landbrugere, eller er ikke tilstrækkeligt relevante for landbrugsaktivitet eller landbrugsarealer. Det medfører et fald i antallet af krav og udgør en forenkling for landbrugere og myndigheder.

EU-reglerne på miljø, sundhed og dyrevelfærd, som er omfattet af krydsoverensstemmelse, er regler, som landmanden i forvejen er forpligtet til at overholde i den nationale lovgivning. Det er ikke regler, der er nye for landbrugeren, men de er fra 2005 og frem blevet omfattet af krydsoverensstemmelse.

For at undersøge om EU-reglerne på miljø- og GLM-området er gennemført strengere i Danmark end i en andre EU-lande, foretager NaturErhvervstyrelsen et nabotjek af krydsoverensstemmelsesreglerne. I nabotjekket indgår regler under nitrat-, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne og opfyldelsen af normerne for god landbrugs- og miljømæssigstand af landbrugsarealer.

Regeringen opmærksom på, at den nye EU-Kommission har fokus på subsidiaritet, proportionalitet og enklere regler i landbrugspolitikken. Regeringen arbejder på alle niveauer for at forenkle EU's landbrugspolitik både politisk og teknisk. Regeringen arbejder desuden for mere gennemsigtighed i EU bl.a. med henblik på, at Kommissionen øger muligheden for, at medlemsstaterne kan lære af hinandens gennemførelse af EU-reglerne, herunder på krydsoverensstemmelse.

NaturErhvervstyrelsens nabotjek af miljø- og GLM-reglerne på krydsoverensstemmelse ventes afsluttet i begyndelsen af 2015. . Eventuelle ændringer i ventes at få virkning fra 2016.

Med det fokus på forenkling, som EU-Kommissionen og medlemslandene har, vil der formentlig i 2015 starte en proces, der kan omfatte tiltag rettet mod forenklinger på både kort, mellemlang og lang sigt. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive, hvornår denne proces kan medføre ændringer i den danske administration af krydsoverensstemmelse.

Status juli 2018.

Fortløbende initiativer (forenkling af EU-reglerne, EU-landbrugsreform 2020)

Miljø-og Fødevareministeriet arbejder ihærdigt på at skabe klarere og enklere EU-regler for landmænd på krydsoverensstemmelsesområdet. Dette gælder også i forhold til forslaget fra Virksomhedsforum, som ministeriet har drøftet med flere medlemsstater og søgt deres tilslutning til, bl.a. i forbindelse med EU´s REFIT-initiativ om forenkling af EU-regler lanceret i 2016. Ministeriets påtog sig i den forbindelse rollen som koordinator (såkaldt ”rapporteur”) på krydsoverensstemmelsesområdet, og fremlagde på vegne af flere medlemsstater et fælles forslag bestående af 20 konkrete forenklinger, der udmønter forslaget fra Virksomhedsforum om klarere regler, færre administrative byrder og mere ensartet praksisser landene imellem for at modvirke konkurrenceforvridende praksisser.

Forslaget (se link nedenfor) blev den 20. september 2017 godkendt af REFIT platformens beslutningsorgan, der består af interesse-, erhvervsorganisationer, Kommissionen og regeringsrepræsentanter. I sin indstilling anbefaledes, at Kommissionen tænkte forslaget ind i den kommende reform for den Fælles Landbrugspolitik 2020 med den begrundelse, at ændringerne var gennemgribende og vanskeligt implementerebar på kortere sigt.

Kommissionen har den 29. november 2017 fremsendt sit første udspil for den kommende landbrugsreform, og noget tyder på at Kommissionen har taget anbefalingen til sig (se link). Regelforenkling og mindre bureaukrati nævnes blandt nogen af hovedhensynet i den næste reform, der skal tilgodeses. Kommissionen meddeler, at de vil fremlægge en konsekvensanalyse for den nugældende fælles landbrugspolitik medio 2018, hvor man vil inddrage REFIT forslagene, inkl. om krydsoverensstemmelse. På baggrund af konsekvensanalyse, vil Kommissionen udarbejde sine forslag til forordninger for landbrugsreformen, og som skal forhandles med medlemsstaterne og øvrige EU institutioner i perioden frem til 2020.

Implementering af de forenklinger, der besluttes på EU plan vil tidligst kunne udmøntes i dansk lovgivning, når der foreligger en ny landbrugsreform, dvs. tidligst i 2020.

Afsluttede initiativer (implementeret i 2017)

Nabotjek af krydsoverensstemmelsesreglerne

For at undersøge om EU-reglerne på miljø- og GLM-området er gennemført strengere i Danmark end i andre EU-lande, gennemførte NaturErhvervstyrelsen, nu Landbrugsstyrelsen, i 2015 et nabotjek af krydsoverensstemmelsesreglerne. I nabotjekket indgår regler under nitrat-, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne og opfyldelsen af normerne for god landbrugs- og miljømæssigstand af landbrugsarealer. Nabotjekket viste, at Danmark er det eneste land, som i krydsoverensstemmelseskravet om 2-meter bræmmer, har begrænsninger ift. dyrkning og jordbehandling. Disse dele af kravet blev fjernet i 2015. Danmark var også det eneste land med krydsoverensstemmelseskrav til gyllealarmer og gyllebarrierer. Kravet hertil blev lempet i 2015 og fjernet helt fra og med 2017.

Regelgennemgang af krydsoverensstemmelsesreglerne (KO)

NaturErhvervstyrelsen, nu Landbrugsstyrelsen, gennemførte i 2015 og 2016 en grundig gennemgang af regelgrundlaget for de godt 100 krydsoverensstemmelseskrav. Formålet har været at undersøge, om der er fejl i kravene i forhold til det EU-retlige ophæng og implementeringen i dansk ret. Der blev fundet meget få fejlimplementeringer. Der er rettet op på de fundne fejl.

Centralisering af kontrollen med krydsoverensstemmelse

Centraliseringen trådte i kraft den 1. januar 2015. Med centraliseringen skal kun Landbrugsstyrelsen gennemføre krydsoverensstemmelseskontrol. Tidligere var kommunerne, Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen også kontrolmyndighed på krydsoverensstemmelse, hvilket medførte mange indberetninger af anden kontroller til NaturErhvervstyrelsen. Antallet af støttetræk som følge af anden kontroller faldt fra 1200 i 2014 til under 300 i 2015 og har ligget stabilt på samme niveau siden 2015. Faldet i antallet af anden kontroller kan overvejende tilskrives centraliseringen.