Spring navigation over
Indhold start

Lempelse af handelsnormerne for frisk frugt og grønt (forslag vedr. kvalitetskrav)

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Det er i handelsnormerne[1] for frisk frugt og grønt defineret, at indehavere (ansvarlig virksomhed) kun må frembyde, udbyde, levere eller afsætte frugt og grøntsager, som der er fastsat handelsnormer for, på en hvilken som helst måde inden for fællesskabet såfremt, de er i overensstemmelse med normerne. Ligesom indehaveren er ansvarlig for at sikre denne overensstemmelse.

Handelsnormerne beskriver eksempelvis, hvor stor en tolerance der accepteres for produkter, der ikke opfylder produkternes mindste krav til kvalitet – inden for den tolerance angives f.eks. angives også, hvor stor en del, der må bestå af produkter, der er angrebet af råd.

Det betyder, at har man f.eks. et net med klementiner, og f.eks. 2 af klementinerne er mugne, så kan disse ikke længere sælges i butikken – med mindre de pakkes ud af nettet, sorteres eller evt. mærkes med ”til forarbejdning”[2].

Men ikke nok med det: Ønsker butikken f.eks. at bortgive disse klementiner, betyder det i praksis, at der skal være nogle personer, der åbner og sorterer nettene, inden de bortgives. Det burde være tilstrækkeligt, at de sorteres på det sted, der modtager dem – også uden at det kommer i konflikt med det generelle krav om, at fødevarer ikke må markedsføres, hvis de er farlige (sundhedsskadelige eller uegnede til menneskeføde)[3]

I praksis betyder det, at i de virksomheder, hvor der ikke er ressourcer til at foretage sorteringen, vil madspildet stige, i stedet for at virksomheden kunne bidrage til at reducere madspildet – ved evt. at bortgive frisk frugt og grønt der af forskellige årsager ikke kan sælges i dets markedsførte form.

Berørte virksomheder

Hovedparten af de danske dagligvarebutikker sælger frisk frugt og grønt. Det anslås, at der er godt 3.000 dagligvarebutikker i Danmark, og en ikke ubetydelig del af disse berøres af handelsnormerne for frisk frugt og grønt.

Forslag

Det foreslås, at man på EU-niveau gennemgår selve forordningerne med henblik på at vurdere, om der dér kan foretages egentlige lempelser, således at det fremgår, at sorteringen af frisk frugt og grønt blot skal finde sted, inden det udleveres til direkte konsum. Det vil sige, at sorteringen f.eks. kan foretages på et spisested, et værested eller en anden form for institution. Udover at de sidst nævnte steder har mulighed for at udnytte råvaren (og madspildet vil mindskes), er der tale om bortgivelse af en råvare til måske dele af den danske befolkning, som i mange tilfælde ikke spiser tilstrækkeligt med frugt og grønt.

Herudover skal det fastslås, at det frasorterede frugt ikke må sælges. På den baggrund foreslås det, at principperne for ”fri distribution”, som findes i markedsordningen, også benyttes på dette område. Heraf følger, at omfattede ordninger ikke må medvirke til at fortrænge almindeligt forbrug.

Da der jo netop er tale om, at eksempelvis mugne frugter fjernes, skønnes forslaget ikke at indebære risiko for fødevaresikkerheden.

[1] Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager.

[2] Bekendtgørelse nr. 323 af 28. april 2009 om kontrol m.m. af friske frugter og grøntsager mv.

[3] EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

Forslaget om at arbejde for forenklinger af EU-reglerne gennemføres, i form af danske indspil til det forenklingsinitiativ, Europakommissionen har lanceret på markedsreguleringsområdet. Der søges parallelt løsninger til nedbringelse af madspild inden for eksisterende regler.

Sortering af frisk frugt og grønt inden det udleveres

EU-kommissionen har tilkendegivet meget snart at tage alle EU-handelsnormerne op til revurdering. Det vil ske som en del af en større forenklingsøvelse inden for EU-markedsordningerne. Handelsnormerne for frisk frugt og grønt vil indgå som en integreret del i denne øvelse.

Regeringen arbejder for at begrænse madspild, så længe det kan foregå fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt. Aktuelt arbejder Fødevareministeriet således på at afskaffe bureaukrati og unødige regler, som forhindrer, at man kan donere mad væk. EU-Kommissionen har tidligere anført, at handelsnormerne burde gøres mere ens og tværgående. Fødevareministeriet deltager i drøftelserne på EU-niveau og vil arbejde for forenklinger af frugt- og grønthandelsnormerne. Det er dog for tidliget at sige mere om, hvilke specifikke forenklinger, der kan forventes vedtaget i forhold til frisk frugt og grønt. Fra dansk side er det hensigten at foreslå en generel afvikling af EU-regelsættet om handelsnormer for frisk frugt og grønt og hermed overlade det til branchen at aftale handelsstandarder på området. Hertil er UN-ECE normerne en mulig referenceramme. Alternativt, hvis der ikke er opbakning blandt EU-medlemsstaterne til en afvikling af reglerne, er det hensigten fra danske side at arbejde for en modernisering og forenkling af reglerne, således at det for at forhindre madspild bliver muligt under specifikke betingelser og til specifikke formål at levere produkter, som ikke overholder normerne.

NaturErhvervstyrelsens kontaktgruppe for handelsnormkontrol af frisk frugt og grønt er i gang med at indhente inspiration fra erhverv og myndigheder i andre EU-lande. Formålet er at søge løsninger på, hvordan de eksisterende handelsnormer kan administreres på en måde, som ikke hindrer initiativer imod madspild.

EU-kommissionen har tilkendegivet, at den vil fremlægge de første forslag til forenklinger på EU-handelsnormområdet i slutningen af 2014. Disse er pt. endnu ikke modtaget.

Forslaget er implementeret i 2015. S

NaturErhvervstyrelsens kontaktgruppe for handelsnormkontrol af frisk frugt og grønt har drøftet løsninger på, hvordan de eksisterende handelsnormer kan administreres på en måde, som ikke hindrer initiativer imod madspild.

Spørgsmålet om håndtering af handelsnormerne i forbindelse med donation af frugt og grønt, der ikke længere salgsegnet i butikkerne, blev senest drøftet på et møde i NaturErhvervstyrelsens kontaktudvalg for handelsnormer for frisk frugt og grønt fredag den 13. marts 2015.

På mødet blev der redegjort for, at frugt og grønt, der ikke længere er salgsegnet, kan doneres til velgørende organisationer, uden af handelsnormerne finder anvendelse. Det er en forudsætning, at de produkter, der doneres til velgørende formål, tages ud af handelen og ikke bringes tilbage på markedet.

Det er dermed konkluderet, at handelsnormerne kan fortolkes som ikke udgørende en barriere, da de ikke dækker partier, som tages ud af handlen. Løsningen ligger således i at fastslå, at produkter (eksempelvis net med clementiner), som ikke overholder handelsnormerne, tages ud af handelen og dermed godt må overgives usorteret til f.eks. spise- og væresteder.

EU-kommissionen vil i januar 2016, i sammenhæng med et forenklingsinitiativ i forbindelse med kodificering af markedsordningsreguleringen fremlægge et forslag til en ny horisontal gennemførselsretsakt for alle EU-handelsnormerne.

Implementeringen af forslaget muliggør nedbringelse af madspild, idet detailbutikker kan forære usorteret frugt og grønt, som ikke længere overholder handelsnormerne, til velgørende formål. Produkterne må ikke videresælges.