Spring navigation over
Indhold start

Risikobaseret analyse og prøveudtagning på fødevareområdet (restkoncentrationer og mikrobiologi mv.)

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Utidssvarende EU-regler giver detaljerede anvisninger på, hvordan der skal foretages prøveudtagning for restkoncentrationer af veterinære lægemidler mv. i fødevarer. Det betyder, at der i forbindelse med offentlig fødevarekontrol gennemføres et stort antal analyser af stoffer, som ikke anvendes i produktionen, og som ikke findes i produkterne.

I Danmark betaler erhvervet som udgangspunkt alle udgifter forbundet med offentlig kontrol af fødevarer. Det er ikke tilfældet i alle EU-lande. Danske fødevareproducenters konkurrenceevne er desuden negativt påvirket af, at kontrolomkostningerne er høje i Danmark. En EU-rapport dokumenterer den uens konkurrencesituation i EU på dette område. Virksomhedsforum ønsker, at fødevarelovgivningen er tidssvarende og baseret på en videnskabelig risikovurdering.

Virksomhedsforum foreslår derfor ændringer i blandt andet de to nedenstående EU-regelsæt. Problemet ligger i, at selve EU reglerne på dette område detaljeret foreskriver en prøveudtagning, som ikke er risikobaseret. Det fører til, at der gennemføres en række prøver, som aldrig leder til fund, og som ikke bidrager til fødevaresikkerheden. Det vil sige, at ressourcerne kunne anvendes mere målrettet.

I Danmark betaler erhvervet selv for kontrollen, som oven i købet er dyr. Derfor har danske virksomheder en særlig interesse i at få revideret de EU-regler, som fordyrer kontrollen uden at bidrage til fødevaresikkerheden. I et land, hvor man har valgt at lade kontrollen statsfinansiere, er den økonomiske konsekvens af den uhensigtsmæssige lovgivning ikke så stor. Dermed stilles danske virksomheder dårligere i konkurrencen med deres europæiske konkurrenter.

Direktivet om restkoncentrationer, som regulerer veterinære lægemiddelrester i forhold til animalske fødevarer (direktiv 1996/23/EF), fastlægger på meget detaljeret niveau omfanget af prøveudtagning med henblik på at undgå rester af veterinære lægemiddelrester i fødevarerne. Direktivet fastsætter således, hvilke stoffer der skal undersøges for inden for dyrearter/produkter samt metode, omfang og hyppighed af prøveudtagning.

Der tages i dag mange og dyre prøver for forekomst af stoffer, som man ikke finder i fødevarerne, hvilket i Danmark betyder, at virksomhederne betaler for analyser, som reelt ikke har betydning for fødevaresikkerheden.

I Mikrobiologiforordningen (forordning 2005/2073/EF) savnes et mere målrettet og mere strategisk analyseomfang samt en bedre anvendelse af analyseresultaterne, som også kan anvendes proaktivt i forhold til nye og potentielle risici.

Når virksomhederne laver mikrobiologiske analyser, er det for at verificere, at egenkontrolsystemet fungerer, dvs. at alle de procedurer, som virksomhederne stiller op for at sikre sunde og sikre fødevarer, virker i praksis. Virksomhederne laver dog også rigtig mange analyser – (slagterier og foder er meget analysetunge), som ikke er bestemt ud fra en risikobaseret tilgang.

Berørte virksomheder

Fødevarevirksomheder - især slagterier og fodervirksomheder

Forslag

Reglerne er efterhånden gamle (restkoncentrationsdirektivet er etableret for 20 år siden). Der bør ses nærmere på, hvordan man i langt højere grad kan foretage en risikobaseret analyse- og prøveudtagning -så analyser ikke blot forlanges udtaget med samme metoder og samme frekvens år efter år.

Yderligere oplysninger

Der er tale om EU regulering, og Fødevarestyrelsen er ansvarlig national myndighed.

Regeringen er enig med Virksomhedsforum i, at direktivet om restkoncentrationer bør moderniseres, så der i højere grad bliver mulighed for risikobaseret prøveudtagning for restkoncentrationer. Fødevarestyrelsen vil derfor også arbejde for dette ved de kommende EU-forhandlinger.

Det dog er vigtigt at huske på, at et af formålene med overvågningen er at vise danske forbrugere og eksportmarkederne, at danske produkter ikke indeholder rester af skadelige lægemidler eller forbudte stoffer.

Prøveudtagningen for forbudte stoffer såsom væksthormoner, som aldrig leder til fund, har stor betydning for Danmarks mulighed for at eksportere animalske fødevarer til tredjelande. Endelig har overvågningen også det vigtige formål at vise producenterne, at myndighederne til stadighed har fokus på at overvåge rester af lægemidler for at forebygge ulovlig brug. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at gøre overvågningen for restkoncentrationer fuldstændig risikobaseret, da der også er behov for en basal overvågning.

Det følger af forordning 882/2004/EF (kontrolforordningen), artikel 27, stk. 2, at EU’s medlemsstater skal opkræve gebyrer til finansiering af restkoncentrationsundersøgelserne, men der er ikke klare bestemmelser om, hvor stor en del af omkostningerne, der derved skal dækkes.

I forbindelse med igangværende EU-forhandlinger arbejder Danmark for, at medlemsstaterne som hovedregel skal opkræve gebyrer, der dækker alle omkostningerne ved kontrollen (fuld omkostningsdækning), da uens regler om finansiering af kontrollen i medlemsstaterne kan medføre konkurrenceforvridning.

Der pågår forhandlinger på EU-plan om ændring af de overordnede rammer for restkoncentrationsovervågningen i forbindelse med ændring af Kontrolforordningen. Disse forventes dog først færdige om nogle år.

Status juli 2018.

Fødevarestyrelsen vil ved de kommende EU-forhandlinger arbejde for, at overvågningen for restkoncentrationer moderniseres, så der i højere grad bliver mulighed for risikobaseret prøvetagning for restkoncentrationer. Samtidig er det vigtigt at huske på, at et af formålene med overvågningen er at vise danske forbrugere og eksportmarkederne, at danske produkter ikke indeholder rester af skadelige lægemidler eller forbudte stoffer.

Der er vedtaget en ny Kontrolforordning 2017/625, som sætter de overordnede regler for restkoncentrationsovervågningen. Ifølge Kontrolforordningen skal der vedtages nye detaljerede regler omkring overvågning for restkoncentrationer. Forhandlingerne om disse regler er så småt ved at gå i gang.

I mikrobiologiforordningen er der fastsat specifikke prøveudtagningsfrekvenser for virksomhedernes kontrol af mikrobiologiske kriterier for fersk kød på slagterierne og for produkter af fersk kød, fx hakket kød og tilberedt kød, dog således, at mindre virksomheder på baggrund af en risikovurdering kan reducere prøveudtagningsfrekvensen. Da forordningen blev forhandlet tilbage i 2003-2005, argumenterede Danmark for, at virksomhederne selv skulle fastsætte prøveudtagningsfrekvensen for alle produkttyper som led i virksomhedernes egenkontrolprogram. Det var der ikke på det tidspunkt stemning for, og det forventes der heller ikke at være i dag. Undersøgelserne skal udføres som en del af virksomhedernes egenkontrol, hvorfor virksomhederne selv betaler for analyserne. Det forventes også at gælde i de øvrige medlemslande.