Spring navigation over
Indhold start

Bekæmpelse af momssvig uden omvendt betalingspligt eller administrative byrder

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

I dag vælger medlemslandene, herunder Danmark, at bruge omvendt betalingspligt som en metode til at bekæmpe moms karusseller. Problemet med denne metode er, at man ikke fanger de kriminelle med metoden, men alene flytter momssvigen til andre EU-lande og/eller andre produkter.

Normalt skal sælger opkræve moms ved salg til en anden dansk virksomhed eller privatkunde. Ved omvendt betalingspligt er det i stedet for køber, som skal beregne og afregne momsen på sin momsangivelse. Dermed påhviler den samlede momsforpligtelse det selskab, der i sidste ende sælger til en privatkunde.

Konsekvensen for alle de lovlydige virksomheder er, at de på kort tid skal ændre deres salgs- og regnskabssystemer samt uddanne/vejlede deres kunder. Herudover viser historikken på eksempelvis metalskrot og senest mobiltelefoner, at definitionerne i Danmark afviger fra definitionerne i vore nabolande. Alle disse forhold medfører administrative byrder for virksomhederne og gør momssystemet mere kompliceret.

Berørte virksomheder

Ved seneste tiltag omkring mobiltelefoner vil ændringerne ramme både sælger og køber af mobiltelefoner m.m.:

På salgssiden berøres virksomheder, der hovedsageligt sælger til erhverv (mere end 50 procent af salget skal gå til momsregistrerede virksomheder), hvilket stiller store krav til virksomhedernes administrative procedurer.

På købssiden berøres alle afgiftspligtige personer. Det vil sige både momsregistrerede og ikke-momsregistrerede virksomheder, der køber eksempelvis mobiltelefoner fra de omfattede forhandlere, det vil sige forhandlere der hovedsageligt sælger til erhverv. Køberne af disse produkter skal enten håndtere momsen på en anden måde end normale køb, hvilket medfører øgede administrative omkostninger og for ikke-momsregistrerede virksomheder en momsregistrering for købet - også efter de kriminelle har skiftet land og/eller produkt. Alternativt kan virksomhederne vælge at lægge deres indkøb hos en forhandler, der hovedsageligt sælger til private, således at der på normalvis opkræves moms ved købet. Dette kan betyde en forskydning af konkurrencen mellem de sælgende virksomheder.

Det foreslås, at;

  • Brugen af omvendt betalingspligt på nationale køb som metode til bekæmpelse af svig skal begrænses både i Danmark og i andre EU-lande. Sidstnævnte kræver en indsats på EU-plan.

  • SKAT bør i samarbejde med EU-Kommissionen og de andre EU-lande fokusere på alternativer, der stopper og fanger de kriminelle i EU, herunder særligt en udvidelse af de administrative samarbejder på tværs af landene i EU

  • SKAT støtter op om et europæisk i samarbejde med erhvervslivet inden for de udsatte brancher, der kan finde branchespecifikke løsninger, der målrettet adresserer svigen på det specifikke område i stedet for at anvende brede tiltag. Dialogen bør være forankret på både EU-plan og nationalt.

Dokumenter

EU-direktiverne KOM(2013) 42 vedrørende en hurtig reaktionsmekanisme og KOM(2013) 43 vedrørende brug af omvendt betalingspligt.

Forslaget om begrænsning af brugen af omvendt betalingspligt for moms er allerede en realitet, da reglerne kun omfatter udvalgte, særligt svigsudsatte, vare- og ydelsesgrupper.

Rådets momsdirektiv 2006/112/EU indeholder i artikel 199 en liste over specifikke varer og ydelser, for hvilke medlemslandene kan indføre omvendt betalingspligt. Rådet indsatte med direktiv 2010/23/EU artikel 199a, hvorefter medlemslandene af svighensyn desuden kan indføre omvendt betalingspligt på indenlandsk handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter.

Artikel 119a er med direktiv 2013/43/EU blevet udvidet med bl.a. mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger og bærbare computere, levering af gas og elektricitet, herunder -certifikater, levering af teleydelser, korn og industriafgrøder, samt råmetal og halvfabrikata af metal. Listen er i forhandlingerne i Rådet søgt begrænset til de områder, hvor der konkret har været konstateret svigstilfælde i flere medlemsstater.

Indførelse af omvendt betalingspligt på handel med de udvalgte vare- og ydelsesgrupper er valgfrit for medlemsstaterne, og ordningen er endvidere tidsbegrænset til 31. december 2018. Der er således en erkendelse af, at indførelse af omvendt betalingspligt på handel med udvalgte vare- og ydelsesgrupper er en midlertidig løsning, som til dels risikerer at flytte problemet rundt mellem medlemsstaterne – og mellem forskellige vare- og ydelsesgrupper.

Regeringen arbejder derfor også i EU-regi hen mod den langsigtede og holdbare løsning: et enklere, mere effektivt og neutralt, robust og svigsikret momssystem, jf. Rådskonklusionerne af 15. maj 2012.

Fra dansk side er der udvist tilbageholdenhed med at indføre omvendt betalingspligt, som således udelukkende er indført på baggrund af konstateret svig med de pågældende vare- og ydelsesgrupper. For CO2-kvoter og CO2-kreditter var det med virkning fra 9. april 2010, for metalskrot fra 1. juli 2012, og for mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger og lignende fra 1. juli 2014.

Brugen af omvendt betalingspligt er således kun indført på meget svigudsatte områder, og desuden er omfanget af den enkelte ordning begrænset mest muligt for at undgå unødvendige administrative byrder for virksomhederne. Således er hele detailhandlen udeholdt fra omvendt betalingspligt på mobiltelefoner m.v., og definitionerne svarer til de anvendte i Tyskland.

Det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne på momsområdet bruges i vid udstrækning, men med hurtigt gennemførte svigstilfælde involverende meget store beløb er selv et godt fungerende administrativt samarbejde ikke et tilstrækkeligt effektivt middel.

Status juli 2018.

Forslaget implementeres senere.

EU-Kommissionen har den 4. oktober 2017 fremsat en pakke af forslag, som bl.a. indeholder principperne for det endelige momssystem for grænseoverskridende handel med varer mellem virksomheder. I forslaget lægger Kommissionen op til, at momssystemet i fremtiden skal fungere uden brug af omvendt betalingspligt. Kommissionen lægger dog samtidig op til, at særligt troværdige virksomheder i en overgangsperiode fortsat kan bruge omvendt betalingspligt ved grænseoverskridende varehandler.

Som bekendt har Kommissionen den 21. december 2016 præsenteret et direktivforslag, der skal give medlemslande mulighed for midlertidigt at indføre generel omvendt betalingspligt på leveringer over 10.000 euro (KOM(2016)811). Forslaget skal ses i lyset af, at enkelte medlemslande har haft et stort ønske om at afprøve en sådan ordning.

Fra dansk side er det vigtigt, at momssystemet tilrettelægges, så det indebærer færrest muligt administrative byrder for virksomheder, samt at risikoen for svindel minimeres, og momsprovenuet sikres. Derfor har man fra dansk side i forhandlingerne om forslaget om generel omvendt betalingspligt arbejdet for, at forslagets anvendelsesområde på hensigtsmæssigt vis begrænses til lande, som har relativt store problemer med momssvig og evt. nabolande, der påvirkes af, at der indføres generel omvendt betalingspligt. Desuden skal øvrige kontrolforanstaltninger være konstateret ineffektive, der bør være sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det indre marked overvåges, og at tilladelser om generel omvendt betalingspligt kan trækkes tilbage.

Forslaget har været forsøgt vedtaget på ECOFIN, hvor der dog ikke kunne opnås enstemmighed for forslaget. Det er usikkert, om direktivforslaget vil blive vedtaget på et senere tidspunkt.