Spring navigation over
Indhold start

Indførelse af en bredere undtagelse fra reglerne i køre- og hviletidsforordningen (EF) nr. 561/2006 vedrørende transporter med udstyr, materiel mv., når transporten ikke er et led i chaufførens hovederhverv

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Reglerne om køre- og hviletidsbestemmelser har blandt andet til hensigt at sikre, at erhvervstransport af gods kan ske på trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig vis. Reglerne rammer i deres udgangspunkt meget bredt, idet godskørsel ikke er nærmere defineret eller afgrænset i forordningen, men reglerne undtager under visse betingelser en række køretøjer, jf. forordningens artikel 13.

Virksomheder, som f.eks. producenter af landbrugs- og andre maskiner, håndværkere og andre, som ikke har transport som sit hovederhverv, men hvor man som led i sit erhverv lejlighedsvis har behov for at transportere sine produkter, materiel og andet udstyr mellem virksomheden og kunderne, oplever ofte, at disse kørsler ikke kan rummes inden for undtagelserne i artikel 13, men i stedet vurderes som godskørsel og dermed som omfattet af forordningens regler.

Det betyder, at disse virksomheder skal installere fartskrivere i deres biler, og medarbejderne skal uddannes i at bruge disse, også selvom de kun har kørsel som en biting i forhold til deres hovederhverv, og de kun lejlighedsvis udfører kørsler, som ikke kan rummes indenfor de nuværende undtagelser i forordningen. Ofte vil der være tale om kørsel over kortere afstande, men alligevel skal der installeres fartskrivere for at undgå bøder for kørsel med materiel, udstyr og maskiner.

Det er et stort problem, at det ofte er uklart for virksomhederne, hvornår f.eks. materiel, som medbringes til udførelsen af en opgave, risikerer at blive betragtet som gods, og hvornår det falder ind under undtagelsen i forordningens artikel 13 litra d), anden pind, da fortolkningen af reglerne har vist sig ikke at være helt ens i de forskellige politikredse. Desuden dækker begrebet gods meget vidt og omfatter også f.eks. maskiner, som en montør ikke kan reparere på stedet, men som må transporteres tilbage til leverandøren eller et værksted til reparation.

Forordningens krav om installation af fartskrivere i bilerne opleves som en stor administrativ byrde for især de mindre virksomheder. Det koster ca. 10.000 kr. i installationsudgifter at installere fartskrivere. Og hertil kommer udgifter på ca. 500 kr. til chaufførkort til føreren og eventuelle kolleger, som er med i bilen, og som også har en rolle i forhold til at udføre den pågældende opgave. Herudover skal beregnes tid for chaufføren og eventuelle kolleger til at sætte sig ind i anvendelsen af fartskriveren og de hermed forbundne regler. Eftersom der er tale om komplicerede regler, vil det ofte være nødvendigt at tage et kursus, inden man kan bruge en fartskriver.

Berørte virksomheder

Producenter af landbrugs- og andre maskiner og håndværkere, hvor udførelsen af deres arbejde indebærer, at virksomhedens ansatte kører ud til kunderne og monterer, tilser eller reparerer ting for kunderne, og hvor der lejlighedsvis udføres kørsler, som ikke p.t. kan rummes i undtagelserne til reglerne om køre- og hviletid.

Forslag

At der i forordningen medtages en undtagelse i artikel 13, som rammer bredere end den nuværende artikel 13, litra d) anden pind eller alternativt ændres i definitionen af godskørsel i forordningen, så det bliver tydeligt, at lejlighedsmæssig kørsel med materiel og færdige komponenter, maskiner mv. ikke betragtes som godskørsel, når føreren ikke har transport som sit primære erhverv.

Fremover bør det være således, at køretøjer med den højest tilladte totalvægt på ikke over 7,5 ton kan undtages fra forordningens regler, når der er tale om lejlighedsmæssig kørsel med maskiner, materiel eller udstyr, som medbringes som led i førerens erhverv, når kørslen ikke er førerens hovederhverv.

Yderligere oplysninger

Forholdet er reguleret af EU i (EF) nr. 561/2006 (Køre- og hviletidsforordningen) og implementeret i bekendtgørelse nr. 328 af 28/3-2007 om køre- og hviletidsbestemmelser i vejtransport.

Justitsministeriet og Trafikstyrelsen er relevante myndigheder.

Det ikke er hensigten med forslaget at give nogle erhverv mulighed for at systematisere deres transport ved f.eks. at ansætte egne chauffører udenom køre-hviletidsreglerne og dermed stille disse erhverv bedre i konkurrencen med andre (transport-)erhverv, som ikke er omfattet af undtagelsen. Hensigten med forslaget er at ramme de transporter, som kun udføres lejlighedsvis, og som udføres af ansatte, som ikke har tranport som deres hovederhverv, og som derfor ikke i øvrigt som led i deres ansættelse har behov for noget indgående kendskab til køre-hviletidsreglerne.

Forslaget vedrører fortolkningen af køre- og hviletidsreglerne, der baserer sig på EU-forordningerne om henholdsvis køre- og hviletid (forordning nr. 561/2006/EF) og kontrolapparater (forordning nr. 3821/85/EØF).

Der vedtages med års mellemrum ændringer i køre- og hviletidsreglerne. Der er således senest med vedtagelsen i starten af 2014 af takografforordningen (forordning nr. 165/2014/EU), der erstatter den gældende kontrolapparatforordning, vedtaget en ændring af køre- og hviletidsforordningen. Herefter vil køre- og hviletidsforordningen ikke finde anvendelse på vejtransport med køretøjer eller kombinationer af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5 tons, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv, og som kun benyttes inden for en radius af 100 km fra virksomhedens hjemsted (i dag 50 km), og på den betingelse, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet. Udvidelsen af den såkaldte ”håndværkerundtagelses” geografiske anvendelsesområde vedrører imidlertid ikke karakteren af den undtagne kørselstype. Udvidelsen vil finde anvendelse med virkning fra 2. marts 2015.

Justitsministeriet skal bemærke, at køre- og hviletidsreglerne har til formål at forbedre færdselssikkerheden, arbejdsvilkårene for chaufførerne og at harmonisere konkurrencevilkårene mellem de forskellige former for landtransport. Ved forordningen er det fastlagt hvilke nærmere angivne obligatoriske og valgfrie undtagelser, der tillades. De muligheder for at fastsætte nationale undtagelser fra reglerne, som forordningerne indeholder, er fuldt ud gennemført i dansk ret.

Rigspolitiet har i 2007 udarbejdet en vejledning om rækkevidden af de enkelte undtagelsesbestemmelser, der fremgår af politiets hjemmeside www.politi.dk. Vejledningen omhandler således også på baggrund af bl.a. retspraksis fra EU-domstolen en fortolkning af ”transport af materiel, udstyr og maskiner, som føreren benytter under udøvelsen af sit erhverv”, jf. køre- og hviletidsforordningens artikel 13, stk. 1, litra d, 2. pind. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af sædvanlige fortolkningsprincipper, at undtagelser skal fortolkes indskrænkende. Den endelige fortolkning af reglerne henhører imidlertid under domstolene.

Henset til at der for ganske nylig er vedtaget en udvidelse af køre- og hviletidsforordningens såkaldte ”håndværkerundtagelses” geografiske anvendelsesområde, finder regeringen det i øvrigt ikke formålstjenesteligt på nuværende tidspunkt at arbejde for en genåbning af forhandlingerne om køre- og hviletidsreglerne i EU.