Spring navigation over
Indhold start

Fjerne krav om brug af standardfortrydelseserklæring

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Den danske forbrugeraftalelov, der trådte i kraft den 13. juni 2014, indeholder et krav om, at erhvervsdrivende i forbindelse med fjernsalg og salg udenfor den erhvervsdrivendes forretningssted skal udlevere en standardiseret fortrydelseserklæring, som er optrykt som bilag til loven. Det er frivilligt for forbrugerne, om de ønsker at benytte sig af erklæringen, når de fortryder et køb, men det er som sagt obligatorisk for de erhvervsdrivende at udlevere den.

Ordlyden af erklæringen kan være med til at forvirre forbrugerne, da den både omhandler tjenesteydelser og varer, og forbrugerne derfor kan blive i tvivl om, hvorvidt erklæringen er relevant for dem.

Erklæringen skal udfyldes af forbrugerne, der herefter skal sende den ind til den erhvervsdrivende. Erklæringen vil typisk blive udsendt sammen med de handelsbetingelser, der er gældende for købet.

Da forbrugerne ikke er forpligtede til at benytte sig af erklæringen, fremstår kravet om udleveringen af den som både bureaukratisk og bebyrdende for de erhvervsdrivende.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder, der sælger varer eller tjenesteydelser til forbrugere via fjernsalg eller uden for den erhvervsdrivendes forretningssted er omfattet af reglerne.

Forslag

Det foreslås, at kravet om at udlevere den standardiserede fortrydelseserklæring udgår af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra h, og at virksomhederne i stedet får mulighed for at give oplysningerne på en måde, de finder tidssvarende og forståelig. Forbrugerne vil få oplysningerne, uanset om erklæringen sendes med eller ej. De erhvervsdrivende er allerede i dag forpligtede til at oplyse forbrugerne om fortrydelsesretten, og hvordan forbrugerne skal forholde sig, hvis de ønsker at benytte sig af fortrydelsesretten.

Yderligere oplysninger

Forbrugeraftaleloven er baseret på Forbrugerrettighedsdirektivet, og der er dermed tale om EU-regulering, der efterfølgende vil skulle gennemføres i dansk lovgivning.

Regeringen har forståelse for den problemstilling, som Virksomhedsforum rejser.

Det fremgår af forbrugerrettighedsdirektivet, at Kommissionen senest den 13. december 2016 skal forelægge en evalueringsrapport om anvendelse af direktivet for Europa-Parlamentet og Rådet, der om nødvendigt skal ledsages af lovgivningsmæssige forslag med henblik på at tilpasse direktivet til udviklingen på forbrugerretsområdet.

I forbindelse med evalueringen vil regeringen rejse den problemstilling, som Virksomhedsforum peger på med henblik på at sikre, at direktivet ikke påfører virksomhederne unødvendige byrder.

Forslaget er implementeret i 2017.

I maj 2017 udgav Kommissionen en evaluering af forbrugerrettighedsdirektivet. Evalueringen er udkommet sideløbende med, at Kommissionen har gennemført et ”fitnesstjek” af forbrugerlovgivningen (REFIT). I forbindelse med REFIT sendte regeringen den 16. september 2016 et høringssvar til Kommissionen, hvori regeringen opfordrede Kommissionen til at gennemgå oplysningsforpligtelserne i forbrugerlovgivningen. Det anførtes i den forbindelse, at oplysningsforpligtelserne er en stor administrativ byrde for virksomhederne, og at det i praksis kan blive uoverskueligt for forbrugeren at sætte sig ind i den ofte store mængde af information. Regeringen foreslog på den baggrund, at oplysningsforpligtelserne strømlines i det omfang, det er relevant, således at virksomhederne ikke pålægges unødvendige byrder ved onlinesalg. På baggrund af fitnesstjekket og evalueringen af forbrugerrettighedsdirektivet, konkluderede Kommissionen, at forbrugerlovgivningen stadig er ”fit for purpose”. Som opfølgning på evalueringen og REFIT, har Kommissionen i perioden juni-oktober 2017 sendt sin rapport og evaluering i offentlig høring. Regeringen har i den forbindelse afgivet et høringssvar, hvori regeringen anfører, at man ikke er helt enig i Kommissionens konklusion på fitnesstjekket og gør opmærksom på, at der er behov for at inddrage adfærdsvidenskabelig teori i udviklingen af forbrugerlovgivningen i EU. Regeringen henviser til, at man f.eks. bør bevæge sig væk fra de nuværende krav om fuld oplysningspligt hen imod en mere målrettet videregivelse af oplysninger til forbrugerne.