Spring navigation over
Indhold start

Indførelse af frist for indsigelse mod fastsættelse af værdiforringelse

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Forbrugeraftaleloven, der trådte i kraft den 13. juni 2014, indeholder en bestemmelse, der giver forbrugerne ret til at fortryde køb af varer, også selvom varen er taget i brug. I disse tilfælde hæfter forbrugerne dog for den værdiforringelse, som varen har lidt. Forbrugerne har mulighed for at gøre indsigelse mod den erhvervsdrivendes fastsættelse af værdiforringelsen, men der er ikke sat nogen frist for, hvor hurtigt de skal komme med indsigelsen. Da der som udgangspunkt er tale om en økonomisk fordring, vil det være reglerne i forældelsesloven, der finder anvendelse, hvilket vil sige, at forbrugerne kan have helt op til 3 år til at komme med deres indsigelse.

I forbindelse med en indsigelse kan det blive nødvendigt med en inspektion af den returnerede vare, og den erhvervsdrivende kan dermed blive tvunget til at beholde og opbevare den returnerede vare længe efter, at den er returneret, hvilket vil betyde et tab for den erhvervsdrivende, da varen vil tabe værdi, jo ældre den bliver. Der er i forvejen tale om brugte varer, som ikke har stor værdi for de erhvervsdrivende.

Udover det værditab der kan ligge i, at varen først kan sælges lang tid efter, at den er returneret, vil de erhvervsdrivende også blive pålagt udgifter til opbevaring af de returnerede varer, hvilket især vil være omkostningstungt for virksomheder, der normalt ikke har lagerkapacitet og derfor skal ud at skaffe sig opbevaringsplads. Det vil også kunne være særligt byrdefuldt for virksomheder, der sælger følsomme varer, der eventuelt skal opbevares under specielle forhold.

I Retsudvalgets betænkning i forbindelse med vedtagelsen af forbrugeraftaleloven, blev det klart slået fast, at forbrugernes udnyttelse af fortrydelsesretten ikke skulle kunne ske på bekostning af de erhvervsdrivende. Hvis ikke der sker en præcisering af, hvor længe forbrugeren må vente med at gøre indsigelse, vil de erhvervsdrivende lide et økonomisk tab, da de ellers risikerer at skulle opbevare de brugte returvarer i op til 3 år.

Berørte virksomheder

Ovenstående kan blive et problem for alle de danske virksomheder, der sælger deres varer til forbrugere på nettet, via andre fjernsalgsløsninger eller uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.

Forslag

Det foreslås overordnet, at retten til at fortryde køb af varer, der er taget i brug fjernes fra art. 14, stk. 2, men såfremt, at det ikke sker, at der i stedet i forbrugerrettighedsdirektivet (2011/83/EU) art. 14, stk. 2 indføres en frist på 14 dage for forbrugerne til at gøre indsigelse mod den fastsættelse af værdiforringelsen, som den erhvervsdrivende har foretaget. Er indsigelsen ikke sket inden for den fastsatte frist, bortfalder muligheden for at gøre indsigelse, og den erhvervsdrivende har dermed mulighed for at afsætte varen til anden side. Ved en ændring af forbrugerrettighedsdirektivet vil regelændringen ligeledes skulle gennemføres i dansk lov.

Yderligere oplysninger

Forbrugeraftaleloven er baseret på forbrugerrettighedsdirektivet, og der er dermed tale om EU-regulering.

Regeringen har forståelse for den problemstilling, som Virksomhedsforum rejser.

Det fremgår af forbrugerrettighedsdirektivet, at Kommissionen senest den 13. december 2016 skal forelægge en evalueringsrapport om anvendelse af direktivet for Europa-Parlamentet og Rådet, der om nødvendigt skal ledsages af lovgivningsmæssige forslag med henblik på at tilpasse direktivet til udviklingen på forbrugerretsområdet.

I forbindelse med evalueringen vil regeringen rejse den problemstilling, som Virksomhedsforum peger på med henblik på at sikre, at direktivet ikke påfører virksomhederne unødvendige byrder.

Forslaget er implementeret i 2017.

I maj 2017 udgav Kommissionen en evaluering af forbrugerrettighedsdirektivet. Evalueringen er udkommet sideløbende med, at Kommissionen har gennemført et ”fitnesstjek” af forbrugerlovgivningen (REFIT). I forbindelse med REFIT sendte regeringen den 16. september 2016 et høringssvar til Kommissionen, hvori regeringen opfordrede Kommissionen til at genoverveje direktivets artikel 14, stk. 2, om returret for brugte varer i lyset af Kommissionens kriterier for fitnesstjekket, herunder effektivitet, relevans og EU-merværdi. I sin evaluering af forbrugerrettighedsdirektivet adresserer Kommissionen problemstillingen og anfører, at hvis forbrugere i høj grad returnerer brugte varer, kan det forstyrre balancen mellem hensynet til forbrugerbeskyttelsen og hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne. Som opfølgning på evalueringen og REFIT, har Kommissionen i perioden juni-oktober 2017 sendt sin rapport og evaluering i offentlig høring og opfordret stakeholderne til at give deres mening om eventuelle målrettede ændringer. Regeringen har i den forbindelse afgivet et høringssvar, hvori regeringen igen har gjort opmærksom på de udfordringer, som erhvervslivet oplever med returretten for brugte varer. Regeringen afventer nu, om Kommissionen fremsætter forslag til en målrettet ændring af forbrugerrettighedsdirektivet artikel 14, stk. 2.