Spring navigation over
Indhold start

Ens kriterier for udarbejdelse af EU-Kommissionens "sweeps"

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

EU-kommissionen organiserer jævnligt såkaldte ”sweeps” af udvalgte forretningsområder for at kontrollere, om de erhvervsdrivende overholder den gældende forbrugerlovgivning i forbindelse med markedsføring. En "sweep" er en samling af undersøgelser foretaget af de nationale forbrugermyndigheder i EU, hvor det samlede resultat offentliggøres af EU-Kommissionen[1], som regel via et memo og en pressemeddelelse. I Danmark vil det ofte være Forbrugerombudsmanden, som foretager undersøgelsen, og han er også den, der efterfølgende skal sanktionere den efter de gældende nationale regler.

Det kan desværre konstateres, at der er meget stor forskel på, hvordan de pågældende sweeps foretages i de enkelte lande.

I en sweep fra 2012 af hjemmesider, der tilbyder forbrugslån, valgte de græske myndigheder alene at undersøge én hjemmeside, de irske myndigheder undersøgte to hjemmesider, mens de belgiske myndigheder til gengæld undersøgte hele 93 hjemmesider i deres sweep. En så uensartet praksis kan skabe et forkert billede af, hvordan virksomhederne opfører sig i de enkelte lande.

I en sweep fra september 2009 af e-handelssider for salg af forbrugerelektronik, fremgik det, at der ikke var fundet nogen overtrædelser overhovedet i Bulgarien, Slovenien og Østrig, hvorimod Forbrugerombudsmanden i Danmark havde fundet fejl på over halvdelen af de – få - undersøgte sider. Konklusionen vil derfor umiddelbart være, at det er mere sikkert at handle i Bulgarien og Slovenien, hvilket næppe er tilfældet. Undersøgelsen angav heller ikke graden af overtrædelser, men alene om der er fundet overtrædelser. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke skelnes mellem grove overtrædelser og bagatelagtige fejl. Den danske forbrugerombuds-mand har eksempelvis i en note til teksten til en sweep om forbrugerelektronik fundet det nødvendigt at få indføjet, at der i Danmark alene var tale om bagatelagtige forhold.

I en tid, hvor virksomhederne ikke bare konkurrerer med andre virksomheder i deres egen medlemsstat, men også med virksomheder i de andre medlemsstater, er det vigtigt, at undersøgelser, der reelt fungerer som sammenligninger mellem virksomhederne, er retvisende.

I forlængelse af disse sweeps er forbrugermyndighederne i nogle lande lovgivningsmæssigt forpligtede til at offentliggøre, hvilke virksomheder der er fundet fejl hos – også selvom der er tale om mindre fejl - mens det i andre lande slet ikke er tilladt at offentliggøre navnene på virksomhederne. Heller ikke selv om der er tale om grove overtrædelser. Dette kan give de europæiske forbrugere et misvisende billede af, hvilke virksomheder der er sikre at handle med, når nogle ”hænges ud” for bagatelagtige overtrædelser, mens andre kan slippe af sted med grove overtrædelser. Det kan betyde, at virksomhederne skal bruge ekstra ressourcer på at forklare forbrugerne, at der (eventuelt) kun har været tale om formelle eller bagatelagtige overtrædelser af reglerne. Det kan også give et misvisende billede af, at forbrugerforholdene er særlig dårlige i lande med effektiv håndhævelse som f.eks. Danmark.

Selvom en sweep med mange fundne overtrædelser reelt også er et positivt tegn på en effektiv håndhævelse og på et land, hvor forbrugerne kan være trygge, kan den uens gennemførelse og offentliggørelse over for forbrugerne ’smitte af’ på landets renommé som sådan og dermed virke negativt for alle landets virksomheder.

De ulige vilkår pålægger de danske virksomheder ekstra administrative byrder, da de skal bruge ressourcer på at forklare forbrugere både i Danmark og på andre relevante markeder, at der for eksempel alene har været tale om bagatelagtige overtrædelser, og at der er forskel på offentliggørelsesreglerne i de forskellige medlemslande.

Berørte virksomheder

Potentielt er alle danske virksomheder, der sælger produkter til forbrugere berørte af denne problemstilling.

Forslag

Det foreslås, at der laves et sæt fælles kriterier for udarbejdelsen af EU-Kommissionens sweeps på forbrugerbeskyttelsesområdet.

Kriterierne skal sikre, at sweeps, der skal sammenligne overholdelse af EU-lovgivningens krav på tværs af medlemsstaterne, udføres på ensartede vilkår. Der bør således f.eks. være en fælles kategorisering af typen af fejl, således at der kan skelnes mellem formelle/bagatelagtige overtrædelser og mere alvorlige brud på lovgivningen. Ligeledes bør antallet af stikprøver foretaget i de enkelte lande give et dækkende billede af branchen i hvert land.

Frem for alt bør det sikres, at hverken den nationale håndhævelsesmyndighed eller EU-Kommissionen offentliggør virksomhedsnavne eller henviser til hjemmesider eller lignende så længe dette ikke sker på ens og lige vilkår. Når de nationale regler om offentliggørelse er forskellige, giver det en ulige konkurrencesituation. Virksomheder i lande som Danmark, hvor resultaterne offentliggøres, stilles i den nuværende situation dårligere end deres konkurrenter i andre lande. Det pålægger dem en ekstra administrative byrde at skulle forklare denne skævhed.

Yderligere oplysninger

EU-kommissionen gennemfører som regel deres sweeps med henvisning til i E-handelsdirektivet (2000/31/EC), UCP-direktivet (2005/29/EC og Unfair terms and conditions direktivet 1993/13/EC)

[1] Se oversigten over sweeps

Det er vurderingen, at de europæiske sweeps, som i Danmark udføres af Forbrugerombudsmanden, har et hensigtsmæssigt niveau, og er med til at sikre en høj forbrugerbeskyttelse i Danmark og i resten af Europa. Det står samtidigt klart, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis alle lande i EU har en ensartet (høj) standard på området. Regeringen vil derfor arbejde for, at antallet af virksomheder, der indgår i sweeps, bringes op på et ensartet, højt niveau i EU, som foreslået af Virksomhedsforum.

Det bemærkes, at Danmark allerede i dag arbejder målrettet i CPC-netværket på at opnå en ensartet praksis i forbindelse med undersøgelsernes udførelse. Processen er typisk, at der afholdes et tilrettelæggelsesmøde med deltagerne i netværket, hvorefter der udarbejdes et såkaldt ”sweep-kit”, der indeholder specifikke kriterier og procedurer for, hvordan undersøgelsen skal gennemføres. Herefter holdes der et opfølgende møde, hvor deltagerne igen briefes om, hvordan undersøgelsen konkret skal udføres. Endeligt følges der også løbende op på, hvordan undersøgelserne gennemføres i de deltagende lande.

I forhold til offentliggørelse af virksomhedsnavne i EU-regi vil Danmark ligeledes arbejde for en mere ensartet praksis. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at lovgivning og praksis i de enkelte lande er så forskellig, at en sådan harmonisering ikke vurderes at være realistisk uden en revision af den relevante europæiske forordning. Problemstillingen relaterer sig til CPC-forordningen, som fastsætter samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne i de 28 medlemsstater. I forbindelse med den kommende revision af CPC-forordningen, som er planlagt til ultimo 2015, vil regeringen derfor arbejde for, at der skabes en mere ensartet praksis på området i forhold til offentliggørelse af navne på virksomheder.

I forbindelse med offentliggørelse af virksomhedsnavne vurderes det i EU-regi ikke at være muligt at indføre gradbøjning af overtrædelsernes karakter inden for en overskuelig tidshorisont, grundet forskelligheden i retspraksis. Udgangspunktet er således, at reglerne skal overholdes, og at overtrædelser ikke er acceptable. Såfremt Forbrugerombudsmanden foretager sin egen offentliggørelse i forbindelse med sweeps, tilstræbes det også fremadrettet, at der gives et nuanceret billede af overtrædelsernes karakter.

Kommissionen forventer at fremsætte et forslag til en revideret CPC-forordning ultimo 2015, hvor Danmark vil fremføre sine synspunkter. Det vides ikke, hvor lang tid forhandlingerne af selve forordningen vil tage, ligesom det ikke vides, hvor lang en eventuel implementeringsperiode efter vedtagelse af forordningen vil blive.

Status juli 2018.

Problemstillingen relaterer sig til CPC-forordningen, der fastsætter samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne i de 28 medlemsstater. Forordningen har været under revision i 2016 og 2017.

Regeringen har i forbindelse med revisionen af forordningen bl.a. arbejdet for, at der sker en formalisering af samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne, samt at der skabes en mere ensartet praksis på området i forhold til offentliggørelse af navne på virksomheder.

Sweeps er i den gældende forordning alene omfattet af såkaldte ”fælles aktiviteter”. Med den reviderede forordning bliver sweeps direkte reguleret som ”kontrolaktioner”. Med mindre andet er aftalt af de involverede kompetente myndigheder, koordineres disse kontrolaktioner af Kommissionen. Forordningen sikrer samtidig, at de kompetente myndigheder har samme undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser til rådighed i alle medlemslandende ved gennemførelse af kontrolaktioner. Endelig vil de kompetente myndigheder efter den kommende forordning kunne offentliggøre enhver endelig afgørelse, en erhvervsdrivendes tilsagn eller kendelser, der er ved-taget i henhold til forordningen, herunder offentliggørelse af navnet på den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for en overtrædelse, der er omfattet af forordningen.

Den reviderede forordning blev formelt vedtaget i ministerrådet den 30. november 2017. Forordningen træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU-tidende og finder anvendelse 24 mdr. efter datoen for ikrafttræden er offentliggjort i EU-tidende, det vil sige forventeligt januar 2020.