Spring navigation over
Indhold start

Konsekvens af nationale særregler

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Hvert år indberettes 600 – 800 nye nationale særregler under direktiv 98/34 om informationsprocedurer med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. Sådanne særregler kan vedrøre både harmoniserede områder og ikke-harmoniserede, hvor princippet om gensidig anerkendelse burde håndhæves.

Direktiv 98/34 foreskriver i artikel 8.1, at medlemsstaterne straks skal sende Kommissionen ethvert udkast til teknisk forskrift sammen med begrundelse for, at det er nødvendigt at indføre en sådan teknisk forskrift’. En sådan begrundelse anføres imidlertid oftest kun med enkelte ord, såsom f.eks. beskyttelse af personer, dyr, miljø, den offentlige sikkerhed eller forbrugerinformation. Der angives ikke, hvordan det pågældende lands forhold afviger fra andre medlemslande og dermed berettiger til indførelse af krav, der skaber barrierer for den frie bevægelighed.

Et eksempel er Tysklands krav om ekstra tests for byggevarer. I en konkret sag skal en dansk virksomhed, hvis produkter ud over at være CE-mærket, og som endda også har det frivillige danske klimamærke med akkrediterede tests, alligevel teste sine produkter igen på det tyske marked. Det betyder omkostninger til ekstra tests pr. produkt på omkring 150.000 kr. hvert andet år og ca. 80.000 kr. til audits hvert år plus de ekstra administrative byrder, der er forbundet hermed.

Virksomhedernes muligheder for at klage er meget begrænsede, når det drejer sig om nationale særregler. SOLVIT-systemet kan typisk ikke løse problemet, og det tager flere år at få Kommissionen på banen. Derfor er virksomheder henvist til at klage ved nationale domstole. I konkrete sager i Tyskland har det taget mere end 10 år på grund af diverse bureaukratiske appelmuligheder.

Berørte virksomheder

Barrierer på grund af særlige nationale krav findes især for virksomheder inden for fødevarer og byggevarer, og mere bredt på grund af miljøkrav. Også på service-området betyder nationale regler f.eks. omkring kvalifikationer, at det indre marked ikke fungerer optimalt.

Forslag

Der foreslås følgende initiativer:

  • Præcisering af dokumentationskrav omkring behovet for en national særregel. Princippet bør være, at den kan retfærdiggøres ud fra særlige, nationale behov, der adskiller sig fra øvrige medlemslande (f.eks. klimamæssige). Kommissionen bør håndhæve kravet om begrundelser.
  • Der bør skabes mere gennemsigtighed omkring kommentarer og udførlige udtalelser, der indgives i forbindelse med notifikationsprocessen. Dette vil hjælpe med til at skabe en ’case law’ og afdække virksomhedernes muligheder for at klage over bestemte nationale særregler, der skaber barrierer for den frie bevægelighed.
  • Der bør foretages en analyse af allerede notificerede regler i TRIS-databasen (Technical Regulations Information System), således at den reelle effekt af særreglerne belyses i forhold til omkostningerne ved den manglende frie bevægelighed.
  • En evaluering i stil med den tidligere foretagne for servicedirektivet kunne være en mulighed.
  • Der bør etableres et ’fast-track’ appel system på europæisk niveau med direkte adgang for virksomheder, hvor SOLVIT-systemet ikke har kunnet løse problemet. Beslutningen vil kunne være vejledende for en evt. retssag, hvis medlemslandet ikke vil følge beslutningen derfra.

Yderligere oplysninger

Direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.

Regeringen vil i EU-regi arbejde for, at forslaget gennemføres delvist.

Regeringen arbejder allerede for at skabe et mere velfungerende indre marked, hvor virksomheder kan få klarhed over særregler og krav i medlemslandene. Regeringen har bl.a. været med til at styrke eksisterende redskaber i EU, fx princippet om gensidig anerkendelse og de europæiske produktkontaktpunkter, der er vigtige danske prioriteter. Kommissionen har ligeledes fremhævet disse redskaber som nogle af sine fokusområder.

Præcisering af dokumentationskrav

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen udvikler supplerende retningslinjer mhp. at vejlede medlemslandene i at begrunde nødvendigheden af nye nationale særregler ifm. notifikation under fx direktiv 98/34. Retningslinjerne kunne vejlede medlemslandene i at give mere uddybende og korrekte proportionalitetsvurderinger under direktiv 98/34. Kommissionen har tilkendegivet et sådant potentiale ifm. notifikation under servicedirektivet.

Øget gennemsigtighed

Det ligger i forlængelse af Kommissionens mål om meroffentlighed at øge gennemsigtighed i TRIS-databasen. Regeringen vil derfor arbejde for en offentlig adgang til de kommentarer, der afgives ifm. notifikation under direktiv 98/34. Denne adgang kunne oplyse virksomhederne om, hvilke dele af særreglerne, der udgør en hindring for varernes fri bevægelighed.

Evaluering i stil med peer review under Servicedirektivet

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen iværksætter en evaluering af notifikations-proceduren under direktiv 98/34 og følger op på evalueringens resultater. Erfaringerne fra den tilsvarende evaluering under servicedirektivet påviste, at der er størst udbytte såfremt evalue-ringen gennemføres inden for de største sektorer med mest volumen, fx byggeri og fødevarer.

Analyse af alle notificerede regler i TRIS-databasen

Regeringen vurderer ikke, at en analyse af TRIS kan kortlægge den reelle effekt af særregler i EU. En tilsvarende analyse i 2012 konkluderede, at databasens indhold ikke tegnede et komplet billede af det faktiske niveau af særreglerne, bl.a. fordi det ses, at ikke alle medlemslande opfylder deres forpligtelse til at notificere nye særregler under direktiv 98/34.

Et ”fast-track” appelsystem på europæisk niveau

Regeringen vurderer ikke, at et sådant appelsystem umiddelbart kan gennemføres, og i så fald ville der være behov for nærmere undersøgelse af evt. behov og effekter i regi af Kommissionen.

Dialogen med Kommissionen forventes at foregå i løbet af 2015.

Forslaget er implementeret i 2018

Regeringen har i 2018 forhandlet Kommissionens varepakke fra 19. december 2017. Pakken indeholder blandt andet et forslag til revision af forordningen om gensidig anerkendelse af varer (764/2008) og en række ikke-lovgivningsinitiativer, der skal øge kendskabet til princippet om gensidig anerkendelse af varer blandt myndigheder og virksomheder.

Forslaget til en ny forordning for gensidig anerkendelse har til hensigt at styrke princippet om gensidig anerkendelse af varer på det ikke og delvist harmoniserede vareområde. Forslaget introducerer bl.a. en gensidig anerkendelseserklæring, der skal gøre det lettere for virksomheder at demonstrere lovlig markedsføring af en vare i en anden medlemsstat. Derudover skærpes procedurerne for myndigheders vurdering af varer og afgørelser om gensidig anerkendelse. Endelig etableres der en problemløsningsprocedure for virksomheder i regi af SOLVIT-netværket, som den erhvervsdrivende kan benytte ved en afgørelse om nægtet eller begrænset markedsadgang som alternativ til de nationale klageprocedurer.

Det lykkedes den 22. november 2018 Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union at nå en principenighed om en endelig aftale. Forslaget har karakter af en forordning og vil derfor få direkte virkning i dansk ret ét år efter officiel vedtagelse. Forordningen erstatter Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 764/2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat.

For så vidt angår notifikationer i henhold til Informationsproceduredirektivet EU/2015/1535 er forbedringer af implementeringen af direktivet en del af den generelle danske indsats for at sikre en mere effektiv anvendelse af indre markedsreglerne. Der arbejdes fra dansk side aktivt for en bedre implementering af reglerne, både i regi af Kommissionen og i Danmark, fx i forhold til at sikre at de danske myndigheder notificerer nationale særregler via TRIS-databasen i henhold til EU’s regler. Dette arbejde afspejles bl.a. i, at Danmark nu er blandt de 3 medlemsstater, som samlet set klarer sig bedst i Kommissionens seneste Single Market Scoreboard for 2017.

I komitéen for direktiv 2015/1535 er der løbende blevet drøftet relevant domspraksis samt udvekslet implementeringserfaringer blandt medlemsstaterne med henblik på bedre og mere korrekt anvendelse af direktivets regler. Danmark deltager aktivt i Kommissionens arbejde for en mere effektiv anvendelse af reglerne, herunder i forhold til øget gennemsigtighed. Kommissionen arbejder løbende på tiltag, der skal forbedre anvendelsen af reglerne og har bl.a. indledt bilaterale drøftelser med udvalgte medlemsstaterne med henblik på, at medlemsstaternes myndigheder lever op til deres direktivforpligtelser.

I forhold til forbedringer af TRIS-databasen har Kommissionens nye offentlige adgang, der giver interessenter mulighed for direkte at afgive bemærkninger i TRIS-databasen til den enkelte forskrift, været en betydelig forbedring af gennemsigtigheden. En virksomhed eller interesseorganisation kan nu af egen drift afgive bemærkninger. Endvidere bliver alle endelige lovtekster – som myndigheder i medlemsstater skal lægge op i TRIS-databasen ved afsluttede notifikationer – nu oversat til både engelsk, tysk og fransk. Kommissionen følger ligeledes løbende op på, at medlemsstaterne faktisk får lagt de endelige lovtekster op i TRIS-databasen. Disse tiltag er en del af Kommissionens arbejde hen imod, at TRIS-databasen på sigt kan blive brugt som et slags opslagsværk over nationale særregler. Derudover har en dom ved EU-Domstolen medført øget gennemsigtighed i forhold til bemærkninger og udførlige udtalelser.