Spring navigation over
Indhold start

Konsekvens af nationale særregler

Dato23.10.2014

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Hvert år indberettes 600 – 800 nye nationale særregler under direktiv 98/34 om informationsprocedurer med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. Sådanne særregler kan vedrøre både harmoniserede områder og ikke-harmoniserede, hvor princippet om gensidig anerkendelse burde håndhæves.

Direktiv 98/34 foreskriver i artikel 8.1, at medlemsstaterne straks skal sende Kommissionen ethvert udkast til teknisk forskrift sammen med begrundelse for, at det er nødvendigt at indføre en sådan teknisk forskrift’. En sådan begrundelse anføres imidlertid oftest kun med enkelte ord, såsom f.eks. beskyttelse af personer, dyr, miljø, den offentlige sikkerhed eller forbrugerinformation. Der angives ikke, hvordan det pågældende lands forhold afviger fra andre medlemslande og dermed berettiger til indførelse af krav, der skaber barrierer for den frie bevægelighed.

Et eksempel er Tysklands krav om ekstra tests for byggevarer. I en konkret sag skal en dansk virksomhed, hvis produkter ud over at være CE-mærket, og som endda også har det frivillige danske klimamærke med akkrediterede tests, alligevel teste sine produkter igen på det tyske marked. Det betyder omkostninger til ekstra tests pr. produkt på omkring 150.000 kr. hvert andet år og ca. 80.000 kr. til audits hvert år plus de ekstra administrative byrder, der er forbundet hermed.

Virksomhedernes muligheder for at klage er meget begrænsede, når det drejer sig om nationale særregler. SOLVIT-systemet kan typisk ikke løse problemet, og det tager flere år at få Kommissionen på banen. Derfor er virksomheder henvist til at klage ved nationale domstole. I konkrete sager i Tyskland har det taget mere end 10 år på grund af diverse bureaukratiske appelmuligheder.

Berørte virksomheder

Barrierer på grund af særlige nationale krav findes især for virksomheder inden for fødevarer og byggevarer, og mere bredt på grund af miljøkrav. Også på service-området betyder nationale regler f.eks. omkring kvalifikationer, at det indre marked ikke fungerer optimalt.

Forslag

Der foreslås følgende initiativer:

  • Præcisering af dokumentationskrav omkring behovet for en national særregel. Princippet bør være, at den kan retfærdiggøres ud fra særlige, nationale behov, der adskiller sig fra øvrige medlemslande (f.eks. klimamæssige). Kommissionen bør håndhæve kravet om begrundelser.
  • Der bør skabes mere gennemsigtighed omkring kommentarer og udførlige udtalelser, der indgives i forbindelse med notifikationsprocessen. Dette vil hjælpe med til at skabe en ’case law’ og afdække virksomhedernes muligheder for at klage over bestemte nationale særregler, der skaber barrierer for den frie bevægelighed.
  • Der bør foretages en analyse af allerede notificerede regler i TRIS-databasen (Technical Regulations Information System), således at den reelle effekt af særreglerne belyses i forhold til omkostningerne ved den manglende frie bevægelighed.
  • En evaluering i stil med den tidligere foretagne for servicedirektivet kunne være en mulighed.
  • Der bør etableres et ’fast-track’ appel system på europæisk niveau med direkte adgang for virksomheder, hvor SOLVIT-systemet ikke har kunnet løse problemet. Beslutningen vil kunne være vejledende for en evt. retssag, hvis medlemslandet ikke vil følge beslutningen derfra.

Yderligere oplysninger

Direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.

Regeringen vil i EU-regi arbejde for, at forslaget gennemføres delvist.

Regeringen arbejder allerede for at skabe et mere velfungerende indre marked, hvor virksomheder kan få klarhed over særregler og krav i medlemslandene. Regeringen har bl.a. været med til at styrke eksisterende redskaber i EU, fx princippet om gensidig anerkendelse og de europæiske produktkontaktpunkter, der er vigtige danske prioriteter. Kommissionen har ligeledes fremhævet disse redskaber som nogle af sine fokusområder.

Præcisering af dokumentationskrav

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen udvikler supplerende retningslinjer mhp. at vejlede medlemslandene i at begrunde nødvendigheden af nye nationale særregler ifm. notifikation under fx direktiv 98/34. Retningslinjerne kunne vejlede medlemslandene i at give mere uddybende og korrekte proportionalitetsvurderinger under direktiv 98/34. Kommissionen har tilkendegivet et sådant potentiale ifm. notifikation under servicedirektivet.

Øget gennemsigtighed

Det ligger i forlængelse af Kommissionens mål om meroffentlighed at øge gennemsigtighed i TRIS-databasen. Regeringen vil derfor arbejde for en offentlig adgang til de kommentarer, der afgives ifm. notifikation under direktiv 98/34. Denne adgang kunne oplyse virksomhederne om, hvilke dele af særreglerne, der udgør en hindring for varernes fri bevægelighed.

Evaluering i stil med peer review under Servicedirektivet

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen iværksætter en evaluering af notifikations-proceduren under direktiv 98/34 og følger op på evalueringens resultater. Erfaringerne fra den tilsvarende evaluering under servicedirektivet påviste, at der er størst udbytte såfremt evalue-ringen gennemføres inden for de største sektorer med mest volumen, fx byggeri og fødevarer.

Analyse af alle notificerede regler i TRIS-databasen

Regeringen vurderer ikke, at en analyse af TRIS kan kortlægge den reelle effekt af særregler i EU. En tilsvarende analyse i 2012 konkluderede, at databasens indhold ikke tegnede et komplet billede af det faktiske niveau af særreglerne, bl.a. fordi det ses, at ikke alle medlemslande opfylder deres forpligtelse til at notificere nye særregler under direktiv 98/34.

Et ”fast-track” appelsystem på europæisk niveau

Regeringen vurderer ikke, at et sådant appelsystem umiddelbart kan gennemføres, og i så fald ville der være behov for nærmere undersøgelse af evt. behov og effekter i regi af Kommissionen.

Dialogen med Kommissionen forventes at foregå i løbet af 2015.

Status juli 2018.

Regeringen har i 2017 leveret indspil til Kommissionens indre markedsstrategi, og det er kommet med i strategien, at Kommissionen vil iværksætte initiativer på vareområdet i 2017 bl.a. i form af et forslag til revision af forordningen om gensidig anerkendelse af varer (764/2008) og lancering af en EU-handlingsplan, der skal øge kendskabet til princippet om gensidig anerkendelse af varer blandt myndigheder og virksomheder. Fra dansk side arbejdes der bl.a. for, at forordningens anvendelsesområde forbedres, så det bliver nemmere at forstå og følge reglerne i praksis, at en klar struktur sættes i værk for at sikre myndighedernes efterlevelse af forordningen, samt at virksomhederne får bedre adgang til behandling af evt. klager over myndighedsafgørelser iht. forordningen. Selve revisionsforslaget og handlingsplanen vil blive fremlagt af Kommissionen som en del af en samlet varepakke, der skal sikre et mere velfungerende indre marked for varer - både på det harmoniserede og ikke-harmoniserede område. Pakken forventes fremsat den 20. december 2017.

Det er forventningen, at tiltagene i Kommissionens varepakke fsva. revisionsforslaget og handlingsplanen på det ikke-harmoniserede område umiddelbart vil ligge på linje med de prioriteter, som regeringen arbejder for. Det forventes at de kommende tiltag vil medvirke til at mindske omfanget af handelshindringer på det ikke-harmoniserede varemarked, bl.a. ved at styrke af princippet om gensidig anerkendelse. Endvidere ventes en række nye redskaber, såsom en frivillig og digital ’gensidig anerkendelseserklæring’ for varer, en fast-track klageadgang for virksomheder via SOLVIT og et kvalitets-løft for de nationale produktkontaktpunkter.

I løbet af 2017 er der i regi af komitéen for direktiv 2015/1535 (informations-proceduredirektivet) løbende blevet drøftet relevant domspraksis, udvekslet implementeringserfaringer blandt medlemsstaterne osv. mhp. bedre og mere korrekt anvendelse af direktivets regler. Danmark deltager aktivt i Kommissionens arbejde for en mere effektiv anvendelse af reglerne, herunder i forhold til øget gennemsigtighed.

I 2017 har Kommissionen endvidere haft øget fokus på implementeringen af direktiv 2015/1535 i medlemsstaterne mhp. at styrke direktivets notifikationsprocedure og medlemsstaternes implementering heraf. Bl.a. har Kommissionen igangsat en analyse af, hvorvidt MS reelt notificerer de forskrifter, som skal notificeres i henhold til direktivet. Kommissionen vil på baggrund heraf indlede bilaterale drøftelser med udvalgte medlemsstater mhp. at øge fokus på, at medlemsstatsmyndighederne lever op til deres direktivforpligtelser.

I forhold til arbejdet med at forbedre TRIS-databasen har Kommissionen bl.a. implementeret en ny offentlig adgang, der giver interessenter mulighed for direkte at afgive bemærkninger i TRIS-databasen til den enkelte forskrift, hvilket er en stor forbedring af gennemsigtigheden. En virksomhed eller interesseorganisation er således ikke længere nødt til at afvente den enkelte ressortmyndigheds vurdering af nye notificerede regler, men kan nu af egen drift afgive bemærkninger, hvis man finder det nødvendigt. Endvidere bliver alle endelige lovtekster - som MS-myndigheder skal lægge op ved afsluttede notifikationer i TRIS-databasen – nu oversat til både engelsk, tysk og fransk. Herudover er Kommissionen i gang med en opfølgning på, at MS faktisk får lagt de endelige lovtekster op i TRIS-databasen. Disse tiltag er en del af Kommissionens arbejde henimod, at TRIS-databasen på sigt kan blive brugt som et slags opslagsværk over nationale særregler.

Fra dansk side arbejdes der aktivt for en bedre implementering af reglerne, både i regi af Kommissionen og i DK, f.eks. i forhold til at sikre at de danske myndigheder notificerer nationale særregler via TRIS-databasen i henhold til EU’s regler. Dette arbejde afspejles bl.a. i, at Danmark er en ud af seks medlemsstater, som samlet set klarer sig bedst i Kommissionens seneste Single Market Scoreboard 2017, der er en resultattavle over medlemslandenes implementering af EU’s indre markedslovgivning og dækker hele 2016.