Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
Det er ikke alene den korrekte implementering af lovgivning, der er essentiel for virksomhederne. Et af de mest afgørende parametre for, om det indre marked bliver velfungerende eller ej, er, hvordan lovgivningen herefter fortolkes og håndhæves i dagligdagen. I den sammenhæng oplever virksomhederne, at fortolkning såvel som håndhævelse sker vidt forskelligt i medlemslandene. For virksomhederne betyder det i praksis, at de bliver mødt med vidt forskellige krav og kontroller på de forskellige markeder. Til tider er variationen af kravene så omfattende, at det får betydelige konsekvenser for virksomhedernes ageren på markedet. Når dette sker påføres virksomheder i nogle lande således væsentlige meromkostninger i forhold til deres konkurrenter i andre lande. Dansk Erhverv ønsker derfor et grundlæggende skifte i, hvordan fortolkning og håndhævelse foregår.
En af nøglerne til at skabe et reelt indre marked er således, at man gennem EU i højere grad harmoniserer håndhævelsen og sikrer ensartet fortolkning af reguleringen. Der er med andre ord brug for at styrke arbejdet mellem nationale håndhævelsesmyndigheder.
EKSEMPEL:
I EU-forordningen om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer 1935/2004
er der mulighed for, at medlemsstaterne kan opretholde og vedtage nationale bestemmelser
om såkaldte overensstemmelseserklæringer (Declaration of Compliance). Danmark kræver
en overensstemmelseserklæring (Declaration of Compliance) på alle typer fødevarekontaktmaterialer,
hvor f.eks. Tyskland kun kræver overensstemmelseserklæringer på materialetyper, der
er dækket af særforanstaltninger. Dette giver danske virksomheder udfordringer i forhold
til fremskaffelse af den nødvendige dokumentation, da leverandørerne fra andre EU-lande
og oversøiske lande står uforstående over for de danske importørers krav om at se
overensstemmelseserklæringer på noget, som de ikke afkræves overensstemmelseserklæringer
på af virksomheder i andre EU-lande.
I princippet alle virksomheder eftersom en meget stor del af vores nationale regulering er baseret på EU-regulering.
Fortolkningen og den hertil følgende håndhævelse af EU-lovgivning varierer markant
i EU. CPC-netværket (Consumer Protection Coorporation), der i dag eksisterer for de
nationale forbrugerhåndhævelsesmyndigheder, er et eksempel på, hvordan fælles håndhævelsesinitiativer
kan give merværdi – endda uden, at der er tale om yderligere detailregulering.
Sammen når myndighederne til enighed om fortolkninger af lovgivningen og deler erfaringer
for, hvordan håndhævelsesprocedurerne bør finde sted.
Kommissionen skal således fremadrettet forpligtes til at samle de nationale håndhævelsesmyndigheder
og i fællesskab med dem udarbejde fælles definitioner og fortolkninger, der så skal
være gældende i alle medlemslande. Det vil være med til at sikre mere ensartet håndhævelse
af de fælles regler. Når der sker overtrædelser på tværs af grænserne i EU, som ikke
løftes af den ansvarlige, nationale håndhævelsesmyndighed, skal Kommissionen forpligtes
til at gribe ind i sin egenskab af traktatens vogter, hvilket alt for sjældent sker
i dag.
Den 29. december 2005 trådte EU forordning 2006/2004 om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse - også
kaldet Forordningen for Forbrugerbeskyttelse (CPC) - i kraft.
Forordningen er netop nu under revision.
Besvaret oktober 2017.
Forslaget gennemføres.
Regeringen vil i EU-regi arbejde for, at forslaget gennemføres.
Regeringen er opmærksom på, at EU-lovgivning fortolkes og håndhæves forskelligt i
medlemslandene med risiko for, at der skabes ulige muligheder for virksomhederne i
de forskellige lande. Regeringen støtter derfor idéen om at styrke dialogen mellem
de nationale håndhævelsesmyndigheder med henblik på at fremme en mere ensartet håndhævelse,
herunder at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og medlemslandene med fokus på
at udvikle best practice og ensarte fortolkning.
Regeringen har tidligere svaret Virksomhedsforum, at man for at opnå dette mål bl.a.
vil undersøge, hvordan det nævnte ”Consumer Protection Cooperation” netværk
evt. kan inspirere til nye samarbejdskonstellationer af en lignende art. I lyset af
den politiske udvikling på området, herunder udmøntningen af Kommissionens strategi
for et styrket indre marked, har det efterfølgende vist sig mere effektivt at arbejde
for et forbedret samarbejde om håndhævelse gennem andre indsatser. Regeringen har
derfor justeret sit svar til Virksomhedsforum.
Regeringen vil i stedet fokusere på at forbedre håndhævelsen i EU i forbindelse med
forhandling af de konkrete forslag til retsakter og handlingsplaner, som Kommissionen
fremsætter i regi af strategien for et styrket indre marked. Regeringen støtter Kommissionens
ambition om et styrket indre marked. Mere specifikt arbejder regeringen for et fornyet
fokus på implementering og en mere systematisk håndhævelse af reglerne i det indre
marked. Blandt andet arbejder regeringen for at sikre en effektiv anvendelse af princippet
om gensidig anerkendelse af varer, ligesom regeringen arbejder for en styrket notifikationsprocedure
på serviceområdet for at sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser
i kraft af servicedirektivet. Regeringen arbejder endvidere for at få de konkrete
indre markeds redskaber som SOLVIT, kvikskrankerne og produktkontaktpunkterne til
at fungere bedre og mere effektivt til gavn for både virksomheder og borgere.
Status juli 2018.
Regeringen har løbende været i dialog med Kommissionen, Parlamentet, de øvrige medlemslande
samt relevante interessenter om at fremme et reelt indre marked gennem bl.a. bedre
håndhævelse af indre markedsreglerne. Kommissionens strategi for det indre marked
afspejler i høj grad danske prioriteter, og Kommissionen har i maj 2017 bl.a. præsenteret
en efterlevelsespakke.
I regi af efterlevelsespakken er der bl.a. lanceret en handlingsplan mhp. styrkelse
af SOLVIT netværket, der har til formål at hjælpe EU-borgere og EU-virksomheder med
at finde praktiske løsninger på de problemer, de kan få, hvis en medlemsstat ikke
anvender EU-lovgivningen korrekt. Desuden har Kommissionen fremsat et forslag til
forordning om en digital portal for borgere og virksomheder i EU (Single Digital Gateway).
Portalen skal skabe én indgang for information, digitale selvbetjeningsløsninger
og vejledningstjenester relateret til EU- og nationale regler om det indre marked.
Med portalen er det ambitionen at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at
agere på tværs af grænserne og få overblik over deres rettigheder.
Forordningen vil få betydning for myndighederne i medlemsstaterne, som skal levere
underliggende indhold til portalen og sørge for, at dette indhold lever op til forordningens
kvalitetskrav. Bl.a. vil de eksisterende indre markedskontaktpunkter blive styrket
via disse bindende kvalitetskrav. Fra dansk side har der været arbejdet for et stærkt
element af håndhævelse i forslaget med forpligtelser og gensidig koordination mellem
Kommissionen og medlemsstaterne. Forslaget er blevet forhandlet i Rådet i efteråret
2017, og der er opnået enighed herom på rådsmødet (konkurrenceevne) d. 30 november
2017. I de kommende måneder behandles forslaget i Europa-Parlamentet, hvorefter en
endelig aftale forhandles mellem Europa-Parlamentet og Rådet i foråret 2018.
Regeringen har endvidere arbejdet for at styrke håndhævelsen på det indre marked for
tjenesteydelser. Regeringen har derfor støttet Kommissionens forslag af den 10. januar
2017 til et direktiv om en forbedring af den eksisterende procedure for indrapportering
af krav og tilladelsesordninger relateret til tjenesteydelser. Med forslaget ønsker
Kommissionen at fremme et velfungerende indre marked for tjenesteydelser ved i høj
grad at spejle notifikationsproceduren på vareområdet. Regeringen har gennem forhandlingerne
i Rådet lagt vægt på at bevare det høje ambitionsniveau i forslaget, således at det
bl.a. sikres, at interessenter fremadrettet, på samme vilkår som på vareområdet, vil
få adgang til at se og kommentere på notificerede regler og tilladelsesordninger,
før disse træder i kraft via Kommissionens indre markedsinformationssystem (IMI).
Forslaget forventes vedtaget i første halvdel af 2018.