Governance - Håndhævelse

Nuværende problem

Det er ikke alene den korrekte implementering af lovgivning, der er essentiel for virksomhederne. Et af de mest afgørende parametre for, om det indre marked bliver velfungerende eller ej, er, hvordan lovgivningen herefter fortolkes og håndhæves i dagligdagen. I den sammenhæng oplever virksomhederne, at fortolkning såvel som håndhævelse sker vidt forskelligt i medlemslandene. For virksomhederne betyder det i praksis, at de bliver mødt med vidt forskellige krav og kontroller på de forskellige markeder. Til tider er variationen af kravene så omfattende, at det får betydelige konsekvenser for virksomhedernes ageren på markedet. Når dette sker påføres virksomheder i nogle lande således væsentlige meromkostninger i forhold til deres konkurrenter i andre lande. Dansk Erhverv ønsker derfor et grundlæggende skifte i, hvordan fortolkning og håndhævelse foregår.

En af nøglerne til at skabe et reelt indre marked er således, at man gennem EU i højere grad harmoniserer håndhævelsen og sikrer ensartet fortolkning af reguleringen. Der er med andre ord brug for at styrke arbejdet mellem nationale håndhævelsesmyndigheder.

EKSEMPEL:
I EU-forordningen om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer 1935/2004 er der mulighed for, at medlemsstaterne kan opretholde og vedtage nationale bestemmelser om såkaldte overensstemmelseserklæringer (Declaration of Compliance). Danmark kræver en overensstemmelseserklæring (Declaration of Compliance) på alle typer fødevarekontaktmaterialer, hvor f.eks. Tyskland kun kræver overensstemmelseserklæringer på materialetyper, der er dækket af særforanstaltninger. Dette giver danske virksomheder udfordringer i forhold til fremskaffelse af den nødvendige dokumentation, da leverandørerne fra andre EU-lande og oversøiske lande står uforstående over for de danske importørers krav om at se overensstemmelseserklæringer på noget, som de ikke afkræves overensstemmelseserklæringer på af virksomheder i andre EU-lande.

Berørte virksomheder

I princippet alle virksomheder eftersom en meget stor del af vores nationale regulering er baseret på EU-regulering.

Forslag

Fortolkningen og den hertil følgende håndhævelse af EU-lovgivning varierer markant i EU. CPC-netværket (Consumer Protection Coorporation), der i dag eksisterer for de nationale forbrugerhåndhævelsesmyndigheder, er et eksempel på, hvordan fælles håndhævelsesinitiativer kan give merværdi – endda uden, at der er tale om yderligere detailregulering. Sammen når myndighederne til enighed om fortolkninger af lovgivningen og deler erfaringer for, hvordan håndhævelsesprocedurerne bør finde sted.

Kommissionen skal således fremadrettet forpligtes til at samle de nationale håndhævelsesmyndigheder og i fællesskab med dem udarbejde fælles definitioner og fortolkninger, der så skal være gældende i alle medlemslande. Det vil være med til at sikre mere ensartet håndhævelse af de fælles regler. Når der sker overtrædelser på tværs af grænserne i EU, som ikke løftes af den ansvarlige, nationale håndhævelsesmyndighed, skal Kommissionen forpligtes til at gribe ind i sin egenskab af traktatens vogter, hvilket alt for sjældent sker i dag.

Yderligere oplysninger

Den 29. december 2005 trådte EU forordning 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse - også kaldet Forordningen for Forbrugerbeskyttelse (CPC) - i kraft.

Forordningen er netop nu under revision.

Besvaret oktober 2017.

Forslaget gennemføres.

Regeringen vil i EU-regi arbejde for, at forslaget gennemføres.

Regeringen er opmærksom på, at EU-lovgivning fortolkes og håndhæves forskelligt i medlemslandene med risiko for, at der skabes ulige muligheder for virksomhederne i de forskellige lande. Regeringen støtter derfor idéen om at styrke dialogen mellem de nationale håndhævelsesmyndigheder med henblik på at fremme en mere ensartet håndhævelse, herunder at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og medlemslandene med fokus på at udvikle best practice og ensarte fortolkning.

Regeringen har tidligere svaret Virksomhedsforum, at man for at opnå dette mål bl.a. vil undersøge, hvordan det nævnte ”Consumer Protection Cooperation” netværk evt. kan inspirere til nye samarbejdskonstellationer af en lignende art. I lyset af den politiske udvikling på området, herunder udmøntningen af Kommissionens strategi for et styrket indre marked, har det efterfølgende vist sig mere effektivt at arbejde for et forbedret samarbejde om håndhævelse gennem andre indsatser. Regeringen har derfor justeret sit svar til Virksomhedsforum.

Regeringen vil i stedet fokusere på at forbedre håndhævelsen i EU i forbindelse med forhandling af de konkrete forslag til retsakter og handlingsplaner, som Kommissionen fremsætter i regi af strategien for et styrket indre marked. Regeringen støtter Kommissionens ambition om et styrket indre marked. Mere specifikt arbejder regeringen for et fornyet fokus på implementering og en mere systematisk håndhævelse af reglerne i det indre marked. Blandt andet arbejder regeringen for at sikre en effektiv anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse af varer, ligesom regeringen arbejder for en styrket notifikationsprocedure på serviceområdet for at sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser i kraft af servicedirektivet. Regeringen arbejder endvidere for at få de konkrete indre markeds redskaber som SOLVIT, kvikskrankerne og produktkontaktpunkterne til at fungere bedre og mere effektivt til gavn for både virksomheder og borgere.

Status juli 2018.

Regeringen har løbende været i dialog med Kommissionen, Parlamentet, de øvrige medlemslande samt relevante interessenter om at fremme et reelt indre marked gennem bl.a. bedre håndhævelse af indre markedsreglerne. Kommissionens strategi for det indre marked afspejler i høj grad danske prioriteter, og Kommissionen har i maj 2017 bl.a. præsenteret en efterlevelsespakke.

I regi af efterlevelsespakken er der bl.a. lanceret en handlingsplan mhp. styrkelse af SOLVIT netværket, der har til formål at hjælpe EU-borgere og EU-virksomheder med at finde praktiske løsninger på de problemer, de kan få, hvis en medlemsstat ikke anvender EU-lovgivningen korrekt. Desuden har Kommissionen fremsat et forslag til forordning om en digital portal for borgere og virksomheder i EU (Single Digital Gateway). Portalen skal skabe én indgang for information, digitale selvbetjeningsløsninger og vejledningstjenester relateret til EU- og nationale regler om det indre marked. Med portalen er det ambitionen at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at agere på tværs af grænserne og få overblik over deres rettigheder.

Forordningen vil få betydning for myndighederne i medlemsstaterne, som skal levere underliggende indhold til portalen og sørge for, at dette indhold lever op til forordningens kvalitetskrav. Bl.a. vil de eksisterende indre markedskontaktpunkter blive styrket via disse bindende kvalitetskrav. Fra dansk side har der været arbejdet for et stærkt element af håndhævelse i forslaget med forpligtelser og gensidig koordination mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Forslaget er blevet forhandlet i Rådet i efteråret 2017, og der er opnået enighed herom på rådsmødet (konkurrenceevne) d. 30 november 2017. I de kommende måneder behandles forslaget i Europa-Parlamentet, hvorefter en endelig aftale forhandles mellem Europa-Parlamentet og Rådet i foråret 2018.

Regeringen har endvidere arbejdet for at styrke håndhævelsen på det indre marked for tjenesteydelser. Regeringen har derfor støttet Kommissionens forslag af den 10. januar 2017 til et direktiv om en forbedring af den eksisterende procedure for indrapportering af krav og tilladelsesordninger relateret til tjenesteydelser. Med forslaget ønsker Kommissionen at fremme et velfungerende indre marked for tjenesteydelser ved i høj grad at spejle notifikationsproceduren på vareområdet. Regeringen har gennem forhandlingerne i Rådet lagt vægt på at bevare det høje ambitionsniveau i forslaget, således at det bl.a. sikres, at interessenter fremadrettet, på samme vilkår som på vareområdet, vil få adgang til at se og kommentere på notificerede regler og tilladelsesordninger, før disse træder i kraft via Kommissionens indre markedsinformationssystem (IMI). Forslaget forventes vedtaget i første halvdel af 2018.