Spring navigation over
Indhold start

Spiritus/vinafgift på kosttilskud

Dato18.06.2014

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Virksomheder, der producerer flydende kosttilskud, som indeholder alkohol, fik i 2013 besked fra SKAT om, at tidligere praksis er ændret, og at kosttilskuddene fremover er omfattet af toldtarifpositioner for øl, vin og spiritus og dermed er afgiftspligtige i henhold til øl- og spiritusafgiftslovens.

Alkohol i kosttilskud bruges som teknisk hjælpestof til at ekstrahere de aktive stoffer ud af planten eller roden. Alkoholen sikrer desuden konservering, samt at de aktive stoffer holder sig opløst og let kan doseres af forbrugeren. Det kan eksempelvis være Rød Solhat (Echinaforce), der sælges i små flasker, og hvor den daglige dosis er 30 dråber 2-3 gange om dagen.

Alle kosttilskud er mærket med en advarsel om, at den anførte dosis ikke må overskrides. Alkoholprocenten står desuden tydeligt deklareret som en del af indholdsfortegnelsen på kosttilskudsproduktet.

Udover den ekstra omkostning, som denne afgift medfører, så skaber SKAT’s procedureændring store administrative byrder, der svækker danske producenters konkurrenceevne. Byrderne omfatter:

  • At kosttilskuddenes emballage skal laves om, idet alkoholprocenter skal anføres et iøjnefaldende sted, jf. bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer.
  • Krav om banderolering. Heraf følger desuden udgifter til personale og indkøb af nye maskiner til påføring af banderoler.
  • Afgiften medfører desuden betydelige meromkostninger for virksomhederne i form af øget administration.

Som eksempel på størrelsen af ovennævnte byrder forventer virksomheden Axellus, at de kommer til at udgøre et sted mellem kr. 250.000 - 300.000 kr. per år for deres virksomhed. Det er til administration dvs. timer i regulatorisk afdeling, i økonomi, logistik og produktion. Derudover kommer udgifter til specielle etiketter og labels og oplagring separat fra anden vin- og alkoholholdige kosttilskud til andre EU-markeder. Disse udgifter ligger udover selve afgiften.

I DI estimeres det samlede provenu fra denne afgift til at være ca. kr. 1 mio. I den sammenhæng skal det nævnes, at flere af de berørte virksomheder forventes at trække produkterne ud af det danske marked, hvis afgiften opkræves. Afgiften kan derfor i sidste ende resultere i et reelt indtægtstab for staten.

Kosttilskud er defineret efter fælles EU-standarder (direktiv 2002/46/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud), som er implementeret i § 2 i bekendtgørelse nr. 1440 af 15. december 2009 om kosttilskud. Ved kosttilskud forstås fødevarer, der:

  1. Har til formål at supplere den normale kost,
  2. Er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, alene eller kombinerede, og
  3. Markedsføres i dosisform [….] beregnet til at blive indtaget i mindre afmålte mængder.

Definitionen tydeliggør, at der hverken er tale om vin, spiritus eller andre nydelsesmidler.

Desuden smager og lugter kosttilskud dårligt, og banderole på kosttilskud kan virke vildledende og skaber en fare for overdosering. Ligeledes er naturlægemidler med samme indholdsstoffer allerede fritaget vin/spiritusafgiften.

Erfaringer fra lande som Finland, Sverige og Irland viser, at tilsvarende afgifter ikke opkræves for kosttilskudsprodukter. I Finland er der direkte indført en undtagelsesbestemmelse, der anerkender, at sprit- og vinafgifter ikke er tiltænkt kosttilskud. I det svenske tilfælde er kosttilskud ikke formelt undtaget afgiften, men oplysninger fra brancheorganisationen Svensk Egenvård fremhæver, at afgiften ikke opkræves hos virksomhederne.

Afgiftspålæggelsen på kosttilskud skaber således et ukonkurrencedygtigt niveau i forhold til vores nabolande samt i forhold til lægemidler med samme indhold, der i dag er afgiftsfritaget.

Forslag

Tilføj kosttilskud over produkter, der er fritaget spiritus/vinafgift (på lige fod med lægemidler).

Skatteministeriet opfordres desuden til at fremlægge det forventede provenu som følge af praksisændringen.

Kosttilskud blev i 2013 afgiftspligtige i henhold til spiritus-, vin- og ølafgiftslovene. Virksomhederne finder, at dette medfører store omkostninger såvel økonomisk som administrativt.

De pågældende produkter er afgiftspligtige, idet de ikke er omfattet af fritagelsen for lægemidler. Det bemærkes, at spiritus-, vin- og ølafgiftslovene er EU-harmoniserede og dansk praksis skal derfor være i overensstemmelse hermed. Til orientering kan oplyses, at kosttilskud i Sverige og Tyskland heller ikke anses for omfattet af fritagelsen for lægemidler.

En fritagelse af kosttilskud for de pågældende afgifter vil medføre et mindre provenu for staten. Det er derfor Skatteministeriets vurdering, at det fremsendte forslag falder uden for Virksomhedsforums mandat, da forslaget har provenumæssige konsekvenser. Forslaget behandles derfor ikke yderligere.

Regeringen har fokus på de eventuelle udfordringer branchen har med regelsættet på området. Afslutningsvis påpeges, at lovforslaget om afskaffelse af banderoler på spiritus, som er i høring, også vil også gavne producenter af kosttilskud, idet de – såfremt forslaget vedtagets - fremover vil slippe for at påsætte banderoler på kosttilskuddene.