Spring navigation over
Indhold start

Forenkling / modernisering af ølafgiftsloven

Dato18.06.2014

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Ølafgiftsloven indeholder hovedkravene, mens SKATs punktafgiftsvejledning indeholder detailkravene. Loven og vejledningen indeholder en række overflødige krav, dels fordi andre / nye krav kan dække kontrolbehovet, og dels fordi regelsættet stammer fra en tid, hvor kontrollen baserede sig på detaljerede papirregnskaber og ikke tager højde for udviklingen af digitale værktøjer. Derfor ligger myndighederne allerede inde med mange af oplysningerne via løbende indberetninger:

  • Krav om årsanmeldelse og fremstillingsregnskab er overflødiggjort, da kontrol af salgsregnskab, egenkontrolprogram og rapportering til Dansk Retursystem (DRS) sikrer en tilstrækkelig mulighed for kontrol af fremstilling og salg. Herudover indberetter virksomhederne løbende salg til SKAT og DRS. Derudover har virksomhederne en egeninteresse i at få et retvisende forretningsregnskab og har derfor egne rutiner for afstemning.
  • I dag er der krav om en årlig kontrolopgørelse for verifikation af gennemsnitlig alkoholindhold. Dette krav er overflødigt, da virksomhedens egenkontrolprogram og fødevarereglerne sikrer, at dette kontrolbehov opfyldes.
  • Bryggerier skal foretage særlige fortegnelser / registreringer for øl, der udtages til prøve. Kravet er kun nødvendigt, fordi udtagne prøver til SKAT er afgiftsfritaget, mens prøver til andre myndigheder er afgiftspligtige. De få prøver, der udtages, udleveres ikke til endeligt forbrug og bør behandles ens (dvs. afgiftsfrit) uanset kontrolmyndigheder.
  • Al øl, der drikkes på bryggeriet – det vil sige ”inden for toldhegnet” - bør være afgiftsfrit, da kun øl udleveret til endeligt forbrug er afgiftspligtig. I dag er ”drikkeøl” afgiftsfri, mens andet øl, der drikkes inden for bryggeriet, fx af fremmed håndværker, er afgiftspligtig. Denne sondring betyder, at bryggerierne har behov for en særlig opdeling - og dermed et særskilt regnskab – for hhv. ”drikkeøl” (afgiftsfri) og andet øl (afgiftspligtig). I dag medfører kravet og sondringen, at større bryggerier må opstille to køleskabe i alle kantiner m.m. og føre et særligt regnskab – ét køleskab for medarbejdere og ét andet køleskab til udefrakommende.
  • Bryggerier skal i forbindelse med ønsket om at destruere afgiftsberigtigede varer, der af forskellige grunde er usælgelige, skal søge om godkendelse til borthældning/destruktion. Administrationen er meget tung og ordningen foreslås ændret, således at der ikke skal søges om godkendelse, men at godkendelsen erstattes af anmeldelse. Myndighederne slipper for en tung godkendelsesprocedure, men kan i stedet foretage evt. stikprøvekontroller inden for en kort frist (fx 3 dage).

Forslag

Det foreslås, at krav om årsanmeldelse, fremstillingskrav og årlig kontrolopgørelse til verifikation af gennemsnitligt alkoholindhold ophæves samt at afgiftsreglerne ændres, så det kun er øl, der overgår til forbrug, der belægges med afgift (øl der udtages til prøver / drikkes på bryggeriet bør fritages). Der er tale om et meget begrænset volumen, som ikke berettiger den meget omfattende administration, som den nuværende ordning forudsætter. Endelig foreslås det, at godkendelsesprocedure i forbindelse med destruktion erstattes af en forenklende anmeldelsesprocedure

Forslaget gennemføres delvist.

Kravene om årsanmeldelse og årlig kontrolopgørelse udgik af Den Juridiske Vejledning i forbindelse med ajourføringen for 2015-2. SKAT stiller derfor ikke længere sådanne kontrolkrav.

Det samme gør sig gældende i forhold til kravene til fremstillingsregnskab, idet disse nu i Den Juridiske Vejledning alene fremgår som eksempler på, hvad regnskabet kan indeholde for at opfylde lovens krav.

I forhold til forslaget om afgiftsfritagelse vedrørende prøveudtagninger bemærkes, at afgiften af øl- og vin er en harmoniseret punktafgift. Det betyder, at det EU-retligt fastsættes, hvilke produkter der skal betales afgift af, hvilke produkter der er fritaget for afgift m.v. Disse regler er fremgår af direktiv 92/83/EØF af 19 november 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholdige drikkevarer (strukturdirektivet). Det fremgår af direktivets artikel 27, stk. 2, litra a), at medlemsstaterne kan fritage produkter, der anvendes som analyseprøver, til gennemførelse af tests, der er nødvendige for produktionen, eller til videnskabelige formål, for afgift. Direktivet er implementeret i dansk ret ved bl.a. øl- og vinafgiftsloven. Ifølge § 11, stk. 1, nr. 2), i øl- og vinafgiftsloven er der afgiftsfritagelse for varer, der anvendes til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk formål og lignende.

SKAT har oplyst, at der er grundlag for en nærmere undersøgelse af hjemmelsgrundlaget i forhold til en vurdering af, om også prøveudtagninger til andre myndigheder end SKAT, kan afgiftsfritages.

I forhold til forslaget om forenkling af proceduren for borthældning/destruktion af afgiftsberigtigede varer, kræver det en nærmere undersøgelse, om proceduren kan smidiggøres.

Det vurderes ikke, at personkredsen, der er omfattet af afgiftsfritagelsen for såkaldt ”drikkeøl”, bør udvides til også at omfatte andre end virksomhedens ansatte. Baggrunden herfor er, at direktiv 92/83/EØF af 19. november 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer ikke vurderes at indeholde den fornødne hjemmel til en sådan udvidelse.

Status juli 2018.

Forslaget implementeres delvist i 2018.

Forslag om alle typer prøveudtagninger foretaget af offentlige myndigheder forventes implementeret ved lov i 2018.

Kravene om årsanmeldelse og årlig kontrolopgørelse udgik af Den Juridiske Vejledning i forbindelse med ajourføringen for 2015-2. SKAT stiller derfor ikke længere sådanne kontrolkrav.

Det vurderes ikke, at personkredsen, der er omfattet af afgiftsfritagelsen for såkaldt "drikkeøl", bør udvides til også at omfatte andre end virksomhedens ansatte. Baggrunden herfor er, at direktiv 92/83/EØF af 19. november 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer ikke vurderes at indeholde den fornødne hjemmel til en sådan udvidelse. Den del af forslaget forventes dermed ikke at blive implementeret.