Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
De nuværende indberetningsfrister for alle regnskabsklasser ligger en måned før fristen for selvangivelsen. Dvs. der er et stort pres på indberetningerne pr. 30/5, ligesom der er pres på eventuel revisorassistance.
I forhold til udvikling af især en standardløsning vil forskellige frister opretholde nogle byrder.
Alle mikrovirksomheder – endeligt estimat savnes, men omkring 50-75.000 selskaber.
Det vurderes, at det ikke er alle de omfattede virksomheder, der vil udnytte muligheden, idet regnskabsaflæggelse også tidsmæssigt afhænger af eksempelvis tidspunkter for generalforsamling. Fleksibiliteten vil dog være gavnlig.
Det foreslås, at indberetningen for mikrovirksomheder og deres overliggende holdingselskaber flyttes til 30/6, således at det falder sammen med selvangivelsesfristen. Dette vil også understøtte forslaget om etablering af et 'Standardregnskab for mikrovirksomheder', idet der er en besparelse for alle parter, hvis indberetning kan samles og udføres samtidig. Håndteringen heraf bør kunne indarbejdes i Erhvervsstyrelsens systemer, eksempelvis når der sker tilretninger i forbindelse med indberetninger af digitale regnskabsdata. Indberetningsfristen kan baseres på regnskabsklassen året før og med en særregel ved nystartede virksomheder. Tilsvarende regler kendes allerede i dag på eksempelvis momsområdet.
Ved at begrænse til mikrovirksomheder og deres overliggende holdingselskaber sikres en spredning af indberetningerne – hvilket reducerer belastningen på it-systemerne – ligesom det sikres, at større virksomheder fortsat skal indberette 30/5.
Såfremt det ikke er muligt at foretage en opdeling, bør en generel udskydelse af fristen til 30/6 – eventuelt kombineret med en hurtigere opfølgning fra Erhvervsstyrelsen – overvejes.
Hvis udskydelsen kun gælder mikrovirksomheder vil der ikke være tale om en reel lempelse, da de overliggende holdingselskaber (som virksomhederne er blevet tilrådet at etablere af hensyn til generationsskifte m.m.) i så fald skal aflægge pr. 30/5, og dette vil kræve et regnskab for det underliggende driftsselskab, der er det væsentligste aktiv for holdingselskabet.
Området henhører i første række under Erhvervsstyrelsen, men kræver lovændring.
Ifølge årsregnskabsloven skal en virksomhed indsende sin årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter udløbet af regnskabsåret, hvorefter Erhvervsstyrelsen offentliggør årsrapporten. For virksomheder med kalenderårsregnskab er indsendelsesfristen således den 31. maj. Ifølge skattekontrolloven skal et selskab indsende sin selvangivelse senest seks måneder efter indkomstårets udløb. Det betyder, at for langt hovedparten af selskaberne er fristen for indgivelse af selvangivelsen den 30. juni.
Den foreslåede forlængelse af indsendelsesfristen for årsrapporter er mulig inden for rammerne af EU´s regnskabsregler.
I forbindelse med implementeringen af EU's nye regnskabsdirektiv (2013/34/EU) i årsregnskabsloven er et af formålene at lette de administrative byrder for særligt mindre virksomheder. De forskellige muligheder for at lempe eksisterende regnskabskrav undersøges pt., og drøftes med Regnskabsrådet. Muligheden for at forlænge indsendelsesfristen for årsrapporter, så fristen harmoniseres med fristen for indgivelse af selvangivelsen, indgår i disse drøftelser. Det vil være en fordel for virksomhederne, hvis fristen for indberetning af årsrapporten og selvangivelsen ensrettes. Dette vil desuden kunne understøtte en evt. udvikling af et standardregnskab og større ”samordning” med den skattemæssige opgørelse.
Der vil ved vurderingen af, om indsendelsesfristen for årsrapporter skal forlænges, bl.a. blive lagt vægt på, i hvilket omfang en sådan forlængelse vil kunne resultere i reducerede byrder for virksomhederne, og om regnskabsbrugerenes behov i tilstrækkeligt omfang tilgodeses, hvis fristen forlænges.
Såfremt forslaget følges, vil den forlængede indsendelsesfrist ikke kun gælde for mikrovirksomheder, som foreslået, men derimod for alle ikke-børsnoterede virksomheder.
Regeringen ser positivt på muligheden for en forlængelse af indsendelsesfristen fra de nuværende 5 måneder til 6 måneder. Forslaget behandles i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven som følge af EU’s nye regnskabsdirektiv.
Udkast til lovforslag til ændring af årsregnskabsloven vil blive sendt i høring i løbet af efteråret 2014 mhp. fremsættelse primo 2015 og forventes vedtaget i løbet af foråret 2015.
Status juli 2018.
Forslaget implementeres efter 2018.
Forslaget til ændring af årsregnskabsloven, som blev sendt i høring i november 2014,
indeholdt forslag om at forlænge indsendelsesfristen for årsrapporten til seks måneder.
Efter høringen besluttede den daværende regering, at forslaget skulle udgå af forslaget
til en ændring af årsregnskabsloven, og at mulighederne for en samordning af indsendelsesfristerne
for årsrapporten og selskabsselvangivelsen i stedet for skulle vurderes i forbindelse
med en analyse af mulighederne for at udvikle en digital regnskabsløsning for mindre
virksomheder.
Dette vil således først blive nærmere overvejet i forbindelse med initiativ om automatisk
erhvervsrapportering i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og i forbindelse
med dette initiativ skal den offentlige sektor i højere grad benytte automatisering
og datagenbrug mellem myndigheder og virksomheder.