Tilpasning af Årsregnskabsloven til International Financial Reporting Standards (IFRS)

Problem

I dag skal alle børsnoterede selskaber m.fl. aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Disse er målrettet store, børsnoterede koncerner og er meget omfattende, specielt i forhold til noteoplysninger m.m.

Anvendelsen af IFRS er dog alene et krav for koncernregnskabet (og i nogle tilfælde moderselskabet), mens de øvrige selskaber i koncernen kan vælge imellem IFRS eller Årsregnskabsloven. Der er imidlertid forskel på kriterierne for indregning og måling (dvs. værdiansættelse) i årsregnskabsloven og IFRS. For koncerner, hvor moderselskabet og koncernregnskabet aflægges efter IFRS betyder dette, at de skal vælges mellem følgende to alternativer i forhold til datterselskabernes årsrapporter:

Alternativ 1: Datterselskabet udarbejder årsrapporten efter Årsregnskabsloven. Fordelen er, at omfanget af årsrapporten er tilpasset selskabets størrelse. Ulempen er, at der skal foretages afstemninger imellem regnskabspraksis i datterselskabet og regnskabspraksis i koncernregnskabet, hvilket reelt medfører, at en række regnskabsposter skal behandles to gange.

Alternativ 2: Datterselskabet afleverer fuldt IFRS-regnskab. Fordelen er, at der er samme regnskabspraksis i datterselskabet og koncernen. Ulempen er, at en IFRS-årsrapport er meget omfattende, primært på grund af de mange og meget detaljerede regnskabsnoter, som kræves under IFRS, og som er rettet til kravene for børsnoterede selskaber.

Forslag

Virksomhedsforum, foreslår, at der sker en gennemgang af Årsregnskabslovens regler for indregning og måling med henblik på at skabe sammenhæng imellem IFRS-reglerne og Årsregnskabslovens regler. I de tilfælde, hvor der er forskel , bør det overvejes, om anvendelsen af IFRS-reglerne kan tillades (hvis IFRS-reglerne er mere komplicerede) eller skal være hovedreglen i Årsregnskabsloven (i de tilfælde at IFRS-kriterierne ikke er komplicerede).

Et sådant arbejde pågår for nærværende i regi af Regnskabsrådet i forbindelse med implementeringen af det nye regnskabsdirektiv.

For datterselskaber, hvor koncernregnskabet udarbejdes efter IFRS, vil det være en betydelig lempelse, hvis man kan benytte samme indregnings- og målingskriterier.

Ved at fritage for oplysningsforpligtelserne i IFRS opnås en reel lempelse for de berørte selskaber.

Yderligere oplysninger

Forslaget er tidligere fremlagt i byrdekomitéen på regnskabsområdet. Arbejdet med en tilpasning af årsregnskabsloven til IFRS blev stillet i bero, indtil de annoncerede ændringer af 4. og 7. regnskabsdirektiv var vedtaget (hvilket nu er sket).

I foråret 2013 tilkendegav den daværende erhvervs- og vækstminister over for Folketinget, at der ville blive set på en international tilpasning af årsregnskabsloven, når EU's nye regnskabsdirektiv (2013/34/EU) skulle implementeres i dansk ret.

Regeringen ser positivt på en international tilpasning af årsregnskabsloven. Forslaget behandles i forbindelse med ændring af årsregnskabsloven som følge af EU’s nye regnskabsdirektiv.

Udkast til lovforslag til ændring af årsregnskabsloven vil blive sendt i høring i løbet af efteråret 2014 mhp. fremsættelse primo 2015 og forventes vedtaget i løbet af foråret 2015.

Forslaget er implementeret i 2015

Tilpasning af årsregnskabsloven til de internationale regnskabsstandarder, IFRS, er gennemført ved lov nr. 738 af 1. juni 2015.

Tilpasningen er gennemført således, at årsregnskabsloven som udgangspunkt alene kræver IFRS-løsninger, hvor dette ikke medfører yderligere byrder i forhold til andre alternativer. Dette skal ses i forhold til, at det ofte anses som mere byrdefuldt at opfylde kravene i IFRS end at opfylde kravene i årsregnskabsloven.

De bestemmelser, der er ændret i årsregnskabsloven mhp. at tilpasse til IFRS, skal anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. Bestemmelserne kan dog frivilligt anvendes for regnskabsåret 2015.

Ifølge AMVAB-målingen vil tilpasningen af årsregnskabsloven til IFRS samlet set med-føre, at virksomhederne oplever en årlig administrativ lettelse på godt 45 mio. kr.