Spring navigation over
Indhold start

Skat af personalegoder er et meget kompliceret og tidskrævende

Dato18.06.2014

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Skat af personalegoder er et meget kompliceret og tidskrævende område at håndtere for en arbejdsgiver. Store arbejdsgivere er nødt til at etablere særlige administrative procedurer og understøttelse fra IT-systemer for at kunne opfylde regler og indberetningspligter.

Der er også flere forskellige bagatelgrænser, som man skal skelne imellem og håndtere konkret. Der bruges al for megen tid på at vurdere bagatelgrænsegoderne og hvorvidt, der skal ske en indberetning.

Der er desuden forskellige regler for forskellige typer af goder. Nedenfor er nævnt en række typiske personalegoder, opdelt efter hvordan de beskattes og om arbejdsgiver har indberetningspligt via eIndkomst:

Skattepligtige goder, A-indkomst, skal indberettes af arbejdsgiver, fx:

  • Firmabil
  • Fri telefon
  • Jubilæumsgratiale

Skattepligtige goder, B-indkomst (uden AM-bidrag), skal indberettes af arbejdsgiver, fx:

  • Helårsbolig
  • Sommer-/fritidsbolig
  • TV-/radiolicens (medielicens)

Skattepligtige goder, B-indkomst (uden AM-bidrag), skal indberettes af arbejdsgiver med angivelse af værdi, hvis værdien af det enkelte gode overstiger 1100 kr., fx:

  • Fitness (adgang til faciliteter uden for arbejdsstedet)
  • Blomster, vin og chokolade
  • Adgang/årskort til svømmehal, sportsbegivenheder mm.

Skattepligtige goder, B-indkomst (uden AM-bidrag), skal indberettes af arbejdsgiver med angivelse af værdi, hvis værdien af det enkelte gode overstiger 5600 kr., fx:

  • Avis, tidsskrift, magasiner til brug ved arbejdet
  • Bespisning – ved overarbejde

Der er mulighed for at anvende tro- og loveerklæringer (ift. anvendelse af mobiltelefoner) for at en medarbejder kan undgå beskatning. Når lovgivningen giver denne mulighed, forstår medarbejderen ikke, at en stor arbejdsgiver af bl.a. ressourcemæssige grunde ikke ønsker at anvende og administrere disse erklæringer.

Forslag

Der bør ske en forenkling af regler om beskatning og administrativ håndtering af personalegoder med fokus på at reducere virksomhedernes administrative byrder.

Det skatteretlige udgangspunkt er, at al form for løn er skattepligtig uanset, om lønnen udbetales i kontanter eller naturalier/personalegoder. Personalegodebeskatning er et relativt komplekst område, fordi reglerne omfatter mange forskelligartede goder, der gives under forskellige omstændigheder. Reglerne om beskatning og indberetning af personalegoder afspejler denne kompleksitet. De punkter, som Virksomhedsforum har taget op i relation til personalegoder, er områder, som i vidt omfang er ændret i 2011, og hvor der ved ændringerne netop har været stor fokus på at lette det administrative besvær for arbejdsgiverne.

I 2011 blev indberetningsreglerne ændret, fordi de hidtidige regler, hvorefter arbejdsgiverne i princippet skulle indberette alle personalegoder uanset værdi, udgjorde en stor administrativ byrde for virksomhederne. De gældende indberetningsregler for personalegoder tager i højere grad højde for forskellene i beskatningen af de enkelte typer af personalegoder og søger samtidigt at tilgodese administrative og provenumæssige hensyn. Dette indebærer, at indberetningsreglerne ikke kan være ens for alle personalegoder.

Indberetningerne skal sikre, at der sker korrekt beskatning af personalegoderne. SKATs undersøgelser om borgernes efterlevelse af skattereglerne viser en klar tendens til, at der er flere fejl i selvangivelserne på områder, hvor borgerne selv skal selvangive forskellige former for indkomst end på områder, hvor SKAT får oplysninger fra arbejdsgiver eller anden tredjepart.

Bagatelgrænsen på 5.500 kr., der skattefritager personalegoder, der overvejende er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, har været gældende i mange år og vurderes generelt ikke at volde de store problemer for arbejdsgiverne. Derudover gælder bagatelgrænsen på 1.100 kr., der skattefritager andre mindre personalegoder med en samlet værdi på mindre end 1.100 kr. pr. år, og som blandt andet er indført for at lette arbejdsgivernes administrative besvær i forhold til mindre personalegoder. Bestemmelsen og udformningen af indberetningsreglerne betyder, at arbejdsgiverne ikke behøver at holde styr på, hvor mange mindre personalegoder de enkelte ansatte har modtaget igennem året. Arbejdsgiverne har således ikke indberetningspligt i forhold til mindre personalegoder tildelt en ansat, uanset personalegodernes samlede værdi overstiger 1.100 kr. Indberetningspligten gælder kun, hvis værdien af det enkelte personalegode overstiger 1.100 kr.

Fri arbejdsmobil, der er skattefri, hvis den ansatte bortset fra enkeltstående opkald ikke anvender telefonen privat, forudsætter en tro og loveerklæring herom fra den ansatte. Denne regel, som blev indført ved afskaffelsen af multimediebeskatningen, er i realiteten en genindførelse af de tidligere gældende regler om fri telefon og skattefri arbejdstelefon. Disse regler har før i tiden ikke voldt de store problemer, og det vurderes generelt heller ikke at være tilfældet nu.

I.f.m. ophævelsen af multimediebeskatningen og indførelse af bagatelgrænsen i 2011 har SKAT udarbejdet grundige vejledninger til såvel arbejdsgivere som ansatte om indberetningsreglerne, bagatelgrænserne og reglerne om fri telefon. Vejledningerne opdateres hvert år.

Personalegoder er meget udbredte og selv små lempelser på området indebærer derfor et mindreprovenu. Beskatningen af fri telefon skønnes f.eks. årligt at indbringe et umiddelbart provenu i størrelsesordenen 500 mio. kr. Indførelsen af bagatelgrænsen på 1.100 kr. indebar et mindreprovenu på ca. 70 mio. kr. årligt. Det er regeringens vurdering, at yderligere lempelse og forenkling af skattepligts- og indberetningsreglerne f.eks. ved en højere bagatelgrænse eller ophævelse af beskatning af fri telefon vil have væsentlige provenumæssige konsekvenser. Forslaget behandles derfor ikke yderligere.