Spring navigation over
Indhold start

Disproportionale konsekvenser ved manglende engangsregistrering af historiske oplysninger

Dato18.06.2014

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Virksomheder (og borgere) møder ofte disproportionale konsekvenser af manglende indberetninger/engangsregistreringer i forbindelse med digitalisering. Det er klart, at der skal være et stærkt incitament til at foretage indberetningerne, men konsekvenser af især fejl ved engangsregistreringer bør være rimelige og tage i betragtning: dels hvorvidt manglende indberetning/engangsregistrering er i skatteyders favør; og dels kompleksiteten af engangsregistreringen.

Eksemplet er fra aktieavancebeskatning, hvor manglende historisk registrering af anskaffelsessummer afskærer fra tabsfradrag, men omvendt afskæres SKAT ikke fra at kræve avancebeskatning ved en avance.

Et andet eksempel er i forhold til engangsregistrering af historiske underskud, hvor skatteyder intet incitament har til ikke at indberette. På dette område er der tale om meget komplicerede regler, hvor der på trods af en betydelig indsats fra virksomhederne kan være en risiko for, at der enten er et historisk underskud, der overses (eksempelvis hvis det i mange år ikke har givet overskud), eller der sker en forkert registrering af de selskaber, der kan udnytte underskuddet. Herudover er der tale om informationer, der principielt allerede er indberettet, men hvor der ikke er sket en systematisk registrering.

Da der ofte er tale om betydelige konsekvenser, et kompliceret område og ofte ældre oplysninger, vil der være tale om en væsentlig administrativ byrde i forbindelse med engangsregistreringen. Eksempelvis kan der være tale om at skulle gennemgå selvangivelser 10 år tilbage i tiden og se på, hvilke selskaber der kan udnytte de individuelle underskud og afgøre, hvorvidt dette er sket – underskud for underskud.

Samtidig vil eksempelvis muligheden for en genoptagelsesprocedure også i sig selv være administrativt byrdefuldt og dermed være tilstrækkeligt incitament til at få engangsregistreringen på plads indenfor den fastsatte frist, mens den totale afskæring af underskudsfradrag må anses for disproportionalt.

Berørte virksomheder

I den aktuelle situation rammes alle virksomheder med fremførbare underskud, og afskæring af underskudsfradrag rammer især større koncerner. Der kan også være mindre selskaber, der overser indberetningsfristen.

På det principielle plan rammes meget bredt. Eksempelvis blev alle privatpersoner med aktier ramt af de historiske regler omkring indberetning af aktieavancer.

Forslag

Tilladelse til genoptagelse ved manglende indberetning og mulighed for at rette indberetningsfejl.

Yderligere

De aktuelle eksempler henhører under Skatteministeriet.

Forslaget gennemføres delvist.

Tabsfradragsbegrænsning ved manglende indberetning af aktieerhvervelse.

Der er indført regler, der udelukker fradrag for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvis der ikke sker korrekt indberetning af aktieerhvervelsen. Årsagen til denne regel er, at den skattepligtige ikke skal kunne spekulere i kun at selvangive tab på sådanne aktier, men undlade at oplyse om eventuelle gevinster.

Hvis der indføres dispensationsadgang, vil reglen være virkningsløs, da skatteyder så efterfølgende kan indhente en dispensation, hvis det viser sig, at en aktieinvestering har været tabsgivende. Hvis en fondshandler har foretaget en fejlindberetning eller overskredet fristen for indberetning på vegne af skatteyder, kan fejlen rettes.

Underskudsbegrænsning ved manglende engangsregistrering

I forbindelse med SKATs udvikling af underskudsregisteret, har der af tekniske årsager vist sig at være behov for en engangsregistrering af fremførselsberettigede underskud. Ved lov nr. 528 af 28. maj 2014, er der indført en regel om, at selskaber, der har fremførelsesberettigede underskud, skal indberette disse.

Ved lov nr. 540 af 29. april 2015 er sanktionen for manglende registrering af underskud ændret. Oprindeligt medførte manglende registrering af underskud, at disse ikke længere kunne modregnes i den skattepligtige indkomst. Fremover pålægges alene et tillæg på 5.000 kr., hvis underskud ikke registreres rettidigt. Dette svarer til det tillæg, der pålægges, hvis selvangivelsen ikke indgives rettidigt.

Reglen er således ikke disproportional.

Forslaget er implementeret i 2016.

Underskudsbegrænsning ved manglende engangsregistrering
Ved lov nr. 540 af 29. april 2015 er sanktionen for manglende registrering af underskud ændret. Oprindeligt fremgik det af lov nr. 528 af 28. maj 2014, at manglende registrering af underskud medførte, at disse ikke længere kunne modregnes i den skattepligtige indkomst.

Dette er nu ændret, således at der fremover alene pålægges et tillæg på 5.000 kr., hvis underskud ikke registreres rettidigt. Dette svarer til det tillæg, der pålægges, hvis selvangivelsen ikke indgives rettidigt. Det er Skatteministeriets opfattelse, at reglen herefter ikke er disproportional.

Skatteministeriet bestræber sig generelt på, at reglerne på skatteområdet ikke går ud over, hvad formålet tilsiger.