Skattekonto

Problem

Da Skatteministeriet i 2013 indførte Skattekontoen var det for at lette og forenkle betaling og opkrævning for skat, moms og afgifter. Dette skulle være en hjælp til såvel told- og skatteforvaltningen som virksomhederne.

Skattekontoen er principielt set en god ide, men der er en række uhensigtsmæssigheder ved den nuværende udformning, som giver administrativt besvær for virksomhederne. En del af disse problemer er uhensigtsmæssigheder og fejl, der er under afhjælpning, men Skattekontoen forventes på sigt også at skabe større administrative byrder, idet det er nødvendigt med en meget tæt – næsten daglig – overvågning af kontoen.

Typiske problemstillinger:

• Afstemning af de beløb, der optræder på kontoen, herunder dokumentation for bagvedliggende transaktioner,
• Problemer med tilbagebetalinger, der pt. tager længere tid, end før Skattekontoen blev indført og dermed skaber likviditetspres for især eksporterende virksomheder (problemer med tilbagebetaling af eksportmoms),
• Problemer med at en række forskellige, også mindre poster, kan blive afregnet/modregnet via Skattekontoen, og at hele saldoen tilbageholdes i et sådant tilfælde,
• Problemer med modregninger, herunder sammenhængen til EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Det er muligt at klikke på en post og se, hvad denne er brugt til, men der er ikke overensstemmelse mellem dette og så, hvad posten reelt bruges til. Dette skyldes, at skattekontoen (og SKAT) eksempelvis ikke har eller må få oplysninger om modregninger, der sker i regi af EFI,
• Problemer med forskydninger mellem registrering af e-indkomst (A-skat og AM-bidrag) og betalingen, således at det ikke umiddelbart matcher.

Problemstillinger særligt for større virksomheder:

• Indbetalingen via skattekontoen kan ikke øremærkes til at dække bestemte poster, men skal dække den ældste fordring først. For store virksomheder med mange forskellige indbetalinger for afgifter og moms er det meget administrativt krævende at holde øje med, om betalingerne er korrekte. Derfor bør der være adgang til at kunne øremærke betalingerne, så virksomheder ikke skal bruge unødige ressourcer på at holde styr på, hvilke indbetalinger, der er foretaget.
• Store virksomheder betragtes som én virksomhed i forhold til mellemværender med det offentlige. Det betyder fx i et realkreditinstitut, at tilgodehavende moms modregnes i skyldige ejendomsskatter på hjemtagne panter eller i skyldig A-skat for medarbejdere. Det sker over én og samme konto, uden at de enkelte transaktioner følges af en retvisende reference – fx cpr.nr., periode, moms, ejendomsafgifter og P-numre for hvert enkelt arbejdssted mv. Til gengæld skal virksomhedernes transaktioner have retvisende reference.

Hertil kan nævnes et konkret eksempel på, hvorledes en SMV har oplevet anvendelsen af Skattekontoen:

• En 3-mands virksomhed, der i forvejen bruger meget tid på afgiftsadministration, da de stort set er rundt i hele registreret for nødde-, chokolade-, vin-, sprit- og emballageafgifter, er af den oplevelse, at beløb trækkes vilkårligt på skattekontoen. Virksomheden har oplevet, at halvårlige hændelser som aconto skat så bliver trukket automatisk uden rettidig/rimelig varsel, mens virksomheden i det konkrete tilfælde også har betalt det sædvanlige girokort for acontoskat. Virksomheden fandt det stort set umuligt at få rettegjort dette, da reglerne om tilbagebetaling af for meget acontoskat i så fald faldt i anvendelse (også selvom der var tale om en fejl). (Overskydende acontoskat tilbagebetales normalt i november i året efter indkomståret. Overskydende acontoskat kan ifølge SKAT’s hjemmeside under særlige omstændigheder tilbagebetales før tid, såfremt selskabet m.v. kan sandsynliggøre, at den indbetalte acontoskat (med tillæg af udbytteskat) vil overstige årets indkomstskat).

Samlet kræver administrationen af Skattekontoen på nuværende tidspunkt betydelige manuelle procedurer hos virksomhederne.

Det skal bemærkes, at en del problemstillinger er ved at blive løst, men de grundlæggende problemer/udfordringer synes at bestå.

Berørte virksomheder

Alle danske virksomheder.

Forslag

Det foreslås, at Skattekontoen indrettes således, at den kommer til at indeholde det efterspurgte overblik over pågældende beløb.

Det bør fx være muligt for virksomheder, der i øvrigt har orden i deres skattebetalinger, at kunne øremærke deres indbetalinger.

I forhold til identifikation af modregning bør virksomhederne kunne se, hvad EFI har brugt et beløb til, selvom SKAT ikke kan.

Endelig bør der være en evaluering af funktionaliteten i Skattekontoen (eks. efter 1 år), og virksomhederne bør inddrages i forbindelse med evalueringen.

Yderligere oplysninger

Skattekontoen henhører under SKAT.

Da SKAT i 2013 indførte Skattekontoen var det for at lette og forenkle betaling og opkrævning for skat, moms og afgifter. Virksomhedsforum anfører i forslaget, at visse af de nye principper volder udfordringer. Herunder gennemgås SKATs svar.

Øremærkning

I forhold til ønsket om øremærkning af virksomhedernes indbetalinger på skattekontoen bemærker SKAT, at saldoprincippet udgør grundlaget for Skattekontoen. Skattekontoen fungerer således efter samme princip som en almindelig bankkonto. Det betyder, at Skattekontoen registrerer alle transaktioner i tidsmæssig rækkefølge. Den tidligere praksis før etableringen af Skattekontoen, hvor der blev anvendt øremærkning af virksomhedernes indbetalinger, gav anledning til en række fejl og uhensigtsmæssigheder. For at kunne opnå fordelene ved Skattekontoen vil det være nødvendigt, at virksomhederne indretter sine processer på de nye, enklere principper, som skattekontoen fungerer efter. SKAT har under udviklingen af Skattekontoen haft en løbende dialog med brugerne, og herunder blandt andet de typer af rapporter, virksomhederne kan danne til brug for evt. afstemning i egne systemer.

Skattekontoen – modregning

I de tilfælde hvor der på Skattekontoen modregnes for krav (der er sendt til Inddrivelsesmyndigheden), modtager virksomheden en separat meddelelse fra Inddrivelsesmyndigheden om, hvilke krav der er modregnet for. På selve Skattekontoen kan virksomhederne ikke direkte se kravet, men kun at Inddrivelsesmyndigheden har modregnet for et krav. SKAT følger udviklingen og når Skattekontoen har været igennem en lidt længere funktionsperiode, vil SKAT gennemføre en evaluering i samarbejde med virksomhederne og andre brugere, og på den baggrund vurdere, om der skal foretages eventuelle ændringer.

Skattekontoen - Evaluering

SKAT bakker op om forslaget om evaluering af Skattekontoen, der inddrager virksomhederne, og hvor udfordringerne med de nye principper (f.eks. afstemning og modregning), opsætning af system (betaling før tid), rapporttyper (afstemning) etc. kan drøftes. SKAT vil derfor tage initiativ til en evaluering af Skattekontoens funktionaliteter i 1. halvår 2015, hvor virksomhederne inddrages.

Forslaget er ikke implementeret

Skattekontoen – Evaluering
Skatteforvaltningen prioriterer løbende forbedringsønsker til brugergrænsefladen op imod den vigtige daglige drift af Skattekontoens betalingssystem samt nødvendige projekter, herunder tilslutning til nyt inddrivelsessystem samt forberedelse og implementering af lovbestemte ændringer.

Vedrørende 5-dages reglen, blev der i perioden 22-26. november 2018 afholdt en informationskampagne på de sociale medier med fokus på 5-dages reglen og sammenhængen til Skattekontoen, herunder muligheden for at hæve udbetalingsgrænsen til 200.000 kr. På Facebook har der været vist en animationsfilm, hvor der ifm. moms-fristen den 3. december gøres opmærksom på 5-dages reglen i forbindelse med betalingen af momsen – skat.dk/huskmoms. Informationen her var målrettet nystartede og små virksomheder. Tekst om 5-dages reglen er endvidere optimeret på skat.dk/skattekontoen og skat.dk/start-up.

15 partnere/interessenter blev orienteret om kampagnematerialet:
• Cereda (tidligere FFB-Freelance Bogholdere)
• FDBR
• Regnskabsfabrikanten
• Regnskabsportal.dk
• Dansk Erhverv
• Dansk Byggeri
• Dansk Industri
• SMVdanmark
• ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
• FDIH – Foreningen af danske internethandler
• DRC – Danmarks Restauranter og cafeer
• Ase
• DANA
• Dansk Erhvervsfremme (DEF)
• Iværksætterhuset i Hovedstadsregionen (HIP)

Arbejdet med øvrige forbedringsmuligheder vil indgå i den samlede ressourceprioritering af opgaver over de kommende år.

Der henvises endvidere til Skattestyrelsens tidligere svar.