Udskiftning af staldbygninger skal ikke altid kræve miljøgodkendelse

Nuværende problem

I dag opretholdes mange nedslidte og utidssvarende staldbygninger, fordi det vil kræve en miljøgodkendelse at rive dem ned og erstatte dem med nye mere tidssvarende og miljørigtige bygninger. Dette gælder uanset, om et nyt staldbyggeri ville blive opført på stort set samme sted på ejendommen, dyreholdet forblev uændret og miljøet forbedret.

En proces omkring en miljøgodkendelse kan være omfattende og langvarig. Samtidig kan en miljøgodkendelse – trods det at den nye stald er mere miljøvenlig end det eksisterende anlæg - fx indebære, at der skal reduceres ammoniak fra anlægget, at der skal etableres teltoverdækning på gylletanke, ligesom der kan komme nye foderkrav.

Såfremt der er tale om et område med stigende dyretryk i oplandet, vil der også være krav om ekstra efterafgrøder i størrelsesordenen 15-20 %, ligesom udspredningsarealet vil skulle godkendes.

Denne proces kan løbe op i adskillige hundrede tusinde kroner i omkostninger – til udarbejdelsen af selve miljøgodkendelsen, samt til de potentielle ekstra Miljøgodkendelsesforanstaltninger.

Forældede/nedslidte staldbygninger, som ejerne ønsker at udskifte med mere miljørigtige staldbygninger, risikerer derfor at få lov til at stå og forfalde. Dette er hverken godt for miljøet eller beskæftigelsen.

Berørte virksomheder

Husdyrbrug, hvor man ønsker at erstatte gamle staldbygninger med nye på samme sted på ejendommen uden at udvide dyreholdet eller i øvrigt forøge udledning eller miljøbelastning.

Forslag

For at øge incitamentet til at udskifte gammelt staldbyggeri med nyt og mere miljøvenligt byggeri foreslår Virksomhedsforum, at det tillades, at man ved at opfylde visse betingelser skal kunne udskifte gammelt staldbyggeri med nyt uden krav om miljøgodkendelse.

Betingelserne herfor skal være, at der ikke er tale om udvidelse af dyreholdet, at staldbygningerne forbliver på samme sted på ejendommen, og at der ikke sker nogen øgning i udledningen eller miljøbelastningen i øvrigt i forbindelse med byggeriet.

I forhold til udformning og placering foreslås det, at dette kan ske inden for rammerne af de gældende anmelderordninger, som fx findes i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 30

Besvaret februar 2017.

Forslaget gennemføres i mindre grad.

Virksomhedsforum foreslår, at det tillades, at man ved at opfylde visse betingelser kan udskifte gammelt staldbyggeri med nyt uden krav om miljøgodkendelse.

Regeringen (Venstre), Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance besluttede med Fødevare- og Landbrugspakken af 22. december 2015, at der skal udarbejdes en ny husdyrregulering, som skal træde i kraft i sommeren 2017. Lovforslaget til implementering heraf forventes fremsat i efteråret 2016.

Det fremgår af aftalens punkt 2.8 Ny husdyrregulering, at anlæg og arealer i den nye regulering skal skilles ad, hvorefter udbringning af husdyrgødning på arealer vil blive reguleret via generelle regler. For anlæg til husdyrproduktion vil beskyttelsesniveauet i endnu højere grad end i dag bestå af generelle regler frem for konkrete vurderinger. Reguleringen bliver mere output-baseret ved at basere miljøgodkendelsen på et givent produktionsareal med en tilknyttet emission og ikke som i dag på et antal produceret dyr. Dette vil gøre godkendelserne mere fleksible for producenten og i vidt omfang overflødiggøre anmeldeordningerne i den eksisterende husdyrgodkendelseslov. Samtidig fremgår det af aftalens punkt 2.9 Smidigere husdyrgodkendelser, at der skal indføres et loft for sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser. Loftet er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6 måneder.

Kravet om godkendelse af husdyrbrug kan ikke fjernes jf. ovenfor nævnte EU-regler. Hvis der sker ændringer af et husdyrbrug, der ikke er bagatelagtige, kræves der som udgangspunkt en godkendelse blandt andet for at sikre direktivernes overholdelse og lovens regler om anvendelse af BAT (bedste tilgængelige teknik). Samlet set forventes tiltagene i ny husdyrregulering dog at medføre en betydelig reduktion af omkostningerne ved miljøgodkendelse af husdyrbrug i forhold til i dag.

Det overordnede princip i husdyrgodkendelsesloven er, at etablering, udvidelse og ændring af nye stalde kræver miljøgodkendelse. Kravet i husdyrgodkendelsesloven om, at husdyrbrug skal have en godkendelse eller tilladelse, er bl.a. gennemført for at sikre overholdelsen af en række EU-direktiver, herunder primært IE-direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet. IE-direktivet bestemmer, at store husdyrbrug skal have en godkendelse ved etablering, udvidelse eller ændring, mens VVM-direktivet og habitatdirektivet indeholder bestemmelser om, at en række projekter, herunder både store, mellemstore og små husdyrbrug, ved etablering, udvidelse eller ændring skal vurderes konkret af miljømyndigheden for at sikre, at der ikke sker væsentlig påvirkning af miljøet (VVM) eller Natura 2000–arter eller -områder (habitat). Disse bestemmelser betyder, at mange forskelligartede miljøparametre skal vurderes forud for etablering, udvidelse eller ændring, herunder f.eks. emissioner til vand og luft, påvirkning af habitatnatur, væsentlige virkninger på (øvrig) natur og miljø (inkl. lugt), landskab mv.

Forslaget er implementeret i 2017.

Virksomhedsforum foreslår, at det tillades, at man ved at opfylde visse betingelser kan udskifte gammelt staldbyggeri med nyt uden krav om miljøgodkendelse.

Regeringen (Venstre), Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance besluttede med Fødevare- og Landbrugspakken af 22. december 2015, at der skal udarbejdes en ny husdyrregulering, som skal træde i kraft i sommeren 2017.

Den nye husdyrregulering er implementeret via Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love) (lov om ny husdyrregulering) samt tilhørende bekendtgørelser, som trådte i kraft 1. august 2017.

Det overordnede princip i husdyrgodkendelsesloven er, at etablering, udvidelse og ændring af nye stalde kræver miljøgodkendelse. Kravet i husdyrgodkendelsesloven om, at husdyrbrug skal have en godkendelse eller tilladelse, er bl.a. gennemført for at sikre overholdelsen af en række EU-direktiver, herunder primært IE-direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet. IE-direktivet bestemmer, at store husdyrbrug skal have en godkendelse ved etablering, udvidelse eller ændring, mens VVM-direktivet og habitatdirektivet indeholder bestemmelser om, at en række projekter, herunder både store, mellemstore og små husdyrbrug, ved etablering, udvidelse eller ændring skal vurderes konkret af miljømyndigheden for at sikre, at der ikke sker væsentlig påvirkning af miljøet (VVM) eller Natura 2000-arter eller -områder (habitat). Disse bestemmelser betyder, at mange forskelligartede miljøparametre skal vurderes forud for etablering, udvidelse eller ændring, herunder f.eks. emissioner til vand og luft, påvirkning af habitatnatur, væsentlige virkninger på (øvrig) natur og miljø (inkl. lugt), landskab mv.

Kravet om godkendelse af husdyrbrug kan ikke fjernes jf. nævnte EU-regler. Hvis der sker ændringer af et husdyrbrug, der ikke er bagatelagtige, kræves der som udgangspunkt en godkendelse blandt andet for at sikre direktivernes overholdelse og lovens regler om anvendelse af BAT (bedste tilgængelige teknik). Samlet set forventes tiltagene i ny husdyrregulering dog at medføre en betydelig reduktion af omkostningerne ved miljøgodkendelse af husdyrbrug i forhold til i dag. Det skyldes, at anlæg og arealer i den nye regulering er skilt ad, hvorefter udbringning af husdyrgødning på arealer fremover reguleres via generelle regler.

Reguleringen er desuden mere output-baseret da miljøgodkendelsen baserer sig på et givent produktionsareal med en tilknyttet emission og ikke som i dag på et antal produceret dyr. Dette gør godkendelserne mere fleksible for producenten.