Spring navigation over
Indhold start

Bedre tid til at implementere ny skatte- og regnskabslovgivning

Dato18.06.2014

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Det opleves ofte, at der er meget kort tid for virksomheder til at indrette sig på ny skattelovgivning. Dette kan både medføre, at virksomhederne ikke kan overholde loven, eller at de må lide et tab. Som et eksempel kan nævnes ændringer i punktafgifter, hvor virksomhederne måske har indkøbt varer til en given pris eller har nået at trykke en tilbudsavis og dermed ikke kan nå at ændre priserne eller ikke kan få godtgjort en afgift. Af andre eksempler kan nævnes den oprindeligt meget korte tidsfrist for ikrafttrædelsen af XBRL-løsningen (digitalisering af regnskaber) samt indførelsen af DIAS (digitaliseringen af selskabsskatten).

I alle disse tilfælde har bl.a. erhvervsorganisationerne måttet kæmpe for udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkter, da de oprindeligt foreslåede tidsplaner på ingen måde var realistiske i forhold til det nødvendige implementeringsarbejde i de berørte virksomheder.

I de fleste tilfælde har både SKAT og Erhvervsstyrelsen tillige brug for tid til at indrette/tilpasse deres egne systemer, hvilket der tages hensyn til, når ikrafttrædelsestidspunktet skal fastsættes, men der tænkes ofte ikke på, hvor meget tid virksomhederne har behov for til at indrette sig på ny lovgivning.

Berørte virksomheder

Alle typer af virksomheder er berørte af for korte frister, da det ofte er it-systemer, der ikke kan tilrettes på så kort tid. I forhold til ændringer af punktafgifter vil det både være produktions- og detailhandelsvirksomheder, der kan komme i klemme.

Evt. forslag til løsning

Det foreslås, at man i dialog med erhvervslivet sikrer, at der afsættes den nødvendige tid til at implementere ny skatte- og regnskabslovgivning. Hvis der er tale om ændringer i afgiftssatser på punktafgifter, bør der altid sikres ordentlige overgangsordninger.

Der bør indføres en fast procedure/forretningsgang hos SKAT, Erhvervsstyrelsen og øvrige relevante myndigheder, der indebærer, at der sikres tilstrækkelig implementeringsperiode i de berørte virksomheder, og at denne dialog med erhvervslivet ikke først sker i den officielle høringsfase, hvor det allerede kan være for sent at ændre på tidsplanen for ikrafttrædelsestidspunkterne. En løsning kunne være, at der altid var en minimumstid til implementering på seks måneder af ny lovgivning, således som det kendes fra styresignaler. Denne minimumsperiode skulle kunne forlænges, hvis det vurderes, at et lovforslag medfører omfattende ændringer af IT-systemer, har stor betydning for varelagre, for allerede indgåede kontrakter m.m.

Regeringen tilstræber at involvere såvel relevante som nødvendige parter i lovgivningsprocessen på så tidligt et tidspunkt som muligt. Dette sker for at vurdere, såvel indholdsmæssige, som administrative, økonomiske og processuelle konsekvenser af en given regelændring som på skatte- og regnskabsområdet kan have betydning for et meget stort antal virksomheder.

På regnskabsområdet involverer Erhvervsstyrelsen de relevante aktører via Regnskabsrådet tidligt i processen i forbindelse med lovændringer. Regnskabsrådet er rådgivende organ for Erhvervsstyrelsen og består af repræsentanter fra erhvervslivet, revisorer mv. Et eksempel herpå er den igangværende ændring af årsregnskabsloven, hvor der forventes fremsat lovforslag i januar 2015, og hvor Regnskabsrådet har været tæt inddraget siden januar 2014.

Regeringen anerkender, at der kan være tilfælde, hvor implementeringsfasen opleves meget kort, hvorfor regeringen også i størst muligt omfang forsøger at tage hensyn hertil.

Dog vil Regeringen ikke kunne etablere faste procedurer eller forretningsgange, der i alle tilfælde vil sikre en ønskværdig implementeringsfase – herunder særligt ikke i forbindelse med hastelovgivning, f.eks indførelsen af BoligJobordningen, eller lovgivning, der skal modvirke spekulation eller svig.

Samtidig vil der ofte være et ønske om en hurtig implementering af regelændringer, der giver virksomhederne en administrativ lettelse ved fx at ophæve oplysningskrav.

Der vurderes derfor ikke at være behov for at iværksætte særlige tiltag inden for skatte- og regnskabsområdet, som fx forslaget om en minimumsperiode til implementering på 6 måneder.

Regeringen afgav svar på forslaget i oktober 2014. Status på implementeringen af initiativet forventes første gang primo 2016.