Spring navigation over
Indhold start

Standardregnskab for mikrovirksomheder

Dato18.06.2014

Status: Gennemføres
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Den nuværende regnskabsregulering for mindre virksomheder er på en række områder så kompliceret, at virksomheder kun ved at benytte uforholdsmæssigt megen tid er i stand til at udarbejde selskabsregnskaber uden ekstern assistance. Hertil kommer, at det netop vedtagne regnskabsdirektiv tillader særlige og potentielt lempeligere regler for mikrovirksomheder, ligesom der er foreslået ændringer til regnskabsreglerne for mindre virksomheder.

Samtidig fremgår det af seneste evaluering, at der er problemer med formelle fejl i en stor del af de indsendte årsrapporter, uanset om disse er revideret eller ej.

Endelig er der ikke i dag standardkontoplaner, som man kan blive inspireret af, og som kan benyttes til at automatisere indberetningerne til eksempelvis Danmarks Statistik. Manglen på standardkontoplaner skyldes den nødvendige fleksibilitet, der er i regnskabslovgivningen, og som for en lang række selskaber ønskes opretholdt, idet netop muligheden for at kunne tilpasse den enkelte virksomhed er vigtig. For en stor gruppe af især mikrovirksomheder vil behovet for og gevinsten af en standardløsning dog være større end behovet for individuelle løsninger, idet de har behov for en enkel standardløsning.

Berørte virksomheder

Alle mikrovirksomheder – endeligt estimat savnes, men løst antaget vel omkring 50-75.000 selskaber. Den manglende standardløsning sammenkædet med fraværet af en standardkontoplan giver fleksibilitet, men medfører samtidig for en stor række virksomheder, at de skal foretage valg og være sikre på, at disse valg fremgår korrekt. Dette medfører ekstraarbejde, hver gang virksomheden skal overveje konsekvenserne af en ændring eller genoverveje tidligere års valg. Hertil kommer tid brugt på kvalitetssikring, dvs. kontrol af rigtigheden. Når man tager i betragtning den store mængde virksomheder, der er omfattet, vil selv mindre tidsmæssige besparelser for den enkelte virksomhed give en stor samfundsmæssig besparelse.


Forslag


Det foreslås, at der etableres en særlig løsning for mikrovirksomheder med:

  • En standard kontoplan med så få frihedsgrader / valgmuligheder som muligt
  • Et standardregnskab med prædefineret mapning til standardkontoplan. Standardregnskabet skal indeholde en resultatopgørelse, balance, anvendt regnskabs praksis og enkelte noter samt eventuelle påtegninger
  • En standardberegner til beregning af skattemæssige og regnskabsmæssige afskrivninger i det omfang direktivet ikke tillader anvendelse af skattemæssige principper
  • Der lempes for periodiseringer, således at der: Ikke skal ske periodisering af eksempelvis husleje, ikke skal beregnes udskudte skatter og skatteaktiver, og ikke skal /kan benyttes produktionsmetode
  • Der laves en integration til selvangivelsen
  • Der laves en vejledning / standardløsning til virksomhederne om, hvordan de baseret på deres standard kontoplan kan benytte deres ERP-system til indberetninger til Danmarks Statistik og SKAT.

Standardregnskabet bør indrettes således, at det også kan håndtere holdingselskaber, idet mange mikrovirksomheder har et holdingselskab på toppen.

Virksomheder, der har behov for andre principper, er herefter henvist til regnskabsklasse B.

Etableringen af en sådan standardkontoplan og et standardregnskab vil også forbedre muligheden for, at softwareudviklere i højere grad end i dag kan udvikle intelligente bogførings- og regnskabssystemer, der vejleder virksomhederne og sikrer overholdelse af formalia, ligesom de kan udvikle løsninger, der automatisk generer de nødvendige indberetninger til Danmarks Statistik og SKAT.

De administrative omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af finansielle årsrapporter udgør godt 2 mia. kr. for regnskabsklasse B. Det vurderes, at godt halvdelen af virksomhederne i regnskabsklasse B vil falde under EU’s definition af mikrovirksomheder. Forenklinger for mikrovirksomheder vil derfor medføre store, administrative besparelser og samtidig højne kvaliteten.

Der skønnes ikke at være nævneværdige økonomiske konsekvenser af forslaget.

Yderligere oplysninger

Området henhører i første række under Erhvervsstyrelsen, men kræver lovændring. Regnskabsrådet arbejder på nuværende tidspunkt netop med implementeringen af det nye regnskabsdirektiv.

Forslaget er relateret til tidligere indsendt forslag nr. 161 om Bogføring-, moms- og regnskab, hvor der efterspørges, at SKAT nedsætter en arbejdsgruppe, som ser på mulighederne for at mindske små virksomheders administrative byrder ved bogføring.

SKAT har svaret, at ministeriet i forbindelse med regeringens udspil Danmark helt ud af krisen maj 2014 arbejder med et projekt kaldet NemVirksomhed. Projektet består af: Automatisk overførelse af transaktioner fra bank til regnskabssystemer, en standardkontoplan i regnskabssystemet til afhjælpning af fejl og automatisk afregning af moms og skat. Målgruppen for NemVirksomhed er selvstændige erhvervsdrivende og ikke virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Arbejdsgruppen igangsat af SKAT for at tage hånd om forslag 161 fra Virksomhedsforum bør inkluderes i forbindelse med udarbejdelse af en standardkontoplan og vejledningen til mikrovirksomheder omfattet af årsregnskabsloven.

I 2013 fik Erhvervsstyrelsen gennemført en forundersøgelse, der kortlagde hvilken praksis, der eksisterer i små danske virksomheder i forbindelse med deres bogførings- og regnskabsproces. Forundersøgelsen vurderede desuden mulighederne for at lette virksomhedernes administrative byrder gennem en automatiseret løsning til udarbejdelse af årsregnskabet.

I forbindelse med ”Aftale om en vækstpakke” (juni 2014) har Erhvervs- og Vækstministeriet, herunder Erhvervsstyrelsen, Skatteministeriet og Finansministeriet nedsat en arbejdsgruppe, som skal analysere muligheden for udvikling af digitale regnskaber, der automatisk kobler bogføringssystemer med indberetninger til myndighederne.

Den kommende analyse skal danne grundlag for beslutning om udvikling af en grundlæggende regnskabsmæssig løsning, som kan gøre bogførings- og regnskabsprocesser væsentligt enklere for mindre virksomheder og samtidig begrænse risikoen for fejl.

Elementerne i forslaget fra Virksomhedsforum - standard kontoplan, standardregnskab, standardberegner, integration af drifts- og skatteregnskab m.v. -vil blive medtaget i den kommende analyse af mulige løsningsmodeller.

Den kommende analyse forventes færdig i løbet af foråret 2015.

Status juli 2018.

Erhvervsstyrelsen har de sidste år gennemført en række projekter om digitalisering på regnskabsområdet, da styrelsen har et strategisk fokus på at gøre det nemmere for virksomhederne, herunder særligt for de mindste virksomheder.

I 2013 fik Erhvervsstyrelsen gennemført en forundersøgelse, der kortlagde hvilken praksis, der eksisterer i små danske virksomheder i forbindelse med deres bogførings- og regnskabsproces. Forundersøgelsen vurderede desuden mulighederne for at lette virksomhedernes administrative byrder gennem en automatiseret løsning til udarbejdelse af årsregnskabet.

I forbindelse med "Aftale om en vækstpakke" (juni 2014) nedsatte Erhvervs- og Vækstministeriet, herunder Erhvervsstyrelsen, Skatteministeriet og Finansministeriet en arbejdsgruppe, som analyserede muligheden for udvikling af digitale regnskaber, der automatisk kobler bogføringssystemer med indberetninger til myndighederne.

I forlængelse heraf er der i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi medtaget et initiativ om automatisk erhvervsrapportering. I forbindelse med dette initiativ skal den offentlige sektor i højere grad benytte automatisering og datagenbrug mellem myndigheder og virksomheder.

I perioden 2017-20 er målet at lave et proof-of-concept, som kan danne grundlag for en beslutning om udbredelse af automatisk erhvervsrapportering. Beslutningsgrundlaget udarbejdes i samarbejde med SKAT og Danmarks Statistik. Proof-of-concept vil vedrøre finansielle data, helt konkret data fra virksomhedernes bogholderi/økonomisystem. Som en del af dette proof-of-concept indgår herudover forskellige tekniske og juridiske analyser samt udviklingen af en teknisk prototype.