Spring navigation over
Indhold start

Bedre konsekvensvurderinger, længere høringsfrister og øget inddragelse af erhvervslivet i forbindelse med ny skattelovgivning

Dato18.06.2014

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Konsekvensvurderinger af de administrative byrder og økonomiske byrder på skatteområdet er ofte mangelfuld. Ofte fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at der ikke vurderes at være særlige administrative byrder for erhvervslivet forbundet med loven. Virkeligheden ser dog anderledes ud.

Derudover er høringsfristerne ofte meget korte og erhvervslivet inddrages ikke tilstrækkeligt i processen.

Lovændringer på skatteområdet er for det første byrdefulde for virksomhederne, men derudover kan der være beløbsgrænser og afgiftssatser for produkter, der skal ændres, hvilket kan være meget omfattende.

Fedtafgiften er et eksempel på en lov, hvor man undervurderede de administrative byrder og slet ikke medtog de byrder, der lå i at fastlægge afgiften på enkeltprodukter.

Hvis de administrative byrder er mere korrekt anført i lovbemærkningerne, vil det være tydeligere for Folketinget, hvilke negative konsekvenser, som lovgivningen har. Nogle gange vil de administrative byrder være så omfattende, at man ikke skal indføre en ny skattelov, da det samfundsmæssige tab og omkostninger langt overstiger det provenu eller adfærdseffekt, som lovgivningen vurderes at have.

Eksempel på kort høringsfrist:

Lov nr. 649 af 12. juni 2013 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (en ny klagestruktur på skatteområdet, hvor man indskrænkede mulighederne for klage og skatteafgørelser). Loven bygger på forslag L 212 fra folketingsåret 2012/2013, og det er i denne sammenhæng interessant af flere årsager:

  1. Høringsparterne modtog udkastet til lovforslaget i høring den 24. april 2013, og høringsfristen var den 3. maj 2013. Det giver en høringsperiode på 7 arbejdsdage (26. april 2013 var nemlig Store Bededag og derefter var en weekend). Det er en ret kort frist i almindelighed, og det er en kort frist i særdeleshed, når man påtænker pkt. 2 og 4 nedenfor.
  2. Loven er en samlelov, der ændrer i 15 love.
  3. Der er flere eksempler på, at loven udvider delegationsbeføjelser (se fx § 1,pkt.1 (ændring af skatteforvaltningslovens § 4a), § 1, pkt. 33 (tilføjelse af et kapitel 13a til skatteforvaltningsloven), § 2 og § 10).
  4. I Dansk Erhvervs høringssvar til loven anførtes bl.a., at forslaget ”medfører en betydelig indskrænkning af borgernes retssikkerhed”.

Berørte virksomheder

SMV’er skal på skatteområdet leve op til de samme regler, som alle andre virksomheder, og derfor vil regelændringer være en relativt større byrde for disse typer af virksomheder.

Evt. forslag til løsning

Virksomhedsforum foreslår, at Skatteministeriet inddrager erhvervslivet så tidligt som muligt i forbindelse med vurderingen af de administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved ny skattelovgivning – og at der generelt gøres en indsats for at sikre bedre konsekvensvurderinger af ny regulering på skatteområdet. I den forbindelse er det vigtigt at medtage de omstillingsbyrder, der er ved ændret lovgivning. Der sidder personer i alle virksomheder, der skal forstå og implementere ny lovgivning. Administrativt løber det op i en stor mængde årsværk. Disse byrder er i al lovgivning, også hvis der er tale om lovgivning, der har positive provenumæssige for virksomhederne, eller som fremadrettet medfører mindre administration.

Derudover foreslår Virksomhedsforum, at der generelt sikres bedre høringsfrister i forbindelse med ny regulering på skatteområdet – som minimum bør der være fire ugers høringsfrist, jf. regeringens egen målsætning.

Før et lovforslag kan fremsættes, skal det som altovervejende hovedregel sendes i ekstern høring.

Der kan dog forekomme situationer, hvor ekstern høring ikke gennemføres. Dette kan f.eks. være tilfælde, hvis der alene er tale om et lovforslag af teknisk karakter, eller hvis der er tale om hasteindgreb, hvor man vil undgå spekulation.

I tilfælde af hastelovgivning sendes lovforslaget dog på efterfølgende høring – typisk samtidig med, at det fremsættes.

Regeringen tilstræber, at høringsfristen som udgangspunkt skal være mindst 4 uger. Der kan efter omstændighederne være behov for en længere høringsfrist, f.eks. hvis høring sker hen over sommerferien. I forbindelse med udmøntning af finanslovsaftaler kan høringsfristerne for de lovforslag, som skal vedtages inden jul, dog blive meget korte.

Regeringen tilstræber i øvrigt at involvere erhvervslivet i nødvendigt og relevant omfang i forbindelse med lovgivningsprocessen.

Da Regeringen allerede har fokus på høringsfrister og involvering af relevante parter i lovgivningsprocessen, er forslaget allerede gennemført.

Regeringen bemærker, at det af ”Aftale om en vækstpakke” fra juni 2014 fremgår, at regeringen for at styrke konsekvensvurderingerne af ny lovgivning i højere grad vil kvantificere væsentlige omkostninger eller lettelser for virksomhederne.

Forslaget er gennemført, og Skatteministeriet inddrager i forbindelse med udarbejdelsen af de enkelte lovforslag erhvervslivet så tidligt, som det er muligt under de givne omstændigheder.

Derudover har regeringen med Aftale om en vækstpakke (juni 2014) besluttet at styrke konsekvensvurderingerne af nye lovforslag og forslag til bekendtgørelser, så væsentlige konsekvenser (såvel omstillingskonsekvenser som løbende konsekvenser) i videst mulige omfang fremgår, når forslagene sendes i høring. Kravet om styrkede konsekvensvurderinger er trådt i kraft i januar 2015.