Fremtidige overimplementeringer skal undgås via implementering af en model herfor

Problem

Der er i dag ikke en konkret model eller proces for, hvordan overimplementeringer kan undgås. I UK arbejdes der løbende med at forhindre overimplementeringer ud fra en fast procedure og koordineret af en central enhed.

Forslag

Der bør indføres en model efter britisk forbillede, der kan medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige overimplementeringer i fremtiden. Den britiske model indebærer:

• Den generelle koordinering af EU-rettede aktiviteter, fx aktiviteter i relation til det indre marked og implementering af EU-regulering, samles i en central koordinerende enhed i et stærkt økonomisk ministerium.
• Senest 14 dage efter offentliggørelsen af eksempelvis et direktiv, skal fagministeriet sende en implementeringsplan til den koordinerende enhed. Herunder skal der redegøres for hvilke regler, der skal udarbejdes, samt at der ikke sker overimplementeringer. Hvis der lægges op til overimplementering, skal der argumenteres særkilt for nødvendighed heraf.
• Der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der detaljeret redegør for implementeringens konsekvenser for vækst og konkurrenceevne, samt omkostningerne for erhvervslivet. Konsekvensanalysen skal godkendes af en uafhængig komité.
• Implementeringsplanen og den godkendte konsekvensanalyse sendes til en politisk overvågningskomité, der skal godkende denne.
• Hvis overimplementering af politiske årsager ønskes, skal der argumenteres særskilt for dette.
• Herudover skal det hele tiden undersøges, om det er muligt at implementere EU-regler gennem frivillige ordninger mv. Regulering skal undgås i videst mulig udstrækning, når der er mulighed for fx praksisændringer, frivillige ordninger og aftaler med erhvervet.
• Herefter kan reguleringen udformes og behandles i Folketinget mv.
• Der skal indføres et generelt krav om, at der skal ske en revision af de indførte regler 5 år efter reglerne er vedtaget. Dette skal gøres med henblik på at sikre, at implementeringen har været vellykket og ikke har været mere byrdefuld end forudsat. Hvis dette ikke er tilfældet, skal reglerne justeres, så de kommer i overensstemmelse med det forudsatte.
• Der skal i hele forløbet ske en tæt, løbende inddragelse af erhvervslivet og andre interessenter.

Yderligere/h2>

Skal ses i sammenhæng med Virksomhedsforums tidligere sendte forslag om et ”følg/forklar” princip

Forslaget gennemføres.

Regeringen finder det vigtigt, at der er størst mulig klarhed om ny regulerings konsekvenser for erhvervslivet. Det gælder også, når der er tale om implementering af EU-regulering.

I forbindelse med ”Aftale om en vækstpakke” (juni 2014) blev det aftalt at øge fokus på de erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af nye reguleringsforslag. De udvidede erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger indebærer, at såvel væsentlige administrative som væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved lovforslag og forslag til bekendtgørelser beregnes – herunder når der er tale om implementering af EU-direktiver. Vurderingerne vil fremgå af lovforslagenes almindelige bemærkninger, og når udkast til bekendtgørelser sendes i ekstern høring.

Hvis et lovforslag eller et udkast til en bekendtgørelse indebærer overimplementering bør konsekvensvurderingen endvidere i fornødent omfang omtale konsekvenserne af den foreslåede overimplementering.

Derudover vedtog Folketinget (V, DF, EL, LA, KF) i maj 2015 B 52 (Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter). Forslaget sikrer bl.a., at det ved offentlig høring af lovforslag og udkast til bekendtgørelser i alle tilfælde tydeligt fremgår, om reglerne indebærer overimplementering.

Fsva. forslaget om en konkret model eller proces for hvordan overimplementering kan undgås har regeringen iværksat en ny indsats for at forebygge unødvendig overimplementering i forbindelse med implementering af ny EU-regulering.

Regeringen har bl.a. nedsat et EU-implementeringsudvalg, som består af ministrene fra de otte mest erhvervsrelevante ministerier. EU-implementeringsudvalget har bl.a. til opgave at forebygge unødvendige omkostninger for erhvervslivet i forbindelse med implementering af ny EU-regulering. EU-implementeringsudvalget forelægges alle lovforslag og udkast til bekendtgørelser med erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvori der lægges op til en overimplementering.

Forslaget er implementeret i 2015.

De nye skærpede kravene til erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af ny regulering følger af Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger fra januar 2015. Retningslinjerne har skærpet kravene dels til vurderinger af økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af nye love og bekendtgørelser, dels til angivelse af erhvervsøkonomiske konsekvenser af overimplementering.

Regeringen besluttede i efteråret 2015 fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering:

1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.
3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering.
5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer

Alle lovforslag og udkast til bekendtgørelser med erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvori der lægges op til en overimplementering (jf. de ovennævnte fem principper) forelægges EU-Implementeringsudvalget. EU-implementeringsudvalget tager på den baggrund stilling til, om der sker en unødvendig og byrdefuld overimplementering til skade for erhvervslivet.