Systematisk serviceeftersyn af de eksisterende danske overimplementeringer

Problem

Overimplementering indebærer, at Danmark gennem national lovgivning og/eller administrativ praksis vælger at gå videre end det, EU-reglerne kræver, og længere end hvad gennemsnittet af de øvrige EU-lande gør.

Dette har en betydelig negativ effekt på opretholdelsen af arbejdspladser i Danmark og den økonomiske vækst i det danske samfund.

Konsekvensen er, at danske virksomheder skal overholde flere ufleksible og omkostningsdrivende krav end deres europæiske konkurrenter. Det forringer dansk erhvervslivs og produktionsvirksomheders konkurrenceevne i forhold til de øvrige EU-lande.

Forslag

Der bør gennemføres et systematisk serviceeftersyn af de eksisterende danske overimplementeringer.

Det generelle mål må skal være, at overimplementeringerne justeres, så Danmark kommer på niveau med EU-gennemsnittet.

Som led heri bør et nabotjek gennemføres, så det klarlægges, på hvilke områder Danmark stiller strengere krav, og om vores nabolande har gennemført EU-regler på en smartere og mere fleksibel måde.

Eksisterende overimplementeringer bør tilbagerulles i det omfang, de ikke er udtryk for bevidste politiske valg baseret på klare økonomiske konsekvensanalyser, og medfører uhensigtsmæssige administrative byrder.

Regeringen bør starte med miljøområdet og derefter udvide indsatsen (se eksempler nedenfor).

Eksempler

• Nitratdirektivet – hvor Danmark har fastsat langt snævrere rammer for gødskning end vores konkurrerende lande, uanset om der er tale om robust eller sårbar jord.
• Kontrolforordningen vedrørende kødkontrol – der indebærer, at danske virksomheder betaler højere omkostninger for kontrol.
• Vandrammedirektivet – hvor langt størstedelen af Danmarks vandløb klassificeres som naturlige, selvom en del heraf er tilpasset afvanding.
• Krydsoverensstemmelsesreglerne (KO) – der er administrativt tunge, og via nationale særregler udsætter landmænd for dobbeltsanktioner
• Sundhedsfremmende fødevarer - Dansk berigelsespraksis: De danske myndigheder foretager i forbindelse med godkendelse af fødevarer med tilsatte vitaminer og mineraler en risikovurdering baseret på en dansk model. Modellen bygger på urealistiske forudsætninger, forholder sig ikke proportionelt til risiko og udelukker reelt berigede fødevarer fra det danske marked. Selve ansøgningsprocessen skaber økonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne. Hverken Sverige eller Finland kræver på samme måde anmeldelse af berigede fødevarer. Det samme gælder de fleste andre lande i Europa
• Mærkning af alkoholfri øl i Danmark: For at mærke en øl i Danmark med betegnelsen alkoholfri skal alkoholprocenten være 0,1 pct. vol. alkohol. Definitionen af alkoholfri øl er ikke harmoniser i EU, og i mange andre EU lande må øl mærket med alkoholfri indeholde 0,5 pct. vol. alkoholeller mere. Ved at have en lavere grænseværdi i Danmark går danske bryggerier glip af det vækstpotentiale, som efterspørgslen af alkoholfri øl har vist sig at være i eksempelvis vores nabolande.

Yderligere

Der kan findes en uddybning af overimplementeringer på miljø- og fødevareområdet i Landbrug & Fødevarers notat på Folketingets hjemmeside

Forslaget gennemføres.

Regeringen finder det vigtigt, at der er størst mulig klarhed om ny regulerings konsekvenser for erhvervslivet. Det gælder også, når der er tale om implementering af EU-regulering.

I forbindelse med ”Aftale om en vækstpakke” (juni 2014) blev det aftalt at øge fokus på de erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af nye reguleringsforslag. De udvidede erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger indebærer, at såvel væsentlige administrative som væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved lovforslag og forslag til bekendtgørelser beregnes – herunder når der er tale om implementering af EU-direktiver. Vurderingerne vil fremgå af lovforslagenes almindelige bemærkninger, og når udkast til bekendtgørelser sendes i ekstern høring.

Hvis et lovforslag eller et udkast til en bekendtgørelse indebærer overimplementering bør konsekvensvurderingen endvidere i fornødent omfang omtale konsekvenserne af den foreslåede overimplementering.

Derudover vedtog Folketinget (V, DF, EL, LA, KF) i maj 2015 B 52 (Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter). Forslaget sikrer bl.a., at det ved offentlig høring af lovforslag og udkast til bekendtgørelser i alle tilfælde tydeligt fremgår, om reglerne indebærer overimplementering.

Fsva. forslaget om systematisk serviceeftersyn af eksisterende dansk overimplementering har regeringen oprettet et nyt regeringsudvalg, EU-implementeringsudvalget samt nedsat et Implementeringsråd, der bl.a. skal rådgive regeringen i arbejdet med at reducere erhvervslivets omkostninger som følge af implementering af EU-regulering.

EU-implementeringsudvalget og Implementeringsrådet skal sikre, at EU-lovgivning implementeres på mindst mulig byrdefuld vis for erhvervslivet samt forebygge unødvendige byrder i forbindelse med ny EU-regulering. En del af indsatsen fokuserer netop på forenkling af eksisterende dansk overimplementering. Hvis den danske implementering af EU-regulering vurderes at være unødig byrdefuld eller mere byrdefuld end implementeringen i andre, sammenlignelige EU-lande, kan Implementeringsrådet anbefale regeringens EU-implementeringsudvalg at foretage en evaluering (et nabotjek) af, om den danske implementering kan forenkles.

Pba. Implementeringsrådets anbefalinger træffer EU-implementeringsudvalget beslutning om igangsættelse af nabotjek på områder, hvor der vurderes mulighed for at reducere erhvervslivets omkostninger.

Forslaget er implementeret i 2015

EU-implementeringsudvalget holdt sit første møde i efteråret 2015. Implementeringsrådet blev nedsat i december 2015.

Der er foreløbigt i gangsat nabotjek på Erhvervs- og Vækstministeriets og Transport- og Bygningsministeriets område, bl.a. vedrørende køre-/hviletidsregler og rejsegarantiområdet.