Spring navigation over
Indhold start

Bedre Konsekvensvurderinger

Dato25.02.2014

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

I dag vurderes konsekvenserne ved nye lovforslag af de enkelte ressortministerier. Det sker dog ofte sent i processen og på et overordnet niveau.

For bekendtgørelser er der ikke krav om konsekvensvurderinger.

Kun for så vidt angår løbende administrative byrder foretages en ekstern vurdering af konsekvenserne ved såvel lovforslag som bekendtgørelser med henblik på at minimere eventuelle administrative konsekvenser inden fremsættelsen af lovforslag/vedtagelse af bekendtgørelser.

Ved nogle forslag er det dog øvrige erhvervsøkonomiske konsekvenser eller omstillingsbyrder, der er de væsentlige for erhvervslivet frem for de løbende administrative konsekvenser.

Samtidig er der behov for at synliggøre konsekvenserne for konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Der er således behov for et bredere fokus på konsekvensvurderinger.

Ulemperne ved systemet i dag er bl.a., at ministerierne ikke altid har udarbejdet konsekvensanalyser, når lovforslaget sendes i ekstern høring, og at konsekvensvurderingerne ikke er grundige nok.

Lovkvaliteten skal med andre ord forbedres gennem en bedre lovproces, og der skal være udarbejdet grundige konsekvensanalyser, før lovforslagene sendes i ekstern høring.

En relateret problemstilling, der har stor betydning for konsekvensvurderinger og understreger behovet for at forbedre dem, er den udbredte brug af rammelovgivning, som delegerer en stor del af lovkompetencen til den ansvarlige minister.

Det første problem er, at konsekvensvurderingen i selve lovgivningsakten mister troværdighed, da lovgivningens konkrete og specifikke indhold endnu ikke er kendt.

Konsekvensvurderingen foretages i tilfælde med omfattende delegation således på et usikkert grundlag.

Når lovgivningen indeholder store grader af delegation, er det mere besværligt at foretage troværdige konsekvensvurderinger, idet man ikke kender lovgivningens endelige udformning endnu.

Det andet problem er, at bekendtgørelser ikke er underlagt samme inddragelses- og vurderingskrav som almindelig lovgivning.

Dermed bliver det i høj grad op til det enkelte ministerium og øvrige tilfældigheder at afgøre om og i hvilken grad, der foretages en grundig konsekvensvurdering af den delegerede lovgivnings konsekvenser.

Forslag

Derfor foreslås det, at der indføres krav om udvidede erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger ved væsentlige lovforslagog forslag til bekendtgørelser, herunder synliggørelse af konsekvenser for konkurrenceevnen.

Konsekvensvurderingerne skal både tjene til at fjerne uhensigtsmæssigheder i udkast til ny lovgivning (inden ekstern høring) og sikre et bedre oplyst grundlag for høringsparterne ved at vurderingerne medsendes forslagene i ekstern høring.

En bedre konsekvensvurdering af ny lovgivning bør inkludere et øget fokus på omstillingsbyrder. I modsætning til de løbende byrder for erhvervslivet forstås omstillingsbyrder som de byrder, virksomhederne kun skal afholde én gang i forbindelse med ny lovgivning.

Yderligere oplysninger

Verdensbanken anbefalede i deres review af det danske program for bedre regulering (fra 2009) bl.a. at det danske system for konsekvensvurderinger af ny regulering blev styrket og udvidet. Rapporten kan findes på Verdensbankens hjemmeside.

Forslaget gennemføres.

Forslaget fra Virksomhedsforum adresseres regeringens vækstudspil ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst”.

Regeringen har jf. Vækstpakke 2014, besluttet at udvide konsekvensvurderingerne af nye lovforslag og bekendtgørelser. Fra 1. januar 2015 vil der være krav om, at der gennemføres beregninger ved forslag med væsentlige administrative og erhvervsøkonomiske omkostninger eller lettelser for virksomhederne som følge af ny regulering.

Kravet gælder for både lovforslag og udkast til bekendtgørelser. Vurderingerne skal som hidtil fremgå af lovforslags almindelige bemærkninger inden forslagene fremsættes og skal for bekendtgørelser udarbejdes inden forslagene sendes i ekstern høring, og fremgå heraf. I vurderingerne vil der bl.a. være fokus på de forventede omstillingsomkostninger, som efterspurgt af Virksomhedsforum.

Primo 2015 har regeringen igangsat en indsats, der skal styrke vurderingerne af de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny regulering. Kravet om styrkede erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger gælder både lovforslag og bekendtgørelser.

Indsatsen skal sikre, at der tidligt i processen ved forberedelse af ny regulering skabes overblik over reguleringens forventede konsekvenser for erhvervslivet. En grundig vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser styrker det politiske beslutningsgrundlag og kan understøtte overvejelser om, hvordan reguleringen kan udformes, så den bliver mindst mulig byrdefuld for erhvervslivet. Dermed sikres et løbende fokus på at begrænse unødige byrder for erhvervslivet.

Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering indgår i høringsmaterialet ved ekstern høring af lovforslag og udkast til bekendtgørelser. Ved lovforslag fremgår den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering af lovbemærkningerne. Ved bekendtgørelser fremgår den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering af et særskilt skema, der vedlægges høringsmaterialet ved ekstern høring.

Vurderingen af konsekvenserne for erhvervslivet baseres på et udvidet metodegrundlag. Der skelnes mellem de følgende typer erhvervsøkonomiske konsekvenser: Direkte konsekvenser, herunder:

- Skatter, afgifter mv.
- Administrative konsekvenser
- Øvrige efterlevelseskonsekvenser

Derudover skal eventuelle adfærdsvirkninger på branchen samt afledte effekter på samfundsniveau vurderes. Skønnes forslaget at have væsentlige varige konsekvenser for værdiskabelsen eller væksten i samfundet, opgøres BNP-effekterne af forslaget. Skatter, afgifter mv. og administrative konsekvenser opgøres som hidtil. Administrative konsekvenser opgøres derfor fortsat med AMVAB-metoden.

Vurderingen af de øvrige erhvervsøkonomiske konsekvenser baseres på et nyt metodegrundlag. Med det nye metodegrundlag er det muligt at opgøre såvel de umiddelbare udgifter eller besparelser for erhvervslivet som de langsigtede konsekvenser for væksten. Metoden kan – tilsvarende AMVAB-metoden fsva. de administrative konsekvenser - anvendes til at opgøre både omstillingskonsekvenser og løbende konsekvenser for erhvervslivet.