Spring navigation over
Indhold start

Implementering af tværgående strategi for målrettet og dialogbaseret håndhævelse af erhvervsregulering

Dato25.02.2014

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Virksomheder og myndigheder har en fælles interesse i at sikre en effektiv håndhævelse af erhvervsreguleringen, som ikke går på kompromis med lovgivningens formål og sikkerhedsmæssige hensyn, og samtidig sikrer virksomhederne ordentlige erhvervsvilkår uden unødige administrative omkostninger mv. Virksomheder ønsker dialog og vejledning i at efterleve reglerne fx i forbindelse med kontroller og oplever på flere områder, eksempelvis fødevaresikkerhed, forskellig håndhævelse af samme lovgivning på tværs af lande, ligesom der opleves forskellighed i kontroller på tværs af regioner i Danmark.

Forslag

Virksomhedsforum opfordrer regeringen til at implementere en tværgående strategi på kontrolområdet med fokus på målrettet og dialogbaseret håndhævelse og frigørelse af ressourcer i virksomhederne. Konkret bør strategien inkludere følgende elementer:

Risikobaseret kontrol

Virksomhedsforum ønsker mere risikobaseret kontrol. Dvs. at myndighederne skal tage afsæt i en reel risikovurdering, så ressourcerne bruges der, hvor risikoen for fejl og behovet for kontrol er størst. Ressourcerne skal primært bruges på de virksomheder, der mangler evnen eller viljen til at overholde reglerne. Det vil give færre kontrol-/tilsynsbesøg hos de virksomheder, der har vist, at de har styr på lovgivningen, og kontrollen vil samtidig få frigivet ressourcer og kan fortsat bruge tid på at yde vejledning og rådgivning til virksomhederne om reglerne på området.

Vejledning af virksomheder under kontrolbesøg mv

Vejledning af virksomheder fx i forbindelse med kontrolbesøg skal styrkes yderligere. Det er vigtigt at skabe de optimale vilkår for at give råd og yde vejledning i forbindelse med et kontrolbesøg, således at der bliver mulighed for at indgå i en fælles dialog om, hvordan forskellige udfordringer bedst kan løses. Ressourcerne skal bruges på konkret ”problemløsning” - ikke på klagesager. Det vil medvirke til at skabe vækst, hvis virksomheden hurtigt og effektivt kan indrette produktion og drift i stedet for, at der skal bruges ressourcer på at korrespondere med myndighederne om forskellige løsninger.

Der skal være fokus på kompetencerne hos de ansatte, kontroller skal være optimalt forberedt og gennemført, og opfølgningen skal være korrekt. Større brug af anmeldte kontrolbesøg giver større kontrolkvalitet. Det kan også være relevant med differentierede kompetencer hos tilsynsførende, alt efter hvilken type virksomhed, der føres tilsyn på.

Omkostningseffektiv kontrol

Omkostningerne i forbindelse med gennemførelse af den offentlige kontrol skal holdes nede. Det bør være et grundlæggende indsatsområde, at erhvervslivet ikke påføres yderligere kontrolomkostninger – men derimod gerne mindre. Der skal etableres incitamentsstrukturer i kontrollen, som direkte påvirker kontrolvaretagelsen hen i en mere omkostningseffektiv/produktiv og konkurrencedygtig retning.

Bedre samspil mellem privat kontrol og offentlig kontrol

Der eksisterer i dag en meget høj regelefterlevelse (fx over 90 pct. på fødevareområdet). Det er derfor hele tiden nødvendigt at se på, om den samlede kontrolressource kan anvendes på en bedre måde. Øget brug af virksomhedernes tredjepartscertificering og egenkontrol giver en mere effektiv kontrol for både virksomhed og myndigheder. Der bør tillige ses nærmere på, hvordan der kan fastsættes yderligere individuelt fastsatte kontrolprofiler (aktivitetsbaseret kontrol) for den enkelte virksomhed. Mange virksomheder har kvalitetsstyringssystemer, krav fra kunder mv., som kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

En tredjepartscertificering er i sig selv omkostningstung. Identifikation af overlap mellem tredjepartskontrollen og den offentlige kontrol skal medvirke til, at ressourcerne udnyttes bedre med fokus på besparelser i virksomhedernes kontrolomkostninger. Det skal nærmere afklares, i hvilket omfang virksomhederne kan stille ”private data” f.eks. fra egenkontrollen til rådighed for styrelsen. Også en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kontrollen med virksomheder med ”hovedkontor”/kæde kan give betydelige besparelser for virksomheder og en mere effektiv myndighedskontrol.

Effektivisering i antallet af kontroller og indberetninger

Virksomhederne oplever generelt mange kontroller fra mange forskellige myndigheder. Den offentlige kontrol bør koordineres og nytænkes, så man i højere grad genbruger oplysninger på tværs af myndigheder, og kontrolbesøg sammenlægges, når det er hensigtsmæssigt.

Hurtig opfølgning på kontrol og kontrolrapporter og effektiv sagsbehandling

Det er vigtigt, at myndighederne har fokus på at få kontrolrapporten fremsendt hurtigt, mens kontrolbesøget stadig er i frisk erindring både hos kontrolløren og den kontrollerede. Herudover er det vigtigt, at sagsbehandlingen foregår hurtigt og effektivt, så virksomheden kan reagere på myndighedernes kontrolrapport og få løst eventuelle problemstillinger.

Ensartethed i kontrollen

Det bør fortsat tilstræbes at øge ensartetheden i tilsynene, således at fødevarevirksomheder er underlagt samme kontrol og samme vurdering uanset tilsynsførende og uanset hvor i landet virksomheden finder sig. Uensartethed udgør et konkurrencemæssigt problem mellem virksomheder, og udgør også et internt virksomhedsproblem, når fx en kæde oplever forskellige afgørelser af identiske sager i forskellige butikker.

Også med hensyn til ensartethed i forhold til andre landes håndhævelse oplever virksomheder at samme lovgivning håndhæves forskelligt på tværs af lande, og her bør strategien, uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden, sikre at danske virksomheder ikke hæmmes af uensartet håndhævelse ift andre lande.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder skal efterleve erhvervsreguleringen, men særskilt berørt er de virksomheder, der mødes med kontrol og tilsyn og/eller efterspørger dialog og vejledning i at efterleve reglerne på deres område.

Forslaget gennemføres delvist.

Regeringen deler Virksomhedsforums opfattelse af, at Virksomheder og myndigheder har en fælles interesse i at sikre en effektiv håndhævelse af erhvervsreguleringen, som ikke går på kompromis med lovgivningens formål og sikkerhedsmæssige hensyn, og samtidig sikrer virksomhederne ordentlige erhvervsvilkår uden unødige administrative omkostninger. Regeringen er ligeledes enig i, at de skitserede seks indsatsområder er centrale i denne indsats.

Det er regeringens vurdering, at arbejdet bedst varetages inden for de enkelte kontrol- og tilsynsområder med fokus på de specifikke problemstillinger, der er mest relevante på det konkrete område og med inddragelse af relevante parter fra erhvervslivet.

Regeringen har derfor iværksat en række indsatser for at sikre, at den offentlige kontrol og håndhævelse på centrale erhvervsrettede områder fungerer hensigtsmæssigt og uden unødvendige byrder for erhvervslivet. Senest har regeringen i forbindelse med Vækstplan for Fødevarer og udspil til Vækstpakke 2014 ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst” lanceret en række tiltag, jf. nedenfor.

På fødevare- og miljøområdet er det afgørende for regeringen, at den danske fødevareproduktion bygger på et højt niveau for miljøbeskyttelse og fødevaresikkerhed. Samtidig er det vigtigt, at fødevarekontrollen er effektiv og ikke pålægger erhvervslivet unødvendige byrder, som kan hæmme udviklingen i fødevareerhvervet. Regeringen har som led i Vækstplan for Fødevarer (december 2013) og Aftale om Vækstplan for Fødevarer (april 2014) iværksat et vækst- og nabotjek på fødevareområdet, som bl.a. skal afdække om den danske fødevarekontrols regelfortolkning og kontrol påvirker erhvervenes vækstmuligheder. Det vil endvidere blive vurderet, om kødkontrollen kan effektiviseres yderligere og regeringen vil gennemføre en benchmark på tværs af kontrolsteder. Ligeledes vil regeringen styrke fødevarekontrollens vejledningsindsats i forbindelse med kontrol af nye fødevarevirksomheder og afdække mulighederne for hvordan offentlig-privat samarbejde kan bidrage til at fremme en effektiv og kompetent kontrol, herunder hvordan myndighederne i højere grad kan udnytte det data, der indsamles i mange virksomheder.

Regeringen vil endvidere gennemføre et nabotjek af kontrollen af primærjordbrug. Resultatet af nabotjekket vil blive forelagt Virksomhedsforum for enklere regler, som på baggrund heraf inviteres til at komme med forenklingsforslag til regeringen.

Regeringen vil endvidere i efteråret 2014 lancere en strategi, der skal styrke virksomheder og myndigheders anvendelse af internationale standarder med henblik på bl.a. at lette administrative byrder gennem styrket egenkontrol samt forbedre adgangen for danske underleverandører til globale værdikæder.

Som led i arbejdet med denne strategi igangsætter regeringen i samarbejde med Dansk Standard en undersøgelse af mulighederne for at øge virksomhedernes og myndighedernes anvendelse af internationale kvalitetssikringsstandarder med henblik på effektivisering af virksomhedernes egenkontrol og at reducere omkostninger forbundet med at have dobbelte kvalitetssikringssystemer målrettet henholdsvis danske og internationale regler.

Strategien for øget anvendelse af internationale standarder er del af regeringens udspil til vækstpakke 2014 ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst”.

Status juli 2018.

Som led i arbejdet med denne strategi har regeringen i samarbejde med Dansk Standard undersøgt mulighederne for at øge virksomhedernes og myndighedernes anvendelse af internationale kvalitetssikringsstandarder med henblik på effektivisering af virksomhedernes egenkontrol og at reducere omkostninger forbundet med at have dobbelte kvalitetssikringssystemer målrettet henholdsvis danske og internationale regler. På flere områder har det dog vist sig, at virksomhederne i højere grad efterspørger målrettet information mhp. at lette overholdelsen af relevante regler. På den baggrund er undersøgelsen endeligt afsluttet, og på produktområdet er der i stedet igangsat informationstiltag målrettet virksomhederne.

På fødevare- og miljøområdet vedtog regeringen, som en del af Fødevare- og landbrugspakken, i 2015 en tværministeriel kontrolstrategi, som skal bidrage til at skabe nye rammer for kontrollen på miljø- og fødevareområdet baseret på dialog, ansvar og tillid. Gennem ti indsatsområder, og i tæt dialog med erhvervet, vil der løbende blive udviklet nye metoder og værktøjer i kontrollen. De skal sikre en åbenhed over for at inddrage nye teknologier og digitalisere, hvor det giver mening. Det kan f.eks. være gennem forsøg med nye kontrolmetoder eller flere varslede kontrolbesøg. Ambitionen, med denne tilgang, er, at virksomhederne oplever en fair kontrol fra myndighederne, som har forståelse for deres forretning. De vil opleve en kontrol og en styrket vejledning, som giver mening og på denne måde have lettere ved at leve op til reglerne. Arbejdet med implementeringen af strategien startede 1. januar 2018 og vil fortsætte i de kommende år og gennem kommende politiske aftaler.

Nabotjek af kontrollen af primærjordbrug

I forbindelse med forhandlingerne om Vækstplan Fødevarer blev der identificeret et behov for et bedre vidensgrundlag om miljøreguleringen og kontrollen af primærjordbrug i Danmark og en række sammenlignelige nabolande. Af Aftale om Vækstplan for Fødevarer fremgår det deraf, at der: ”iværksættes et nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget efter ”følg-eller-forklar” princippet”. De valgte EU-lande og -delstater er: Slesvig-Holsten, Niedersachsen, Nederlandene, Sverige, Frankrig og Polen.

Siden udgivelsen af rapporten er den danske kvælstofregulering ændret markant, idet de reducerede normer blev gradvist udfaset med Fødevare- og Landbrugspakken. Netop den økonomiske betydning af kvælstofnormerne er den faktor med størst betydning i nabotjekket. Derudover introduceres fra 2019 en målrettet kvælstofregulering, som giver landmændene mere fleksibilitet end i dag.