Spring navigation over
Indhold start

Ny målemetode til at opgøre virksomheders byrder forbundet med at efterleve offentlige lovkrav

Dato25.02.2014

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Regeringen anvender i dag AMVAB-metoden til at måle administrative byrder for virksomhederne, der er forbundet ved at skulle efterleve lovpligtige krav om indberetninger til det offentlige.

AMVAB er en forkortelse for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder og er den danske version af den internationale SCM-metode (Standard Cost Model).

AMVAB-metoden opfanger dog kun en lille del af de samlede byrder, som virksomhederne underlægges i deres arbejde for at efterleve danske love og regler.

For det første medtages ikke alle følgevirkningerne af de lovkrav, der øger de administrative byrder.

For det andet måles det samfundsøkonomiske tab ved den omkostningsdrivende regulering, der ikke er forbundet med administrative byrder samt anden væksthæmmende regulering, slet ikke.

Konsekvensen er, at de byrder, der er direkte forbundet med virksomhedernes omstilling til nye lovkrav, ikke medtages i den nuværende målemetode.

Det gælder blandt andet omkostninger til indkøb af nyt udstyr og IT-systemer, anvendelse af nye materialer, efteruddannelse af medarbejdere, indkøb af ekstern ekspertrådgivning, omkostninger ved opfyldelse af krav til virksomhedsdrift og barrierer for udvikling som følge af grænser for dimensionering af anlæg, miljøkrav og lignende. Disse omkostninger er alle typisk er afledt af lovkrav.

Der er allerede igangsat en række internationale studier, der skal udvikle nye metoder til at tegne et mere dækkende billede af virksomheders byrder ved at efterleve offentlige lovkrav.

OECD forventes i april 2014 at offentliggøre guidelines for medlemsstaternes kortlægning og måling af virksomheders omstillingsbyrder ved at efterleve nye offentlige lovkrav.

Ligeledes har den britiske konsulentvirksomhed SCES igangsat et større analysearbejde på foranledning af EU-kommissionen, der skal opgøre SMV’ers samlede omstillingsbyrder ved at efterleve EU lovgivning og den tilhørende nationale implementering.

Analysen er afgrænset til 9 af EU’s medlemsstater samt udvalgte sektorer, herunder fødevarer, byggeri fremstilling af maskiner og udstyr, IKT og transport. Analyseresultaterne og anbefalinger til nye målemetoder forventes offentliggjort i løbet af 2014.

Med inspiration fra de internationale erfaringer og analyser bør den danske målemetode for at opgøre virksomhedernes byrder ved at efterleve offentlige lovkrav relanceres, så den er mere dækkende for de omkostninger, virksomhederne reelt pålægges ved at skulle indrette sig efter ny lovgivning eller ændringer i den eksisterende lovgivning.

I tillæg med en ny målemetode for administrative byrder, er der behov for systematisk at kortlægge vækstbegrænsende virkninger af lovgivning, og opgøre de samfundsøkonomiske omkostninger ved denne lovgivning.

Det gælder eksempelvis barrierer for vækst og udvikling, langsommelig offentlig sagsbehandling, uensartet kommunal/regional forvaltning af lovgivningen samt kompleksitet ved efterlevelse af regler og fordyrelse af forretningsgange.

Forslag

Indfør en ny målemetode til at opgøre danske virksomheders byrder forbundet med at efterleve lovkrav fra det offentlige.

Metoden bør både omfatte administrative byrder i forbindelse med lovpligtige indberetninger til det offentlige samt medtage virksomheders omstillingsbyrder ved at skulle leve op til nye offentlige krav og regler.

I tillæg med en ny målemetode bør indsatsen i Virksomhedsforum suppleres med en systematisk kortlægning af vækstbegrænsende virkninger af lovgivningen, således at de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved regulering af erhvervslivet opgøres.

Yderligere

OECD (2014): Developing OECD Guidance on Measuring and Reducing Compliance Costs.

CSES – Centre for Strategy and Evaluation Services (2014): Cost of the Cumulative Effect on Compliance with EU Law for SMEs.

Forslaget gennemføres.

Forslaget fra Virksomhedsforum adresseres regeringens vækstudspil ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst”.

Regeringen foreslår i Vækstpakke 2014 en række initiativer, som sætter fornyet fokus på byrderne på erhvervslivet. Konkret foreslår regeringen at udvide konsekvensvurderingerne af nye love og bekendtgørelser, så der ud over vurderinger af de administrative konsekvenser også foretages vurderinger af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. I vurderingerne vil der også være fokus på blandt andet de forventede omstillingsomkostninger. Væsentlige omkostninger og lettelser for virksomhederne vil blive kvantificeret. Endvidere vil de forventede BNP-effekter af forslag med byrder eller lettelser for over 50 mio. kr. årligt blive beregnet, for på den måde at synligøre den effekt, en ny regel kan have for væksten.

Regeringen vil også sætte som mål, at erhvervslivets administrative og erhvervsøkonomiske byrder skal reduceres med netto 2 mia. kr. frem mod 2020. I modsætning til tidligere målsætninger på området, er der ikke kun fokus på administrative byrder, men også på erhvervsøkonomiske byrder.

I forlængelse at det nye fokus på erhvervsøkonomiske konsekvenser, vil regeringen udvide Virksomhedsforums mandat, så Virksomhedsforum også kan stille forslag, der reducerer de erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet, men fortsat fastholder hensyn til sikkerhed, miljø mv.

Gennem disse tiltag forventer regeringen, at indsatsen for bedre regulering vil dække de udfordringer, erhvervslivet oplever i forhold til byrdefuld regulering og sikre, at byrderne på erhvervslivet løbende lettes, uanset om der er tale om administrative eller erhvervsøkonomiske byrder.

Primo 2015 har regeringen igangsat en indsats, der skal styrke vurderingerne af de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny regulering. Indsatsen skal sikre, at der tidligt i processen ved forberedelse af ny regulering – i udgangspunktet ved den offentlige høring - skabes overblik over reguleringens forventede konsekvenser for erhvervslivet. En grundig vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser styrker det politiske beslutningsgrundlag og kan understøtte overvejelser om, hvordan reguleringen kan udformes, så den bliver mindst mulig byrdefuld for erhvervslivet. Dermed sikres et løbende fokus på at begrænse unødige byrder for erhvervslivet.

Vurderingen af konsekvenserne for erhvervslivet baseres på et udvidet metodegrundlag. Der skelnes mellem de følgende typer erhvervsøkonomiske konsekvenser: Direkte konsekvenser, herunder:

Skatter, afgifter mv.
Administrative konsekvenser
Øvrige efterlevelseskonsekvenser

Derudover skal eventuelle adfærdsvirkninger på branchen samt afledte effekter på samfundsniveau vurderes. Skønnes forslaget at have væsentlige varige konsekvenser for værdiskabelsen eller væksten i samfundet, opgøres BNP-effekterne af forslaget. Skatter, afgifter mv. samt administrative konsekvenser opgøres som hidtil. Administrative konsekvenser opgøres derfor fortsat med AMVAB-metoden.

Vurderingen af de øvrige erhvervsøkonomiske konsekvenser baseres på et nyt metodegrundlag. Med det nye metodegrundlag er det muligt at opgøre såvel de umiddelbare udgifter eller besparelser for erhvervslivet som de langsigtede konsekvenser for væksten. Metoden kan – tilsvarende AMVAB-metoden fsva. de administrative konsekvenser - anvendes til at opgøre både omstillingskonsekvenser og løbende konsekvenser for erhvervslivet. De styrkede erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af ny regulering vil indgå i regeringens arbejde for at reducere byrderne for erhvervslivet med mindst 2 mia. kr. i perioden 2015 til 2020 (se også forslag 298).