Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
Miljøreglernes kompleksitet indebærer, at reglerne er svære at håndtere og gennemskue – både for myndighederne og virksomhederne. Den nuværende miljøregulering bygger på principper fra 1974 og er knopskudt til en jungle af utidssvarende regler, tung administration og lange sagsbehandlingstider.
Der er brug for inspiration og input til, hvordan vi får en mere overskuelig og ensrettet miljølovgivning.
Som inspiration og udgangspunkt for en handlingsplan kan der gennemføres et nabotjek af, hvordan miljølovgivningen håndhæves i fx England, Tyskland og Sverige med inspiration fra Fødevareministeriet igangværende nabocheck. På den baggrund kan der opstilles et idekatalog.
Danske virksomheder underlagt miljølovgivning.
Nabotjek i fx England, Tyskland og Sverige med inspiration fra Fødevareministeriets igangværende nabocheck. På den baggrund kan der opstilles et idékatalog.
Virksomhedsforum foreslår, at der gennemføres et nabotjek af, hvordan miljølovgivningen håndhæves i fx England, Tyskland og Sverige med henblik på at lave mere overskuelig og ensrettet miljølovgivning.
Regeringen gennemfører forslaget. Nabotjek indgår også som del af Vækstplan Fødevarer.
Aftaleparterne for Vækstplan for Fødevarer enige om, at der iværksættes et nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget efter ”følg-eller-forklar” princippet. Nabotjekket skal supplere det videngrundlag, der i forvejen tilvejebringes som led i arbejdet med ny målrettet miljøregulering af landbruget, og tage udgangspunkt i sammenlignelige nabolande. Aftaleparterne vil vende tilbage vedr. den nærmere afgrænsning og fokusering af nabotjekket.
Desuden har der, som led i Miljøministeriets arbejde med udformningen af en model for den fremtidige struktur af natur- og miljølovgivningen (lovkompasset – der henvises til besvarelse af forslag 44), den 20.-21. februar 2014 været afholdt en workshop med deltagelse af juridiske professorer og advokater.
Blandt de deltagende var repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland og Holland, der redegjorde for opbygningen af de respektive landes miljølovgivning og erfaringerne hermed til inspiration for Miljøministeriets videre arbejde med lovstrukturmodellen, hvori bl.a. spørgsmålet om fordele og ulemper ved den svenske model med Miljöbalken, der er en omfangsrig lov, der erstatter 16 love, indgår.
Der er allerede gennemført nabotjek som led i Miljøministeriets arbejde med en fremtidig lovstruktur. Som det fremgår af svaret til forslag 44, er planen, at miljøministeren fremlægger et forslag til en lovstrukturmodel på en konference om fremtidens natur- og miljølovgivning i foråret 2015 efterfulgt af en offentlighedsfase. Efter offentlighedsfasen færdiggøres forslaget med henblik på ministerens præsentation af en endelig lovstrukturmodel.
Nabotjekket som følge af Vækstplan for fødevarer forventes gennemført i 2014 og resultatet heraf vil blive forelagt Virksomhedsforum, der på denne baggrund inviteres til at komme med forenklingsforslag til regeringen.
Forslaget er implementeret i 2015
De to nabotjek blev gennemført i 2015.
I oktober 2015 blev på den baggrund offentliggjort en rapport om ”Vækst- og
nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget og nabotjek af krydsoverensstemmelse
på miljø- og GLM-området (begge igangsat i efteråret 2014).
Resultaterne af de to nabotjek har indgået som baggrund for den netop offentliggjorte
aftale om Fødevare- og landbrugspakke, hvori regeringen og aftaleparterne har indgået
en politisk aftale om 30 initiativer. Aftalen vil forbedre produktivitet og konkurrenceevne
og dermed øge råvareproduktionen og beskæftigelsen i hele fødevarekæden. Videre indeholder
aftalen en plan om indførelse af en målrettet miljøregulering af landbruget, der medfører
en bedre og mere omkostningseffektiv beskyttelse af sårbare områder og derigennem
sikrer forbedringer på miljøområdet. Konkret fjernes kravet om randzoner og der vil
kunne gødskes mere på landbrugsarealer. Til gengæld vil miljøindsatser målrettes mod
beskyttelse og forbedring af konkrete vand- og naturområder, hvor de har en tydelig
effekt. En endelig beskrivelse af hvordan målrettet miljøregulering af landbruget
konkret skal gennemføres udestår.
Erfaringerne fra navnlig nabotjekket af krydsoverensstemmelse på miljø- og GLM-området
viser, at det er rigtigt svært at få oplysninger omkring håndhævelse i vores nabolande.
Desuden har der, som led i Miljøministeriets arbejde med udformningen af en model
for den fremtidige struktur af natur- og miljølovgivningen (lovkompasset – der
henvises til besvarelse af forslag 44), den 20.-21. februar 2014 været afholdt en
workshop med deltagelse af juridiske professorer og advokater.
Blandt de deltagende var repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland og Holland, der
redegjorde for opbygningen af de respektive landes miljølovgivning og erfaringerne
hermed til inspiration for Miljøministeriets videre arbejde med lovstrukturmodellen,
hvori bl.a. spørgsmålet om fordele og ulemper ved den svenske model med Miljöbalken,
der er en omfangsrig lov, der erstatter 16 love, indgår.