Nabotjek som inspiration til forenkling af miljøområdet

Problem

Miljøreglernes kompleksitet indebærer, at reglerne er svære at håndtere og gennemskue – både for myndighederne og virksomhederne. Den nuværende miljøregulering bygger på principper fra 1974 og er knopskudt til en jungle af utidssvarende regler, tung administration og lange sagsbehandlingstider.

Der er brug for inspiration og input til, hvordan vi får en mere overskuelig og ensrettet miljølovgivning.

Som inspiration og udgangspunkt for en handlingsplan kan der gennemføres et nabotjek af, hvordan miljølovgivningen håndhæves i fx England, Tyskland og Sverige med inspiration fra Fødevareministeriet igangværende nabocheck. På den baggrund kan der opstilles et idekatalog.

Berørte virksomheder

Danske virksomheder underlagt miljølovgivning.

Forslag

Nabotjek i fx England, Tyskland og Sverige med inspiration fra Fødevareministeriets igangværende nabocheck. På den baggrund kan der opstilles et idékatalog.

Virksomhedsforum foreslår, at der gennemføres et nabotjek af, hvordan miljølovgivningen håndhæves i fx England, Tyskland og Sverige med henblik på at lave mere overskuelig og ensrettet miljølovgivning.

Regeringen gennemfører forslaget. Nabotjek indgår også som del af Vækstplan Fødevarer.

Aftaleparterne for Vækstplan for Fødevarer enige om, at der iværksættes et nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget efter ”følg-eller-forklar” princippet. Nabotjekket skal supplere det videngrundlag, der i forvejen tilvejebringes som led i arbejdet med ny målrettet miljøregulering af landbruget, og tage udgangspunkt i sammenlignelige nabolande. Aftaleparterne vil vende tilbage vedr. den nærmere afgrænsning og fokusering af nabotjekket.

Desuden har der, som led i Miljøministeriets arbejde med udformningen af en model for den fremtidige struktur af natur- og miljølovgivningen (lovkompasset – der henvises til besvarelse af forslag 44), den 20.-21. februar 2014 været afholdt en workshop med deltagelse af juridiske professorer og advokater.

Blandt de deltagende var repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland og Holland, der redegjorde for opbygningen af de respektive landes miljølovgivning og erfaringerne hermed til inspiration for Miljøministeriets videre arbejde med lovstrukturmodellen, hvori bl.a. spørgsmålet om fordele og ulemper ved den svenske model med Miljöbalken, der er en omfangsrig lov, der erstatter 16 love, indgår.

Der er allerede gennemført nabotjek som led i Miljøministeriets arbejde med en fremtidig lovstruktur. Som det fremgår af svaret til forslag 44, er planen, at miljøministeren fremlægger et forslag til en lovstrukturmodel på en konference om fremtidens natur- og miljølovgivning i foråret 2015 efterfulgt af en offentlighedsfase. Efter offentlighedsfasen færdiggøres forslaget med henblik på ministerens præsentation af en endelig lovstrukturmodel.

Nabotjekket som følge af Vækstplan for fødevarer forventes gennemført i 2014 og resultatet heraf vil blive forelagt Virksomhedsforum, der på denne baggrund inviteres til at komme med forenklingsforslag til regeringen.

De to nabotjek blev gennemført i 2015.

I oktober 2015 blev på den baggrund offentliggjort en rapport om ”Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget og nabotjek af krydsoverensstemmelse på miljø- og GLM-området (begge igangsat i efteråret 2014).

Resultaterne af de to nabotjek har indgået som baggrund for den netop offentliggjorte aftale om Fødevare- og landbrugspakke, hvori regeringen og aftaleparterne har indgået en politisk aftale om 30 initiativer. Aftalen vil forbedre produktivitet og konkurrenceevne og dermed øge råvareproduktionen og beskæftigelsen i hele fødevarekæden. Videre indeholder aftalen en plan om indførelse af en målrettet miljøregulering af landbruget, der medfører en bedre og mere omkostningseffektiv beskyttelse af sårbare områder og derigennem sikrer forbedringer på miljøområdet. Konkret fjernes kravet om randzoner og der vil kunne gødskes mere på landbrugsarealer. Til gengæld vil miljøindsatser målrettes mod beskyttelse og forbedring af konkrete vand- og naturområder, hvor de har en tydelig effekt. En endelig beskrivelse af hvordan målrettet miljøregulering af landbruget konkret skal gennemføres udestår.

Erfaringerne fra navnlig nabotjekket af krydsoverensstemmelse på miljø- og GLM-området viser, at det er rigtigt svært at få oplysninger omkring håndhævelse i vores nabolande.

Desuden har der, som led i Miljøministeriets arbejde med udformningen af en model for den fremtidige struktur af natur- og miljølovgivningen (lovkompasset – der henvises til besvarelse af forslag 44), den 20.-21. februar 2014 været afholdt en workshop med deltagelse af juridiske professorer og advokater.

Blandt de deltagende var repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland og Holland, der redegjorde for opbygningen af de respektive landes miljølovgivning og erfaringerne hermed til inspiration for Miljøministeriets videre arbejde med lovstrukturmodellen, hvori bl.a. spørgsmålet om fordele og ulemper ved den svenske model med Miljöbalken, der er en omfangsrig lov, der erstatter 16 love, indgår.