Forenkling af den danske model for miljøgodkendelse af drifts- og anlægsændringer på bestående virksomheder

Problem

Den europæiske miljøgodkendelseslovgivning og øvrig nationale miljølovgivning åbner mulighed for en opdatering af national lovgivning, som opererer med tre tilpassede niveauer af administrative rutiner i forbindelse med miljøgodkendelser. Imidlertid anvendes EU's storskalamodel som model for den danske regulering af mindre virksomheder. Der arbejdes i for høj grad i national regulering med detaljeret godkendelse af hver enkelt virksomhed. Det betyder en stor yderligere administrativ belastning af virksomhederne og forlængede tidsplaner pga. overdimensioneret offentlig sagsbehandling. Dette opstår ved udvidelser eller omlægninger af produktionen eller ved myndighedernes regelmæssige revision af miljøgodkendelser.

Forslag

Den danske lovgivning bringes på niveau med, hvad der reelt er brug for miljømæssigt, og tilpasses en minimeret, administrativ procedure.

1. Ændringer af virksomheden, som efter virksomhedens vurdering på baggrund af kommunens på forhånd angivne miljøvurdering af kommune- og lokalplaner ikke får konsekvenser for miljøet. Her foretages ingen anmeldelse.

2A. Ændringer af virksomheden, som kan få konsekvenser for miljøet. Her anmelder virksomheden ændringen, men myndigheden træffer ingen yderligere afgørelse, hvis myndigheden er enig i virksomhedens vurdering af miljøeffekten og de eventuelle tiltag, der foretages for at opretholde en forventet miljøtilstand på lokaliteten, for udledning af spildevand o.lign. Anmeldelser skal indeholde et minimum af oplysninger, som er egnede til at vurdere konsekvenserne for miljøet. Kan understøttes af virksomhedens anvendelse af certificeret miljøledelse.

2B. Ændringer af virksomheden, som efter den kompetente miljømyndigheds opfattelse kan have negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø, vurderet ud fra (2A)-anmeldelsen. Her skal ske en sagsbehandling.

Virksomheder omfattet af IE-direktivet falder automatisk ind under denne kategori og anvender direktivets arbejdsproces for miljøgodkendelse.

Miljøhensynet opretholdes med færre midler

Da miljøbetydende driftsændringer fortsat skal anmeldes, er myndighederne sikret fuld information om ændringer og vil kunne gribe ind, hvis der er miljømæssigt behov for det. De regelmæssige miljøtilsyn på virksomheder, vil kunne opfange eventuelle driftsændringer, som burde have været anmeldt. Ordningen forringer således ikke det eksisterende miljøbeskyttelsesniveau.

Forslaget vil medføre væsentlige administrative lettelser både for virksomheder og myndigheder, mens et krav om egentlige afgørelser af alle anmeldelser, vil fjerne gevinsten for myndighederne. Formålet med offentlighedsreglerne om at give borgere og NGO’er mulighed for at vurdere om myndighederne opfylder deres pligter opretholdes gennem de nye regler om miljøtilsyn, hvor myndighederne skal offentlige gøre tilsynsplaner og tilsynsrapporter om virksomhederne. Desuden sikrer reglerne om aktindsigt hos miljømyndigheden stadig en hurtig indsigt fro borgere og andre i de relevante papirer i en sag.

Yderligere gevinster vil kunne hentes ved at opbygge miljøgodkendelser, så der er plads til mindre udvidelser uden at udløse godkendelsespligt.

Berørte virksomheder

Alle danske virksomheder der skal have en miljøgodkendelse

Forslaget gennemføres delvist.

Virksomhedsforum foreslår en minimeret administrativ procedure i forbindelse med udvidelser og ændringer på eksisterende virksomheder, som ikke har negativ og betydelig virkning på mennesker og miljø.

Den danske model for virksomhedsregulering opdeler forurenende virksomheder i 3 typer, hhv. bilag 1-virksomheder, bilag 2-virksomheder og § 42-virksomheder.

Alle virksomheder, der er optaget på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 eller 2, skal miljøgodkendes, mens øvrige virksomheder kan etableres uden miljøgodkendelse (§ 42-virksomheder).

Bilag 1-virksomheder, dvs. virksomheder, der også figurerer på bilag 1 til IE-direktivet, skal gennem en mere omfattende procedure og vurdering, før godkendelse kan meddeles, mens bilag 2-virksomheder, dvs. øvrige virksomhedstyper, der har et vist forureningspotentiale, er omfattet af et forenklet godkendelsessystem.

Et enigt Virksomhedsudvalg II har i sin rapport fra 2011 anført, at det finder den nuværende struktur med opdeling i bilag 1 og bilag 2 god. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at der er behov for at ændre grundlæggende på den nuværende model.

Miljøministeriet har som led i Vækstplan Fødevarer og regeringens udspil til Vækstpakke 2014 taget initiativ til forenklinger for virksomheder på bilag 2. Der er i første omgang iværksat et for-projekt, som skal vurdere sammenhængen mellem VVM-screening og miljøgodkendelser mhp. at lave en digital anmeldeordning for størstedelen af bilag 2 virksomhederne. Der vil desuden blive udarbejdet egentlige branchebekendtgørelser med standardiserede miljøkrav til specifikke brancher, således at de berørte virksomheder kan nøjes med at sende en anmeldelse i stedet for en ansøgning om godkendelse. Der udarbejdes i første omgang branchebekendtgørelser for biogasanlæg og for korn- og foderstofvirksomheder.

Udarbejdelse af flere branchebekendtgørelser med standardiserede krav forudsætter bl.a., at der er tale om brancher/virksomhedstyper med relativt ensartede driftsforhold. Derfor vil det ikke være muligt at gennemføre regulering gennem branchebekendtgørelser inden for alle brancher.

Miljøministeriet har derudover som led i Vækstplan Fødevarer iværksat et initiativ, der har til hensigt at fremme anvendelsen af rummelige miljøgodkendelser, som reguleres på fastsatte emissionsgrænser og ikke produktionslofter. Sigtet hermed er bl.a. at give virksomhederne vejledning i, hvordan de kan udnytte muligheden for rummelige miljøgodkendelser, således at der kan foretages ændringer og udvidelser i produktionen indenfor en miljøgodkendelse uden at gå på kompromis med de danske miljøstandarder.

Ændringer af virksomheder uden forudgående anmeldelse eller godkendelse, men baseret på kommunens på forhånd angivne miljøvurdering af kommune- og lokalplaner ses ikke at være mulig. Det følger af SMV-direktivet, at sådanne planer ikke berører kravene efter bl.a. VVM-direktivet. Strategisk miljøvurdering af planer vurderes ikke at kunne erstatte behovet for miljøgodkendelse eller anmeldelse af ændringer og udvidelser af virksomheder.

Dermed efterkommes forslaget delvist. Arbejdet med at forberede det tekniske grundlag for de to nævnte branchebekendtgørelser og arbejdet med at vejlede om anvendelsen af rummelige miljøgodkendelser samt indsamling af best-practice cases forventes færdigt ultimo 2014.

Forslaget er endeligt implementeret i 2015.

Der er med virkning fra 1. januar 2016 indført en ny digital anmeldeordning for Bilag 2 virksomheder, således at ansøgninger om miljøgodkendelse, spildevandstilladelse og VVM-screening indsendes samtidigt, og virksomhederne vil modtage afgørelserne samtidigt. For Bilag 1 virksomheder er der indført krav om digitale ansøgninger om miljøgodkendelse.

Der er samtidig udarbejdet en branchebekendtgørelse, der fører 900 virksomheder over på en anmeldeordning, og de skal ikke længere have miljøgodkendelse.

For at fremme rummelige miljøgodkendelser har Miljøstyrelsen i 2014-15 gennemført en formidlingsindsats og udbygget godkendelsesvejledningen.

Ny digital anmeldeordning for bilag 2-virksomheder forventes at medføre en årlig besparelse for erhvervet på ca. 2 mio. kr. (0,8 mio. kr. i administrativ lettelse, 1,1 mio. kr. i sparet brugerbetaling) når ordningen er fuldt implementeret i 2017. For bilag 1-virksomheder forventes lettelsen at blive 0,5 mio. kr. årligt (0,3 mio. kr. i administrativ lettelse og 0,2 mio. kr. i sparet brugerbetaling). Endelig vil der for maskinværksteder være en besparelse på 2,9 mio. kr. årligt (2,1 mio. kr. i administrativ lettelse og 0,8 mio. kr. i sparet brugerbetaling). Tallene er opdateret ift. tidligere på baggrund af resultater fra DUT-forhandlinger og Erhvervsstyrelsens vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.