Præcisering og optimering af Arbejdstilsynets brug af vejledninger over for virksomheder

Nuværende problem

Selve instrumentet vejledning anvendes i konkrete situationer, hvor arbejdsmiljøet på en virksomhed er i orden, men hvor der er forhold, som kan forbedres.

”Virksomheden kan få en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som bør justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse” (Arbejdstilsynets hjemmeside).

Disse vejledninger kan fx omhandle den konkrete håndtering af mejerikasser i kølerum eller den konkrete indretning af kontorpladser anvendt af flere personer. I vejledningerne henvises der til det konkrete tilsynsbesøg.

Denne vejledning til en virksomhed skal derfor ikke forveksles med de generelle vejledninger fra Arbejdstilsynet fx ”At-vejledning om samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte”, ”At-vejledning om arbejdspladsens indretning og inventar” etc.

For at formålet med vejledningen opnås, og for at virksomheder skal opleve, at det er meningsfuldt at få en vejledning, er det vigtigt at vejledningerne er konkrete. Det er ikke altid tilfældet i dag. Der er flere eksempler på, at vejledninger er af en generel karakter, som til forveksling ligner de generelle myndighedsanvisninger – AT-vejledningerne.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder i Danmark, som får en vejledning.

Forslag

At Arbejdstilsynet gennemgår sine retningslinjer for udarbejdelse af konkrete vejledninger med henblik på at sikre anvendelighed.

Yderligere oplysninger

Der er tale om at gennemgå og justere myndighedens praksis, således at instrumentet vejledning anvendes i overensstemmelse med formålet. Forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Se bilag 8, 9 og 10 til ”Præcisering og optimering af Arbejdstilsynets brug af vejledninger over for virksomheder.

Virksomhedsforum finder, at vejledninger bør anvendes i overensstemmelse med ombudsmandens redegørelse ”Egen drift-undersøgelse. Angående 160 sager fra Arbejdstilsynet om påbud i henhold til § 77 i lov om arbejdsmiljø” (1999).

Forslaget gennemføres delvist.

Arbejdstilsynet har en generel vejledningspligt, som Arbejdstilsynet bl.a. imødekommer gennem det generelle vejledningsmateriale, som bl.a. er tilgængeligt på Arbejdstilsynets hjemmeside og gennem Arbejdstilsynets vejledninger.

Arbejdstilsynet vil i første omgang undersøge mulighederne for at forbedre de vejledninger, som er indeholdt i Arbejdstilsynets afgørelser med henblik på at sikre anvendelighed. Dette vil ske i forbindelse med projektet om forbedring af Arbejdstilsynets afgørelseskoncept, jf. forslag 10. Projektet ser på flere elementer ved afgørelseskonceptet. Herunder skal mulighederne undersøges for at udvikle så klare og brugbare afgørelser som muligt, der understøtter arbejdsmiljøindsatsen over for virksomhederne.

På baggrund af erfaringerne hermed vil Arbejdstilsynet derefter overveje, om der skal ske en justering i Arbejdstilsynets brug af vejledninger i konkrete situationer, hvor arbejdsmiljøet på en virksomhed ikke konstateres at være i strid med reglerne, men hvor der er forhold, som kan forbedres.

Arbejdstilsynet bemærker dog, at Arbejdstilsynet ikke kan stille krav om, at problemet skal løses på en bestemt måde. Der vil derfor der altid være grænser for, hvor konkrete Arbejdstilsynets vejledninger kan blive.

Forslaget forventes gennemført i 3. kvartal 2015.

Status juli 2018.

Arbejdstilsynet afventer anbefalingerne fra et ekspertudvalg, som er nedsat af beskæftigelsesministeren, og som skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen. Det forventes at ekspertudvalget kommer med sine anbefalinger medio 2018. En endelig stillingtagen til om der skal ske en justering i Arbejdstilsynets brug af vejledninger afventer derfor ekspertudvalgets anbefalinger.

Forslaget fra Virksomhedsforum indebærer, at Arbejdstilsynet altid skal give konkrete vejledninger, når tilsynet vurderer, at der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som kan justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse.

Arbejdstilsynets nuværende retningslinjer giver mulighed for at dels at give vejledninger af mere generel karakter, hvor der henvises til fortrykt materiale og dels at give vejledninger en mere individuel (konkret) karakter. Udarbejdelse af en individuel vejledning uanset om det sker i en afgørelse eller i separat vejledning tager typisk væsentlig længere tid end at henvise til specifikke dele af generelt vejledningsmateriale. Det betyder, at Arbejdstilsynets vejledninger fortrinsvis består af at henvise til fortrykt materiale.

Den 20. april 2015 implementerede Arbejdstilsynet sit nye afgørelseskoncept. Det indebærer bl.a. at Arbejdstilsynet målretter sin vejledning ifm. at tilsynet træffer afgørelser om konstaterede overtrædelser. Såfremt de tilsynsførende henviser til generelt vejledningsmateriale skal de så vidt muligt henvise til specifikke dele/sider af det generelle vejledningsmateriale, eller indsætte den relevante tekst fra den generelle vejledning i selve vejledningsafsnittet af afgørelsen.

Det ny afgørelseskoncept blev evalueret i januar 2017. En af konklusionerne fra den kvalitative brugerundersøgelse, der blev gennemført i denne forbindelse, var, at virksomhederne synes godt om de vejledningslinks, der findes i afgørelserne, selvom de ikke altid bruger dem. Denne konklusion stemmer godt overens med resultatet fra Arbejdstilsynets årlige brugerundersøgelse, hvor mere end 50 pct. af virksomhederne i 2016 vurderede, at der i høj eller i meget høj grad er brugbare henvisninger til vejledningsmaterialer i afgørelserne. Kun 15 pct. af de adspurgte virksomheder i 2016 vurderede, at der slet ikke eller kun i ringe grad er brugbare henvisninger til vejledningsmateriale i afgørelserne.

Den vejledning, som virksomhederne får i afgørelserne, minder i sit indhold meget om den vejledning, som Arbejdstilsynet giver, når at der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som kan justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse (når der afgives en ’Vejledning’). Det må derfor antages, at virksomhedernes generelle positive vurdering af vejledningen i afgørelserne kan overføres på Arbejdstilsynets ’Vejledninger’.

En praksis, hvorefter Arbejdstilsynet altid skal udarbejde konkrete ’Vejledninger’, vil betyde, at Arbejdstilsynets tilsynsførende kommer til at bruge mere tid på at udarbejde dokumenter om forhold, hvor der ikke foreligger en overtrædelse af reglerne. Dette vil medføre, at de tilsynsførende kommer til at være færre timer på tilsyn.

Arbejdstilsynet finder det derfor hensigtsmæssigt at afvente ekspertudvalgets anbefalinger, før der tages endelig stilling til, om der skal ske en justering i Arbejdstilsynets brug af vejledninger. En ny praksis om, at Arbejdstilsynet altid skal gives konkrete vejledninger, bør ligge i tråd med de andre fremtidige tiltag på arbejdsmiljøområdet.