Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
En konjunkturmåling gennemført i november 2013 af Landbrug & Fødevarer blandt medlemmerne viser, at 17 pct. af virksomhederne fortsat forventer fald i beskæftigelsen. Manglende råvaregrundlag angives som en væsentlig produktionsbegrænsning i den forbindelse. Især svineproduktionen er udfordret af manglende råvarer.
Der skal iværksættes en opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, så der etableres bedre rammer for fremover at sikre det råvaregrundlag, som fødevareproduktionsvirksomheder har behov for. Det handler bl.a. om at etablere en mere målrettet regulering af landbruget, herunder at regulere på reelle emissioner fremfor via produktionslofter. Eftersom råvarebegrænsning i dag er en begrænsende faktor i forhold til virksomhedernes vækstpotentiale, så haster det med at sætte dette arbejde i gang.
Forslaget gennemføres.
Regeringen har fulgt op på Natur- og Landbrugskommissionen i form af Vækstplan Fødevare – offentliggjort før jul – og med finanslovsaftalen for 2014 samt Aftale om Vækstplan for Fødevarer af 2. april 2014.
Med finanslovsaftalen for 2014 og vækstplanaftalen blev det besluttet at følge op på NLK-anbefalingerne bl.a. ved at arbejde aktivt for en mere målrettet miljøregulering af landbruget med henblik på at styrke råvaregrundlaget. Det forventes således, at en ny regulering foruden at fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse skal skabe erhvervsøkonomiske gevinster i form af øget produktion. Samtidig forsøger FVM med månegrisprojektet at innovere det teknologiske grundlag for, at man i fremtiden kan regulere svineproduktionen på baggrund af målte emissioner.
Af Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fremgår det, at den nye målrettede husdyr- og arealregulering skal træde i kraft så hurtigt som muligt. De første elementer indfases fra 2016 og udbygges i takt med, at der tilvejebringes det nødvendige videngrundlag.
Forslaget er implementeret i 2016.
På baggrund af regeringens aftale med de DF, K og LA om fødevare- og landbrugspakken
i december 2015 er rammerne for en fremtidig målretning af landbrugets regulering
nu på plads. I den forbindelse er der allerede fra 2016 sket lempelser i landbrugets
regulering ved, at kravene om obligatoriske randzoner og ekstra efterafgrøder er fjernet.
Videre er de reducerede gødningsnormer blevet udfaset over to år med 2/3 i planperioden
2015/2016 og 1/3 i 2016/2017.
Der etableres i 2017 og 2018 en målrettet efterafgrødeordning med henblik på at undgå
en forværring af vandmiljøet som følge af muligheden for øget brug af kvælstof.
De første elementer af den konkrete målretning af N-reguleringen lokalt forventes
indfaset fra planperiode 2018/2019 og udbygges i takt med, at det nødvendige videngrundlag
tilvejebringes.
Forslaget forventes at gælde for samtlige jordbrugsvirksomheder underlagt lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække.
Udfasningen af de reducerede gødningsnormer er af Københavns Universitet opgjort til
at give erhvervet en samlet årlig lempelse på 1.268-1.779 mio. kr. Heraf udgør lempelsen
i 2016/2017 110-238 mio. kr.
Ophævelsen af randzoneloven er opgjort til en årlig lempelse på 68 mio. kr.
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 kan ses
på Retsinformation via dette link.
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 kan ses
på Retsinformation via dette link.