EU-overimplementeringer må ikke skade eksport og samhandel

Problem

Selvom fødevarereglerne er baseret på fælles EU-lovgivning kan det konstateres, at der er variationer i den danske fortolkning og ikke mindst i håndhævelsen i forhold til andre EU-lande. Det udgør en barriere særligt på markedet for fødevarer, som er meget dynamisk og internationalt. Et aktuelt eksempel er skrappe krav til grænseværdien for kuramin i kanelsnegle, som allerede nu har kostet en række virksomheder omkostninger pga. en særlig dansk fortolkning af fælles EU-regler.

På kontrolomkostningsområdet er det et faktum, at der er stor forskellighed i forhold til medlemslandenes finansiering af kontrollen og dermed i forhold til omfanget af brugerbetalt kontrol. Det er klart, at en helt overvejende brugerbetalt kontrol, som vi har i DK, har umiddelbare negative økonomiske konsekvenser for danske fødevareproducenter i forhold til konkurrenter, som er underlagt en mere lempelig betalingsordning. EU-Kommissionen forsøger med et nyt forslag at imødegå den eksisterende ulige konkurrencesituation.

Forslag

Der skal fokus på de øvrige EU-landes implementering og håndhævelse af reglerne og dermed på at operere på lige vilkår i EU. I den forbindelse bør man afskaffe unødige overimplementeringer, som hæmmer dansk eksport.

Forslaget gennemføres.

Regeringen har iværksat et væksttjek og et nabotjek af dansk fødevareregulering som et led i Vækstplan for fødevarer. Formålet med væksttjekket er at identificere barrierer og potentialer for danske fødevarevirksomheders vækstmuligheder. Samtidig foretages et nabotjek for at afdække, om den danske administration af EU-regler giver ulige konkurrencevilkår for virksomheder i fødevaresektoren.

Nabotjekket forventes afsluttet i april 2014.

Status juli 2018.

I foråret 2014 blev gennemført et vækst- og et nabotjek af dansk føde-vareregulering. Formålet med vækst- og nabotjekket var at undersøge, om den danske administration og håndhævelse af reglerne unødigt hæmmer væksten i fødevarebranchen. Vækst- og nabotjekket viste b.la.:

- at Fødevarestyrelsen spiller en vigtig rolle, når fødevarevirksomheder overvejer at udvide, eksportere og opfinde nye produkter

- at Fødevarestyrelsen bør styrke vejledningsindsatsen til virksomhederne, navnlig i tilsynssituationen

Som opfølgning på anbefalingerne er der bl.a. blevet iværksat nedenstående initiativer, som fortsat er i implementeringsfasen.

Elektronisk Certificering

Der er i 2015 og 2016 udarbejdet en kravspecifikation og business case om digitalisering af ansøgningsprocessen for eksportcertifikater. Det er besluttet, at udvikle et digitalt system (DIX), således at eksportørernes ansøgninger skal ske digitalt. Fødevarestyrelsens kontrolresultater, der ligger til grund for certifikatudstedelse, vil fremover registreres i et centralt system, således at ansøgninger ikke kun kan sagsbehandles i den lokale kontrolenhed. Det er forventningen, at en udbudsrunde af det nye system vil finde sted i 2018, således at systemudviklingen kan finde sted i 2019. Det forventes, at systemet kan tages i brug i 2020.

Se i øvrigt også forslag 435.

Vejledning til vækst (Vejledningsmodulet)

Med henblik på at styrke Fødevarestyrelsens vejledningsindsats på fødevareområdet er der blevet iværksat projektet ”Vejledning som vej til vækst” om bedre vejledning af virksomhederne – fx til anvendelse i en specifik vækstsituation (eksport, udvidelse mv.). projektet forventes implementeret primo 2018. Det forventes at Vejledningsmodulet vil være til nytte for specielt mindre virksomheder, som ønsker at vækste eller påbegynde ny produktion. De vil kunne søge vejledning til vækst på hjemmesiden uden at kontakte Fødevarestyrelen, og det vil spare tid både for virksomheden og FVST. Desuden vil de kunne finde svar på de hyppigste spørgsmål.