Spring navigation over
Indhold start

Begrænsede beskrivelser i Arbejdstilsynets partshøring af virksomheder ved påbud

Dato25.02.2014
Nummer323

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Arbejdstilsynet skal i forbindelse med afgivelse af påbud høre virksomheden om det påbud, man overvejer at udstede. Hidtil har høringen indeholdt både beskrivelse af de konkrete omstændigheder, der er observeret, de hjemler som påbuddet tænkes givet efter samt den forventede afgørelse.

Nu er Arbejdstilsynet i en række sager holdt op med at angive hjemler og formulere en forventet afgørelse. I stedet hører Arbejdstilsynet alene virksomheden om de konkrete omstændigheder.

Rent forvaltningsmæssigt er der intet til hinder for denne fremgangsmåde, men den nye høringsform gør det svært for virksomheden at målrette og præcisere kommentarer til det eventuelle problem, da netop angivelse af hjemmel og den kontekst de faktuelle oplysninger og hjemlen tænkes anvendt i og på er udeladt.

F.eks. er der stor forskel på at skulle kommentere en høring, når Arbejdstilsynet ikke har præciseret, om det handler om:

  • indretningen af en maskine eller anvendelse af maskine: Er det evt. et problem i forhold til indretningen af en maskine, eller den måde maskinen anvendes på af medarbejderne? Herunder gælder det, at forhold vedrørende indretningen af CE-mærkede maskiner i det fleste tilfælde skal rettes mod leverandøren.
  • tunge enkelte løft, samlede løftemængde, forværrende ergonomiske faktorer eller ensidigt gentaget arbejdet?
  • punktudsugning eller generel ventilation?

Som eksempel er vedlagt Arbejdstilsynets høring af en virksomhed i forbindelse med fire påtænkte påbud (se bilag 6 ” Begrænsede beskrivelser i Arbejdstilsynets partshøring af virksomheder ved påbud”).

Hertil kommer, at Arbejdsmiljøklagenævnet i forbindelse med en behandling af en virksomhedsklage over Arbejdstilsynets afgørelse, lægger vægt på virksomhedens reaktion i høringsfasen.

Er virksomheden eksempelvis ikke kommet med det, der opleves som relevante korrigerende eller supplerende oplysninger i selve høringsfasen, men fremkommer med disse på et senere tidspunkt i sagens behandling, vil Arbejdsmiljøklagenævnet i udgangspunktet ikke lægge vægt herpå i forbindelse med sagens vurdering.

Dette er med til at understrege vigtigheden af, at virksomhederne får de bedst mulige betingelser for at kunne fremkomme med kommentarer i høringsfasen. Det giver den nye ”høringspraksis” ikke de bedste betingelser for, og det kan i sidst indsats forringe virksomhedens retssikkerhed.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder i Danmark.

Forslag

At anvende en praksis, hvor Arbejdstilsynet i høringen beskriver hvilke hjemler, der overvejes brugt ved påbud, samt den forventede afgørelse. Det vurderes ikke at have betydende administrative byrder for Arbejdstilsynet.

Forslaget gennemføres ikke

Arbejdstilsynet havde frem til foråret 2013 en praksis med at sende hele udkastet til afgørelse (typisk påbud) i høring hos virksomheden i de tilfælde, hvor der blev foretaget en skriftlig høring.

Denne praksis kunne imidlertid give et fejlagtigt indtryk af, at afgørelsen allerede var truffet, og at høringen, og høringssvaret havde en mindre betydning.

Det er vigtigt at sikre, at virksomhederne klart forstår, hvad det er, de modtager, og hvad der forventes af dem. Den tidligere praksis med at fremsende hele udkastet til afgørelse i høring indebar, at man flyttede fokus fra det, som er formålet med høringen, nemlig at sikre, at de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser, er ordentlig oplyst. Hvis virksomheden er utilfreds med den afgørelse, som Arbejdstilsynet måtte træffe i forlængelse heraf, vil afgørelsen kunne påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Da det samtidig følger af forvaltningsloven, at myndigheden alene er forpligtet til at give en part (dvs. virksomheden) lejlighed til at fremkomme med en udtalelse vedrørende oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, er der ikke noget krav om, at parten (virksomheden) får lejlighed til at udtale sig om hele udkastet til afgørelse herunder hjemmelsgrundlaget.

På den baggrund har Arbejdstilsynet i foråret 2013 ændret sin praksis, således at det alene er en beskrivelse af de faktiske forhold (samt eventuelle eksterne faglige vurderinger), der sendes i høring hos virksomheden forud for en afgørelse.

Dertil kommer, at virksomhedens høringssvar kan give anledning til nye eller ændrede oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, således at afgørelsen viser sig at skulle træffes efter nogle andre regler end dem, der ville have været angivet i høringen, hvis høringen skulle indeholde henvisninger til, hvilke regler der er overtrådt.

På baggrund af ovenstående finder Arbejdstilsynet således ikke anledning til at foretage ændringer i sin nugældende høringspraksis.