Spring navigation over
Indhold start

Omkostningerne på kødkontrolområdet bør reduceres

Dato25.02.2014

Status: Gennemføres
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Problem

Kontrolforordningen vedrørende kødkontrol ((EF) nr. 881/2004 af 29. april 2004) fastlægger en lang række principper for fødevarekontrol. Således fremgår det af forordningen, at kontrollen skal foretages regelmæssigt på grundlag af en risikovurdering, og at kontrollen skal foregå uden forudgående varsel. Det fremgår endvidere, at det er medlemsstaternes ansvar, at der er tilstrækkelige ressourcer til at udføre kontrollen med lovgivningen på en hensigtsmæssig måde.

I Danmark foretager Fødevarestyrelsen – og i et vist omfang NaturErhvervstyrelsen - kontrollen med overholdelse af lovgivningen på foder-, fødevare-, og veterinærområdet. Finansiering af kontrollen i Danmark sker ved brugerbetaling for de faktiske omkostninger ved styrelsernes kontrol. I forordningsteksten er der i visse tilfælde direkte fastsat takster (kontrolpriser). Det er især tilfældet for kontrol med animalske fødevarer.

EU-kommissionen har fået udarbejdet en konsulentrapport, som klart illustrerer, at der er stor forskel på, om medlemsstaterne overhovedet tager betaling for kontrollen eller alene opkræver de minimumsgebyrer, der er fastsat i forordningen. I Danmark er der tradition for, at erhvervet betaler alle udgifter forbundet med offentlig kontrol. Alene kødkontrollen, som er kontrol med kød på slagterierne (efter slagtning), beløber sig til 252,5 mio. kr. årligt. Såfremt man i Danmark begrænsede sig til at opkræve minimumsgebyrerne, ville udgiften være ca. 85 mio. kr. lavere.

Samtidig er der i kontrolomkostningerne i visse tilfælde indregnet afledte kontroludgifter for myndighederne, som f.eks. uddannelse af personale på slagterierne og myndighedernes lovforberedende arbejde (på foderområdet), som betales af erhvervet.

I direkte forlængelse af finansieringsaspektet ligger spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaterne reelt udfører kontrol på et ensartet niveau og på tilsvarende kontrolområder. F.eks. er kontrollen med mærkning af fødevarer generelt et område, der er fokus på i Danmark. Det er fra myndighederne blevet oplyst, at der ikke på samme måde udføres kontrol i de øvrige medlemslande.

Danske fødevareproducenters konkurrenceevne er direkte påvirket af, at deres kontrolomkostninger er så høje. EU-landenes uens håndtering af kontrolomkostningerne medfører en skævvridning af konkurrencen på det indre marked til ulempe for danske virksomheder.

Forslag

Medlemsstaternes kontrolforpligtelse og finansiering af kontrollen bør revurderes i forbindelse med drøftelserne om et nyt kontrolregime, så der opnås en større harmonisering, og det afklares hvilke kontroludgifter, der reelt skal betales af erhvervet.

Forslaget gennemføres.

Nedenstående svar omhandler kødkontrollen, dvs. den offentlige kødkontrol med landets slagterier.

Kødkontrollens enhedsomkostninger for svin er i perioden 2008 – 2013 reduceret med 38 pct. i gennemsnit (i faste 2008 priser) fra kr. 16,61 til kr. 10,27 pr. slagteenhed. Tilsvarende er omkostningerne i samme periode reduceret med 24 % på kreaturslagterierne og 60 % på fjerkræslagterierne. Ændrede kontrolformer som led i modernisering, højere arbejdstempo og en række andre initiativer har bidraget til reduktionen.

Fødevarestyrelsen har en god dialog og et tæt samarbejde med erhvervet omkring en række initiativer for at opnå yderligere omkostningsreduktioner i den offentlige kødkontrol. Aktuelt er Fødevarestyrelsen i tæt dialog med erhvervet om yderligere omkostningsreduktioner inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer og deri fastlagte kvalitetskrav. Disse drøftelser tager afsæt i en benchmarking-undersøgelse udført af PA Consulting Group. (Fødevarestyrelsen, Benchmark-analyse af Kødkontrollen, PA Consulting Group, 24. marts 2014)

Derudover igangsætter Fødevarestyrelsen i 2014 en analyse af byrdelettelser og forenklinger af kontrollen inden for rammerne af EU regler og krav fra eksportmarkederne. I den forbindelse gennemføres en komparativ analyse af kødkontrollen i sammenlignelige nabolande (”nabotjek”), som skal medvirke til at skabe overblik over om den danske kødkontrol gennemføres som i sammenlignelige EU lande.

Regeringen har i efteråret 2013 afvist et forslag fra branchen om, at staten dækker omkostninger til kødkontrollen ned til ECU-satsen. Et statstilskud til virksomhederne vil reducere virksomhedernes incitament til at fremme stabil produktion og optimal udnyttelse af kontrolkapaciteten samt fjerne det økonomiske incitament til at investere i nye og mere effektive kontrolformer.

Danmark arbejder i EU regi for, at der, i forbindelse med revision af hygiejnepakken, bliver åbnet op for at anvende virksomhedsansat personale til at forestå dele af kødkontrollen.

Fødevarestyrelsen vil i samarbejde med branchen videreføre de igangværende og planlagte effektiviseringsbestræbelser, og regeringen vil fortsætte bestræbelserne på at påvirke EU processen i forbindelse med drøftelserne af et nyt kontrolregime.

Kødkontrollen har konstant fokus på omkostningsreduktioner. Det gælder både svineslagterier, kreaturslagterier og fjerkræslagterier.

Udgangspunktet for effektiviseringsindsatsen er en årlig effektivisering i Kødkontrollen på 2 pct. frem mod 2020, en effektivisering som Fødevarestyrelsen med erhvervets medvirken forventer, vil kunne opfyldes i lyset af den gennemførte konsulentundersøgelse og forslagene derfra.

Nabotjek forventes gennemført i løbet af 2014 med afrapportering inden årets udgang, mens tidshorisonten for et resultat af indsatsen rettet mod et nyt kontrolregime i EU er mere uklar.

Forslaget indgår i ”Vækstplan for Fødevarer” samt i Regeringens nye vækstplan ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst”.

Omkostningsreduktioner inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer:

Initiativerne fra ”benchmark”-analysen af kødkontrollen gennemføres i perioden 2014 – 2017. Det fulde besparelsespotentiale forventes fuldt realiseret i 2020.

Initiativerne gennemføres i tæt dialog med branchen og indebærer bl.a. ændrede kontrolmetoder og arbejdsgange. Gennemførelse af flere af forslagene vil kræve investeringer og aktiv medvirken fra erhvervet, og enkelte kræver også godkendelse fra 3. landsmarkederne. Udgangspunktet for denne effektiviseringsindsats er, at det under ovenstående forudsætninger er muligt at gennemføre en årlig effektivisering i kødkontrollen på 2 pct. frem mod 2020.

PA Consulting Group har i perioden august til december 2014 gennemført en komparativ analyse (”nabotjek”) af bl.a. kødkontrollen i Danmark. De i analysen forslåede forbedringsinitiativer ligger i god tråd med Fødevarestyrelsens strategi for fortsat modernisering og effektivisering af kødkontrollen, og en handlingsplan er under udarbejdelse.

​Forbedringsinitiativer gennemført i 2015


Central bemandingsplanlægningsfunktion:
Kødkontrollen har i 2. halvår 2014 udarbejdet et fælles planlægningsparadigme i form af klare retningslinjer, effektive processer og værktøjer samt klarhed i roller/ansvar. Formålet med paradigmet er at effektivisere vagtplanlægningen og sikre en effektiv og sparsommelig anvendelse af personaleressourcerne i Kødkontrollen.

Stillingtagen til eventuel centralisering af bemandingsplanlægningen afventer en samlet evaluering.

Bedre udnyttelse af medarbejderfunktionen hos dyrlæger:
Kødkontrollen gennemførte i 2015 et pilotprojekt på DC Sæby og Tican, hvor der blev udarbejdet Lean tavler og implementeret disse ved tavlemøder.
Tavlemøderne viste sig at have en positiv effekt i planlægningen af embedsdyrlægernes arbejdsopgaver gennem større mulighed for en fælles prioritering af opgaverne, således at opgaverne i højre grad løses til rette tid.

Den positive effekt fra pilotprojektet fra DC Sæby og Tican har medført, at lignende Leantavler og tavlemøder er blevet indført på de øvrige store slagterier og en del mindre slagterier i kødkontrollen.

De resterende slagterier vil indfører Leantavler og tavlemøder i 1. kvartal 2016.