Spring navigation over
Indhold start

Ny procedure ved strakspåbud

Dato25.02.2014
Nummer324

Status: Gennemføres ikke
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

"Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Virksomheder, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent” (Arbejdstilsynets hjemmeside).

Arbejdstilsynet oplyser dog, at strakspåbud også kan anvendes, hvor påbuddet kan efterkommes med det samme (jf. pkt. 4 i bilag 3 ”Ny procedure ved strakspåbud).

Oplevelsen er at strakspåbud i stigende omfang anvendes af Arbejdstilsynet på forhold, der i Arbejdstilsynets optik kan løses hurtigt, og ikke på forhold der er særligt alvorlige. Strakspåbud anvendes fx ift krav om sikkerhedssko, rygeregler og også i løftesager.

I 2008 udgjorde strakspåbud 14 pct. af de samlede reaktioner fra Arbejdstilsynet, mens strakspåbud i 2013 udgjorde 28 pct. af de samlede reaktioner (nominel stigning fra 5.195 til 8.235).

Den brede anvendelse af strakspåbud, særligt anvendelsen i situationer, hvor den arbejdsmiljømæssige fare ikke er alvorlig, er retssikkerhedsmæssig betænkelig. Det gør det komplekst og vanskeligt for virksomhederne at skelne mellem de forskellige reaktioner (særligt forskellen mellem strakspåbud og afgørelse uden påbud, fordi begge reaktioner kan gives for forhold, der kan løses under tilsynsbesøget).

Eksempelvis fik en skobutik et strakspåbud om, at en flugtvej skulle kunne benyttes. Virksomheden skrev tilbage til Arbejdstilsynet, at de havde fjernet gitteret. De havde altså løst problemet. Nogle dage senere modtager virksomheden et skriftligt påbud uden angivelse af, at Arbejdstilsynet havde modtaget skobutikkens tilbagemelding. Virksomheden har siden kontaktet sin erhvervsorganisation for at finde ud af, om de i stedet skulle have haft en afgørelse uden påbud (jf. bilag 4: forslag ”Ny procedure ved strakspåbud”).

Derudover bruger Arbejdstilsynet tid på unødig sagsbehandling på problemer, der kan løses permanet på stedet, fordi et strakspåbud, som alle andre påbud, indebærer, at den tilsynsførende skal formulere en afgørelse om strakspåbud med faktabeskrivelse, afgørelse og begrundelse.

Virksomheder, der modtager et strakspåbud får ikke afgørelsen om strakspåbuddet i høring, men skal løse problemet uanset om virksomheden er enig i afgørelsen. De skal forholde sig til afgørelsen, hvad angår løsning, og melde tilbage til Arbejdstilsynet, hvordan problemet løses. Virksomheden kan vælge at påklage afgørelsen, hvis de er uenige i afgørelsen.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder i Danmark som får besøg af Arbejdstilsynet.

Forslag

Forslaget skal etablere en ny procedure for sagsbehandling i forbindelse med konstatering af problemer, der antageligt kan løses hurtigt:

Arbejdstilsynet skal overveje hensigtsmæssigheden i den brede anvendelse af strakspåbud, herunder forskellen i anvendelsen af afgørelse uden påbud og strakspåbud for problemer, der kan efterkommes med det samme eller inden for en kortere periode (jf. pkt. 4 i bilag 3)

Der skal kunne afgives en afgørelse om strakspåbud i besøgsrapporten for problemer, der kan løses permanent under tilsynsbesøget. I besøgsrapporten tilføjes afkrydsningsfelt med fx ”Der er afgivet et strakspåbud. Strakspåbuddet er imødekommet permanent under tilsynsbesøget. Derfor gælder besøgsrapporten som en afgørelse” (jf. bilag 5 ”Ny procedure ved strakspåbud).

For problemer der ikke kan løses på stedet under tilsynsbesøget, fastholdes nuværende praksis (tilsynsførende formulerer efter tilsynsbesøget en afgørelse om strakspåbud).

Forslaget vil spare ressourcer, fordi problemer, der hurtigt kan løses ikke skal gennemgå unødig sagsbehandling. Virksomheden vil endvidere opleve sagsbehandlingen som mere inddragende, respektfuld, effektiv og mindre formel.

Yderligere oplysninger

Der er ingen lovgivning, som er til hinder for forslagets gennemførsel.

Forslaget vil indebære en ændring af Arbejdstilsynets tilsynsprocedure og indholdet i besøgsrapporten. Det bemærkes, at AC, FTF og LO kan støtte forslaget, men at organisationerne ikke er enige i, at Arbejdstilsynets nuværende praksis med brug af ”strakspåbud” er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

Forslaget gennemføres ikke

Arbejdstilsynet afgiver påbud, herunder strakspåbud, hvis det konstateres, at arbejdsmiljø­lovgivningen er overtrådt. Arbejdstilsynets påbud indskærper således en pligt, som virksomheden allerede har i forhold til arbejdsmiljølovgivningen – også før påbuddet og uanset påbuddet. Efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, kan Arbejdstilsynet påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden for en frist.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af arbejdsmiljøloven i 1997 i hvilke fire situationer Arbejdstilsynet har praksis for at give strakspåbud. De fire situationer, der er nævnt i lovbemærkningerne, svarer til dem, der er angivet i At-intern instruks nr. 4/2006 om anvendelse af strakspåbud. Dvs. 1) hvis der er tale om alvorlig fare, 2) hvis et påbud faktisk kan efterkommes med det samme, 3) hvis formålet med afgørelsen vil forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks eller 4) hvis det af hensyn til faren er nødvendigt at træffe midlertidige foranstaltninger her og nu, indtil den endelige foranstaltning er etableret.

Ved konstatering af overtrædelser og Arbejdstilsynets overvejelser om, hvorvidt forholdene skal bringes i orden straks eller der skal fastsættes en frist for efterkommelse af påbud, er der både et hensyn at tage til arbejdsgiveren og dennes praktiske muligheder for at bringe de ulovlige forhold i orden, men også et hensyn at tage til de ansatte, der er udsat for en arbejdsmiljømæssig risiko som følge af overtrædelsen. Ved disse overvejelser skal Arbejdstilsynet således tage hensyn til både arbejdsgiveren og de ansatte alt under hensyn til alvorligheden og karakteren m.v. af den konstaterede arbejdsmiljøovertrædelse.

Arbejdstilsynet kan ikke se noget principielt retssikkerhedsmæssigt problem i, at der ved konstaterede overtrædelser bliver afgivet strakspåbud i de 4 situationer, der er nævnt i oven for nævnte lovforslags bemærkninger som gengivet i nævnte At-intern instruks nr. 4/2006. Arbejdstilsynet vil dog se på, om proceduren kan forklares bedre og gøres mere klar.

I forhold til forslaget om anvendelse af afgørelsesformen afgørelse uden påbud eller strakspåbud henvises til besvarelsen af forslag nr. 7 om, at der er en række udfordringer med afgørelse uden påbud.

I forhold til forslaget om afgivelse af strakspåbud i besøgsrapporten henvises til besvarelsen af forslag nr. 6 om at undersøge muligheden for i visse tilfælde at anvende besøgsrapporten som en afgørelse.

Arbejdstilsynet vil senest ultimo 2015 gennemgå At-intern instruks nr. 4/2006 om anvendelse af strakspåbud med henblik på sproglige forbedringer.