Der er en række udfordringer med afgørelse uden påbud

Nuværende problem

”En afgørelse uden påbud er en afgørelse, der fastslår, at virksomheden har begået en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men ikke pålægger virksomheden en handlepligt.

Afgørelse uden påbud bruges fx:

• Når Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse på virksomheden og har fremsendt høring med oplysninger om, at Arbejdstilsynet overvejer at give virksomheden et påbud, hvorefter virksomheden løser problemet i høringsfasen.
• Når Arbejdstilsynet i et tilsynsforløb konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men virksomheden løser problemet, inden tilsynsforløbet, fx del af risikobaseret tilsyn, er afsluttet.
• Når Arbejdstilsynet ved en ulykkesundersøgelse konstaterer, at der i forbindelse med ulykken er begået en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men der ikke kan afgives forbud, strakspåbud eller påbud med frist, fx fordi virksomheden allerede har iværksat den relevante forebyggelse, eller fordi det pågældende arbejde ikke længere udføres” (Arbejdstilsynets hjemmeside).

Som det fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside citeret ovenfor, anvendes afgørelse uden påbud bredt. I nogle situationer opleves det demotiverende at modtage en afgørelse uden påbud, hvis man fx har rettet op på nogle forhold og alligevel får et påbud.

Det kan også være demotiverende, hvis en virksomhed i forlængelse af en arbejdsulykke, har iværksat en række forebyggende tiltag og så får et påbud ”på bagkant”. Derudover er afgørelse uden påbud ikke et selvforklarende begreb.

Flere virksomheder er forvirrede over, hvad en afgørelse uden påbud er. Nogle kalder det for ”påbud uden afgørelse” og ”påbud på bagkant”. Andre virksomheder oplever afgørelse uden påbud som ”noget mærkeligt noget”. Derudover har flere virksomheder ikke en klar forståelse af, hvad konsekvenserne er, når man får en afgørelse uden påbud.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder i Danmark, der får en afgørelse uden påbud.

Forslag

Det foreslås, at denne afgørelse kan meddeles via et afkrydsningsfelt i besøgsrapporten i forhold til problemstillinger, der kan løses inden for en nærmere fastsat periode, og som virksomheden indvilger i at løse inden for den angivne periode (jf. bilag 2 ”Der er en række udfordringer med afgørelse uden påbud”).

Herved er det forventningen, at Arbejdstilsynet ikke behøver at iværksætte en større sagsbehandlingsgang, og at virksomheden, som en tilbagemelding til Arbejdstilsynet, fx kan indsende fotodokumentation for, at et givent problem er løst. Tilbagemeldingsformen kan ligeledes aftales i besøgsrapporten, herunder om en specifik tilbagemelding er nødvendig.

Eksempler på situationer, hvor løsningen vil være relevant:

• At rydde op på lageret.
• Sætte solafskærmning op for vinduerne på kontoret.
• Opmaling af gang- og kørselsområder på gulv.

Forslaget gennemføres delvist.

Arbejdstilsynet medgiver, at begrebet ”afgørelse uden påbud” kan give anledning til misforståelser, og Arbejdstilsynet vil derfor ændre navnet.

Arbejdstilsynet vil endvidere se på, hvordan og hvor det i Arbejdstilsynets vejledningsmateriale, hjemmeside mv. over for virksomhederne kan tydeliggøres, hvad konsekvenserne er af at få en afgørelse uden påbud.

Afgørelse uden påbud er – som navnet indikerer – en afgørelse, og skal derfor leve op til forvaltningslovens krav om bl.a. hjemmelshenvisning, begrundelse og klagevejledning. Formålet med disse krav til en afgørelse er at stille modtageren (virksomheden) bedst muligt, således at virksomheden har mulighed for at forholde sig til Arbejdstilsynets krav og evt. klage.

Ud over at statuere ansvar for en overtrædelse, kan en afgørelse uden påbud også have betydning for afgivelse af rådgivningspåbud, smiley-ordningen og udmåling af skærpet straf. At en afgørelse uden påbud indgår på lige fod med andre afgørelser i denne sammenhæng sker for at sikre, at det forebyggende sigte med afgørelsen opnås i videst mulige omfang. Hvis afgørelsen ikke indgik på lige fod, kunne en virksomhed fx undgå at få en negativ smiley blot ved at bringe forholdet i orden i høringsperioden. Dette ville stride imod det forebyggende sigte med ordningen.

En afgørelse uden påbud er en afgørelse om, at Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse, men hvor det på tidspunktet for afgivelsen af afgørelsen ikke (længere) er relevant at afgive fx påbud med en handlepligt for virksomheden, fordi forholdet er bragt i orden. Det vil derfor ikke give mening at anvende en afgørelse uden påbud i situationer, hvor virksomheden får en nærmere angiven frist til at løse det angivne problem. For så vidt angår forslaget om, at afgørelse uden påbud afgives ved et kryds på besøgsrapporten henvises til besvarelsen af forslag 6.

Forslaget forventes gennemført i første halvår af 2015.

Forslaget er implementeret i 2016.

Virksomhedsforum har forslået, at anvendelsen af ”Afgørelse uden påbud” tilpasses, da den tidligere anvendelse i nogle henseender har givet anledning til forvirring.

I slutningen af 2015 blev det besluttet, at afgørelsestypen fremover skal hedde ”Afgørelse uden handlepligt.” Før navneændringen kunne træde i kraft skulle der udvikles den fornødne IT-understøttelse. Dette er sket i første halvår af 2016 og navneændringen blev fuldt implementeret i maj.

Det forventes, at navneforandringen til ”Afgørelse uden handlepligt” vil fjerne de misforståelser, der opstod som følge af navnet afgørelse uden påbud,

Det forventes ligeledes, at Arbejdstilsynets øgede fokus på at forklare formålet med og konsekvenserne af en afgørelse uden handlepligt, vil gøre det mere tydeligt for virksomhederne, hvorfor de får en sådan afgørelse og hvilken betydning det har for dem.