Spring navigation over
Indhold start

Synlig og klar kommunikation af og dokumentation for praksisændringer

Dato25.02.2014
Nummer283

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

  1. At praksisændringer ikke altid begrundes af Arbejdstilsynet,
  2. At praksisændringer ikke altid formidles af Arbejdstilsynet, så virksomheder kan indrette sig herpå.

Arbejdsmiljøloven er en rammelov, og indeholder derfor de generelle og ret overordnede bestemmelser om arbejdsmiljøet, som for manges vedkommende præciseres og uddybes i bekendtgørelser udstedt af beskæftigelsesministeren. Bekendtgørelserne udformes typisk på grundlag af udvalgsarbejder med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.

En rammelov giver mulighed for en dynamisk udvikling af forståelsen og fortolkningen af de enkelte bestemmelser i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne. Det hedder således i arbejdsmiljølovens § 1, bl.a.;

“Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt ..”

Fordelen er, at Folketinget eksempelvis ikke skal ind over tekniske ændringer. Fortolkningen af reglerne på arbejdsmiljøområdet udøves i første instans af Arbejdstilsynet, som følgelig har en stor indflydelse på de krav, som virksomhederne skal efterleve. Arbejdstilsynets praksis bliver reelt de krav, som virksomhederne skal efterleve og bliver konfronteret med i forbindelse med tilsynsbesøgene. Det er derfor afgørende, at Arbejdstilsynets praksis er fastlagt på en måde, så virksomhederne har en mulighed for at indrette sig på kravene og forstår baggrunden for kravene.

Ad 1) En ændring af den praksis, som Arbejdstilsynet igennem længere tid har fulgt, skal derfor have hjemmel i § 1 og skal foretages i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Det er således vigtigt, at det begrundes, når Arbejdstilsynet fx begynder at træffe afgørelse om, at alle ansatte der håndterer en el-palleløfter skal bruge sikkerhedssko. Anvendelsen af dette tekniske hjælpemiddel har ikke tidligere afstedkommet påbud om brug af sikkerhedssko. Der er således tale om en ændret praksis, som er relevant for mange virksomheder. Et andet eksempel er når Arbejdstilsynet begynder at afgive påbud om, at ansatte i detailhandlen ikke længere må have adgang til såvel a) den kassette som pengene, der modtages fra kunderne lægges i, som b) den dropboks som store sedler lægges i, når der er kommet for ”mange penge” i kassetten.

Begge eksempler vedrører ændringer af forhold, som har eksisteret i årevis, som berører mange virksomheder inden for en branche, hvor forholdene kan betragtes som en slags ”branchenorm”, dvs. en fast og entydig praksis, som har været udført inden for branchen i adskillige år og som myndighederne har kendt til og godkendt. Det er derfor vigtigt, at ændringerne begrundes og forklares, da ændringerne ofte har stor betydning for mange virksomheder.

Ad 2) Kendskab til reglerne og herunder Arbejdstilsynets og arbejdsmiljøklagenævnets fortolkning af dem er en forudsætning for, at virksomhederne kan efterleve reglerne. Praksisændringer skal derfor formidles således, at virksomhederne får kendskab til ændringerne og kan indrette sig i forhold hertil.

Der er flere eksempler på, at Arbejdstilsynet ikke systematisk begrunder og kommunikerer praksisændringer, hvilket er et problem i forhold til virksomhedernes retssikkerhed. En klar og forståelig information er væsentlig for såvel virksomhedernes ledelser, der har ansvaret for lovgivningens overholdelse, som for medarbejderne, og ikke mindst arbejdsmiljørepræsentanter, der spiller en vigtig rolle for sikring af et godt arbejdsmiljø.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder i Danmark, som får besøg af Arbejdstilsynet.

Forslag

Arbejdstilsynets praksisændringer skal altid være baseret på grundige overvejelser i forhold til den forventede effekt af ændringen og konsekvenserne for virksomhederne. De skal foretages i overensstemmelse med god forvaltningsskik dvs.:

1) Praksisændringer skal være sagligt begrundet, herunder bør der informeres om de erfaringer eller ny viden, som den ændrede praksis er begrundet i. Det giver også virksomhederne mulighed til at forholde sig til den ændrede praksis.

2) Praksisændringer skal oplyses af myndigheden inden de sættes i værk (eller efter, at der eventuelt er truffet en afgørelse af Arbejdsmiljøklagenævnet som giver anledning til at ændre praksis). Ændringerne bør kommunikeres i form af information til de relevante branchearbejdsmiljøråd og på Arbejdstilsynets hjemmeside, så virksomhederne har en chance for at leve op til den nye praksis.

Tiltagene er vigtige for at sikre virksomhedernes retssikkerhed og mulighed for at tilpasse arbejdsmiljøforholdene til seneste praksis. Virksomhederne vil endvidere i højere grad end i dag opleve Arbejdstilsynets reaktioner og afgørelser som rimelige og meningsfulde.

Forslaget gennemføres delvist.

Arbejdstilsynet vil fortsætte med at forbedre sine vejledninger, så de bliver mere brugervenlige og logiske, og dermed klart kommunikerer de regler og praksis, som den pågældende skal forholde sig til.

Arbejdstilsynet offentliggør viden om Arbejdstilsynets praksis og acceptniveauer gennem flere kilder, der alle er tilgængelige på Arbejdstilsynet hjemmeside.

Informationsmaterialet omfatter særligt Arbejdstilsynets vejledninger, nyheder om regelændringer samt udsendelse af månedligt E-nyhedsbrev. Af hjemmesiden fremgår også Arbejdstilsynets tjenestebefalinger om, hvordan Arbejdstilsynets tilsynsførende skal reagere på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Disse findes som AT-instrukser, kvalitetsprocedurer og brancheundervisningsnotater.

Når Arbejdstilsynet foretager ændringer i arbejdsmiljølovgivningen, vil begrundelserne og baggrunden for ændringerne fremgå af bemærkningerne til lovforslaget. Disse kan findes på retsinformations hjemmeside. Når det kommer til ændringer af bekendtgørelser og anden praksisændring, vil ændringerne blive ledsaget af fx en artikel i Arbejdstilsynets nyhedsbrev, hvor der redegøres for baggrunden for ændringen.

Arbejdstilsynets informationsmateriale har bl.a. til formål at beskrive, hvordan Arbejdstilsynet håndhæver arbejdsmiljøreglerne, samt hvornår og under hvilke betingelser tilsynsførende skal reagere på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen bl.a. gennem afgivelse af reaktioner.

Den 1. juli 2013 ændrede Arbejdstilsynet sit koncept for vejledninger, hvilket har medført, at arbejdsmiljøreglerne pr. 1. juli 2013 præsenteres på en mere logisk og brugervenlig måde. Vejledningerne bliver fremover kortere og mere fokuserede i forhold til de regler, de uddyber og forklarer. Det nye koncept betyder bl.a., at den enkelte vejledning primært henvender sig til én målgruppe – typisk enten virksomheder, bygherrer eller fabrikanter, importører, leverandører og forhandlere. Dertil struktureres vejledningerne efter arbejdsmiljøemner som fx støj, muskel- og skeletbesvær, ulykker og psykisk arbejdsmiljø. Og endelig opdeles vejledningerne i brugssituationer, der modsvarer virksomhedernes arbejdsgange. Samlet set betyder det, at det er blevet nemmere for brugerne at få overblik over og sætte sig ind i relevante arbejdsmiljøregler.

Fokus i Arbejdstilsynets informationsmateriale er at give virksomhederne den bedste mulighed for at sætte sig ind i, hvilke regler der gælder for deres branche, og hvordan virksomhederne lever op til reglerne – og det er det, der er fokus på i Arbejdstilsynets informationsmateriale. Håndhævelsesniveauerne, der er beskrevet i Arbejdstilsynets materiale, afspejler desuden Arbejdstilsynets mulighed for at tilpasse håndhævelsen efter den tekniske og sociale udvikling samt den politiske prioritering inden for målrettede indsatser i brancher og på arbejdsmiljøområder.

Initiativet, der blev igangsat den 1. juli 2013, og som implementeres løbende, vil medføre mere logiske og mere brugervenlige vejledninger og vil sammen med Arbejdstilsynets øvrige informationsmateriale løbende bidrage til opfyldelse af forslaget. Initiativet forventes fuldt ud implementeret ved udgangen af 2015.

Arbejdstilsynet implementerede i juli 2013 et nyt vejledningskoncept. De nye vejledninger henvender sig til forskellige målgrupper og omhandler bl.a. stilladsopstillerens ansvar, bygherrens ansvar på forskellige størrelser af bygge- og anlægspladser, forebyggelse af stik- og snitskader, samt forebyggelse af fald fra højden ved arbejde på tage.

AT-vejledninger efter det nye vejledningskoncept indebærer, at regler og praksis præsenteres på en mere logisk og brugervenlig måde. Hertil kommer, at vejledningerne er kortere og mere fokuserede i forhold til de regler, de uddyber og forklarer. At-vejledningerne imødekommer dermed virksomhederne behov for klar information om de regler og den praksis, som de skal efterleve.

Arbejdstilsynet har – som et rent praktisk supplement hertil – i december 2014 introduceret en særlig regelsøgefunktion på forsiden af sin hjemmeside. Formålet med regelsøgeren er at gøre det nemmere for virksomheder­ne at fremsøge de regler, de skal bruge, uden forstyrrende ”støj” fra nyheder, informationsmaterialer og andre typer af publikationer på hjemmesiden. Endelig har Arbejdstilsynet – i december 2015 – introduceret ”Min side” på sin hjemmeside. Formålet hermed er at gøre det nemmere for virksomhederne at finde de relevante regler samt give mulighed for at gemme dem på en personaliseret side, hvor de nemt kan genfindes igen.

Forslaget er endeligt implementeret i 2015.

Arbejdstilsynet forventer, at det nye vejledningskoncept sammen med de to nye praktiske tiltag – regelsøgeren og ”Min side” – vil spare tid for virksomhederne, når de skal finde og genfinde de relevante regler. At-vejledninger efter det nye vejledningskoncept har fokus på, hvordan virksomhederne kan leve op til reglerne, herunder Arbejdstilsynets håndhævelsesniveau.