Spring navigation over
Indhold start

Reform af den kommunale byggesagsbehandling


Status: Gennemføres
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Baggrund

Den kommunale byggesagsbehandling koster ca. 500 mio. kr. årligt. Antallet af byggesager var i 2011 ca. 73.000, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag var 16,5 timer (Devoteam for Energistyrelsen: Analyse af byggesagsbehandlingsområdet, 2012). Der er ca. 1.000 medarbejdere ansat i kommunerne til at håndtere området.

Effektivisering af byggesagsbehandlingen har været behandlet i Energistyrelsens regi og der er pr. 1. januar 2015 indført krav om at byggesagsgebyr opkræves efter medgået tid, og at der udarbejdes en specificeret opgørelse af tidsforbruget på den enkelte sag.

Mål: Der er dog fortsat et stort besparelsespotentiale ved at reducere omfanget af byggesagsbehandlingen – både for det offentlige og for virksomhederne. Formålet med byggesagsbehandlingen kan godt opretholdes samtidig med, at der høstes besparelser og sagsgange effektiviseres. Det er dog vigtigt med en kundeorienteret indstilling til sagsbehandling og en kritisk masse således at kvalifikationer og kompetencer er tilgængelige.

Problem

Uklar værditilførsel

I forbindelse med byggesagsbehandlingen gennemgår kommunen, i sager der omhandler kompliceret byggeri, ansøgningens tekniske dokumenter uden juridisk ansvar for vurderingen heraf. Dette er uhensigtsmæssigt. Både bygherre, rådgiver og entreprenør har en væsentlig interesse i korrekte tekniske beregninger og overensstemmelse med lovgivningen, og ansvaret herfor kan aftales mellem de relevante parter. Den kommunale byggesagsbehandling tilfører derfor ofte ikke byggeriet en værdi, der står i fornuftigt forhold til ressourceforbruget og gebyret. I mange tilfælde er der tværtimod tale om et unødvendigt og fordyrende led i byggeriet.

Ugennemsigtigt sagsbehandlingsforløb

Et andet væsentligt problem er den manglende gennemsigtighed i sagsbehandlingen – det er dyrt for virksomhederne ikke at kende forløbet i byggesagen, herunder at der er stor variation i omfanget af og indholdet i kommunernes krav om supplerende materiale. Dette øger udgifter til rådgivning og administration af ansøgninger om byggetilladelser.

Komplicerede regler og decentraliseret sagsbehandling

Byggesagsbehandlingen involverer i mange tilfælde flere myndigheder, eksempelvis vedrørende brand, miljø, fødevarer m.v., hvilket komplicerer sagsbehandlingen og skaber uklarhed om hjemmelsgrundlag, og om hvor der kan klages over myndighedernes afgørelser

Den faktiske fortolkning af kravene varierer fra kommune til kommune, da der er tale om såkaldt funktionsbaserede krav. Derfor bliver der ofte tale om skøn, der er overladt til de enkelte kommuner, der behandler sagerne uafhængigt af hinanden. Dette skaber uklarhed og giver grundlag for en række ofte uensartede krav om supplerende materiale til den, der søger byggetilladelse.

Denne uforudsigelighed i sagsbehandlingen stiller unødvendigt store krav til den, der skal udarbejde ansøgningsmateriale. Endelig forhindrer den anvendelsen af standardiserede ansøgninger til brug for ansøgning i flere kommuner på én gang.

For virksomhederne betyder den uensartede sagsbehandling desuden uforudsigelighed om tidspunktet for, hvornår en byggetilladelse kan forventes at foreligge.

Berørte virksomheder

Byggeriets virksomheder og alle virksomheder, der ønsker at opføre, ombygge, tilbygge, renovere, nedrive eller ændre anvendelsen af bygninger.

Forslag

Regeringen har i Vækstplan DK foreslået en række ændringer i den kommunale byggesagsbehandling, herunder centralisering af byggesagsbehandlingen. Virksomhedsforum mener imidlertid, at der bør anlægges et bredere fokus på byggesagsbehandlingen, således at fordelene ved funktionsbaserede krav kan høstes.

Det helt overordnede princip for reformen bør være, at byggesagsbehandling finder sted for at sikre, at der bygges i overensstemmelse med regler, som har til formål at beskytte væsentlige interesser i forhold til naboer, miljø og relevante tredjemænd.

Virksomhedsforum foreslår derfor, at der sondres mere skarpt mellem på den ene side kommunens rolle som myndighed i forhold til kontrol af overholdelse af højder og afstande, planlovgivning, miljø etc., og på den anden side gennemgang af de bygningstekniske forhold, som bygherre, rådgivere og entreprenører har ansvaret for.

Det bør derfor undersøges hvilke typer af sager, der bør kræve byggetilladelse og hvilket omfang af sagsbehandling, der er nødvendig herfor.

Virksomhedsforum ønsker desuden, at byggesagsbehandlingen (herunder behandling i forhold til øvrig relevant lovgivning) varetages af en ”one stop shop” for at forenkle ansøgningsprocessen for virksomhederne.

Yderligere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er primær ressortmyndighed, og Miljøministeriet er ressortministerium for planloven. Byggeloven, bygningsreglementet og planloven er den vigtigste regulering på området, men der er mere end 20 love, som skal påses i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Forslaget gennemføres.

Den kommunale byggesagsbehandling drøftes for tiden både i forbindelse med regeringens vækstpakke ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst” og i forbindelse med regeringens byggepolitiske strategi, der lanceres i efteråret 2014.

Den byggepolitiske strategi har et bredt fokus på den kommunale byggesagsbehandling og optimeringen heraf. Regeringen har i Vækstplan DK fra april 2013 peget på, at der er behov for at på, hvordan byggesagsbehandlingen kan gøres mere effektiv. Både branchen og Produktivitetskommissionen anfører også, at byggesagsbehandlingen ikke fungerer optimalt og dermed ikke understøtter øget produktivitet i byggebranchen.

Alle dele af den kommunale byggesagsbehandling tages op til overvejelse, og i denne forbindelse ses der både på, hvordan de tekniske kompetencer i byggesagsbehandlingen kan optimeres, samt hvordan funktionsbaserede krav kan benyttes til at skabe effektivitet i byggesagsbehandlingen samtidig med, at sikkerhedsniveauet for bygninger bevares.

Det fremgår endvidere af vækstplanen, at regeringen vil professionalisere den tekniske byggesagsbehandling, herunder undersøge fordele og ulemper ved at samle den i større enheder.

Disse overvejelser samt forslagene fra Virksomhedsforum vil således naturligt indgå i overvejelserne i den byggepolitiske strategi om, hvordan den kommunale byggesagsbehandling kan optimeres.

Den byggepolitiske strategi forventes således at indeholde initiativer, der adresserer udfordringerne ved byggesagsbehandlingen.

Konkrete initiativer vil blive offentliggjort i forbindelse med lanceringen af den byggepolitiske strategi efteråret 2014.

Status juli 2018.

Forslaget implementeres i 2018.

Med udspillet Vækst og udvikling i hele Danmark lagde den daværende V-regering i november 2015 bl.a. op til at afskaffe den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne og indføre en certificeringsordning, hvor certificerede rådgivere skal dokumentere, at bygningsreglementets regler om tekniske forhold vedr. brand og statik er overholdt. Med ændringen af byggeloven i april 2016 blev der skabt hjemmel til at indføre en certificeringsordning. Bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet og bekendtgørelse om ændring af bygningsreglementet 2018 (BR18) er blevet udstedt december 2017 med ikrafttrædelse den 1. januar 2018.

Certificeringsordningen gælder for rådgivere, der skal stå for dokumentation af brandforhold og statiske forhold. Det er bygherrens ansvar at dokumentere overholdelsen af øvrige tekniske forhold. Kommunen vil dermed ikke længere stå for at vurdere, om de tekniske forhold er overholdt, men vil i stedet igennem stikprøvekontrol påse dokumentationen for tekniske forhold i 10 pct. af det færdige byggeri. De nærmere krav er fastsat i certificeringsordning for dokumentationen af tekniske forhold i bygningsreglementet og BR18. Der vil være en overgangsperiode på to år, hvor bygherre kan vælge mellem at anvende en certificeret rådgiver eller at kommunen skal foretage en teknisk byggesagsbehandling af konstruktions- og brandforhold. Formålet med overgangsordningen er at sikre, at der er tid til at rådgiverne kan blive certificerede uden at dette betyder, at byggeriet går i stå i den periode.

Med certificeringsordningen og BR18 kan bygherren anvende den certificerede rådgiver, der efter bygherrens vurdering har størst viden om de konkrete løsninger og muligheder, der er relevante for bygherrens projekt. Dermed er bygherren ikke afhængig af, hvilke kompetencer der måtte være til stede i den kommune, hvor vedkommende ønsker at bygge. Det forventes, at certificeringsordningen og ændringerne i byggesagsbehandlingen vil bidrage til en mere effektiv proces, når der ansøges om byggetilladelse. Kommunerne vil fortsat skulle varetage de bebyggelsesregulerende forhold, som har betydning lokalt.