Spring navigation over
Indhold start

Undgå fuld bilagskontrol

Dato29.10.2013
Nummer244

Status: Gennemføres delvist
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

NaturErhvervstyrelsen vil indføre fuld bilagskontrol på ordninger under landdistriktsprogrammet.

Hidtil har styrelsen godkendt revisorerklæringer som dokumentation, når tilskudsmodtager har indsendt anmodning om udbetaling.

Ved indførelse af fuld bilagskontrol, påføres tilskudsmodtager en betydelig administrativ byrde. Dette gælder ikke mindst for de projekter, der medfinansieres fra forskellige tilskudsgivere.

Fuld bilagskontrol fører til øgede administrative omkostninger både for de virksomheder, der søger om tilskud, samt for styrelsen, som fremover vil få mange flere dokumenter til gennemsyn.

Hertil kommer, at det er urealistisk at tro, at det vil medføre højere kvalitet ved godkendelse af projekter, at alle bilag sendes til styrelsen, i forhold til den kontrol, den eksterne revisor i dag udfører.

Eksempelvis har Videncentret for Landbrug (VFL) en ekstern revisor til at revidere koncernens forskellige regnskaber, herunder regnskaber for de projekter, der medfinansieres af EU’s landdistriktsmidler og af landbrugets fonde.

Revisionsfirmaet har indgående kendskab til VFL’s interne forretningsgange, og det er med til at sikre kvalitet ved kontrollen.

Berørte virksomheder

Virksomheder, der søger om tilskud under landdistriktsprogrammet.

Forslag

Fortsat brug af revisorerklæringer, som hidtil har været praksis.

Yderligere oplysninger

Det er NaturErhvervstyrelsen, der forvalter landdistriktsprogrammet, som finansieres dels af EU midler og dels af national medfinansiering.

Det er tilsyneladende EU-Kommissionen, der finder det problematisk, at den fulde bilagskontrol hidtil ikke har ligget hos forvaltningsmyndigheden (i dette tilfælde NaturErhvervstyrelsen).

Forslaget gennemføres delvist.

Virksomhedsforum har i forlængelse af besvarelsen af forslag 244 fremsat forslag 394: Undgå fuld bilagskontrol (oktober 2014). Forslag 394 har status som gennemføres delvist, idet NaturErhvervstyrelsen vil arbejde for at indføre standardomkostninger og anvende faste priser for visse typer af udgifter og dermed reducere de administrative byrder for både erhvervet og myndighederne. Detaljeret status primo 2016 er derfor givet under forslag 394.

Status juli 2018.

Forslaget om at undgå fuld bilagskontrol implementeres i 2018. Landbrugs-styrelsen (tidl. NaturErhvervstyrelsen) har siden 2015 arbejdet med at implementere standardomkostninger på projektstøtteordninger under Landdistriktsprogrammet og Markedsordninger. Implementeringen og den fortsatte udvikling af standardomkostninger er forankret i et projekt, som forventes afsluttet i december 2018.

Standardomkostninger anvendes allerede på følgende ordninger:

1) Modernisering af slagtesvinestalde 2016, 2) Etablering af løsdrift i farestal-de 2016, 3) Natura 2000, rydning og forberedelse til afgræsning 2016 og 4) Læhegn 2016.

Styrelsen arbejder løbende på at udvide brugen af standardomkostninger i videst muligt omfang, og der arbejdes aktuelt på at implementere brugen på følgende ordninger:

a) Modernisering af kvægstalde 2018, b) Almindelig miljøteknologi 2019, c) Minivådområder 2019, d) Skoleordningen for frugt, grønt og mælk 2019/20.

I modsætning til ordninger, hvor der indhentes to tilbud, bygger ordninger med standardomkostninger på, at støttemodtagen modtager projektstøtte, som er baseret på fastsatte standardpriser, uanset støttemodtagerens faktiske omkostninger. Standardomkostningerne etableres på baggrund af støtteberettiget elementer i projektet. Fx gives der tilskud efter antal meter hegn etableret på en ordning, hvor standardomkostningen er baseret på en standardpris pr. meter hegn opsat. Standardprisen dækker over standardiserede udgifter til materialeindkøb og montering af hegn, dvs. de støtteberettiget elementer.

Styrelsen skal sikre, at standardomkostningerne opfylder EU's krav om at være ”rimelige, retfærdige og kontrollerbare”, og styrelsen har løbende en opgave i at udvikle standardomkostninger, der dels er fair og om muligt fleksible for kunderne, og som samtidigt standardisere sagsbehandlingen mest muligt.

Samtidigt er forudsætningerne for at etablere standardomkostninger bl.a., at der er data til rådighed for beregning (fx historiske data og/eller markedsundersøgelser) og at projekterne er tilstrækkeligt standardiserbare. Styrelsen gennemfører derfor en omfattende dataindsamling og – analyse, førend det besluttes, om standardomkostninger kan anvendes på en ordning.

Projektet om standardomkostninger skal dels udbrede brugen af standardomkostninger i styrelsen og dels videreudvikle brugen af standardomkostninger. De fire ordninger, som allerede anvender standardomkostninger, bidrager til viden og erfaring, som vil blive anvendt i den videre udvikling. Herunder forventer styrelsen at foretage en analyse af, hvilke ordninger, der fungerer godt med standardomkostninger og hvilke der ikke gør. Målet er at kunne identificere, hvilke ordningskriterier der skal være tilstede for at realisere de største gevinster vil at anvende standardomkostninger.

Udbredelsen af standardomkostninger på projektstøtteordninger bidrager til forenklinger af ordningerne. F.eks. undgår både kunder og styrelsen arbejdet med to tilbud, som erfaringsmæssigt har resulteret i ekstra høringer samt det tunge administrative arbejde i forbindelse med at indsende og kontrollere bilag ved udbetaling. Da styrelsen skal gennemgå færre bilag, reduceres samtidigt risikoen for fejl. Potentialet ved de administrative lettelser er således til stede for både kunder og for styrelsen selv, ligesom forsinkelser på udbetalinger reduceres. Efterhånden som standardomkostninger anvendes på flere ordninger, vil de samlede forenklinger blive større.