Undgå fuld bilagskontrol

Nuværende problem

NaturErhvervstyrelsen vil indføre fuld bilagskontrol på ordninger under landdistriktsprogrammet.

Hidtil har styrelsen godkendt revisorerklæringer som dokumentation, når tilskudsmodtager har indsendt anmodning om udbetaling.

Ved indførelse af fuld bilagskontrol, påføres tilskudsmodtager en betydelig administrativ byrde. Dette gælder ikke mindst for de projekter, der medfinansieres fra forskellige tilskudsgivere.

Fuld bilagskontrol fører til øgede administrative omkostninger både for de virksomheder, der søger om tilskud, samt for styrelsen, som fremover vil få mange flere dokumenter til gennemsyn.

Hertil kommer, at det er urealistisk at tro, at det vil medføre højere kvalitet ved godkendelse af projekter, at alle bilag sendes til styrelsen, i forhold til den kontrol, den eksterne revisor i dag udfører.

Eksempelvis har Videncentret for Landbrug (VFL) en ekstern revisor til at revidere koncernens forskellige regnskaber, herunder regnskaber for de projekter, der medfinansieres af EU’s landdistriktsmidler og af landbrugets fonde.

Revisionsfirmaet har indgående kendskab til VFL’s interne forretningsgange, og det er med til at sikre kvalitet ved kontrollen.

Berørte virksomheder

Virksomheder, der søger om tilskud under landdistriktsprogrammet.

Forslag

Fortsat brug af revisorerklæringer, som hidtil har været praksis.

Yderligere oplysninger

Det er NaturErhvervstyrelsen, der forvalter landdistriktsprogrammet, som finansieres dels af EU midler og dels af national medfinansiering.

Det er tilsyneladende EU-Kommissionen, der finder det problematisk, at den fulde bilagskontrol hidtil ikke har ligget hos forvaltningsmyndigheden (i dette tilfælde NaturErhvervstyrelsen).

Forslaget gennemføres delvist.

Virksomhedsforum har i forlængelse af besvarelsen af forslag 244 fremsat forslag 394: Undgå fuld bilagskontrol (oktober 2014). Forslag 394 har status som gennemføres delvist, idet NaturErhvervstyrelsen vil arbejde for at indføre standardomkostninger og anvende faste priser for visse typer af udgifter og dermed reducere de administrative byrder for både erhvervet og myndighederne. Detaljeret status primo 2016 er derfor givet under forslag 394.

Forslaget er ikke implementeret

Status november 2018.

Forslaget om at undgå fuld bilagskontrol implementeres i 2018. Landbrugsstyrelsen (tidl. NaturErhvervstyrelsen) har siden 2015 arbejdet med at implementere standardomkostninger på projektstøtteordninger under Landdistriktsprogrammet og Markedsordninger. Implementeringen og den fortsatte udvikling af standardomkostninger er forankret i et projekt, som forventes afsluttet i første kvartal af 2019.

Standardomkostninger er i dag udbredt på en række projektstøtteordninger, og er senest introduceret på ordningen Modernisering af kvægstalde 2018.

Styrelsen arbejder løbende på at udvide brugen af standardomkostninger i videst muligt omfang, og der arbejdes aktuelt på at implementere brugen på følgende fremtidige ordninger:
1) Almindelig miljøteknologi 2019,
2) Etablering af minivådområder 2019,
3) Skoleordningen for mælk, frugt og grønt 2019/20.

Ordninger med standardomkostninger bygger på, at støttemodtagen modtager projektstøtte, som er baseret på fastsatte enhedspriser, uanset støttemodtagerens faktiske omkostninger. Standardomkostningerne etableres på baggrund af støtteberettiget elementer i projektet. Styrelsen etablerer standardomkostningerne og skal sikre, at de opfylder EU's krav om at være "rimelige, retfærdige og kontrollerbare".

Gennemførslen af projektet om implementering af standardomkostninger har sikret udbredelsen af standardomkostninger i styrelsen samtidig med at metoden til at etablere standardomkostninger er videreudviklet. Når projektet afsluttes i 2019, har styrelsen fået solid erfaring med at etablere og anvende standardomkostninger, som kan anvendes fremover.

Udbredelsen af standardomkostninger på projektstøtteordninger bidrager til forenklinger af ordningerne. F.eks. undgår både kunder og styrelsen arbejdet med dokumentation af rimelige priser og afholdte udgifter, som erfaringsmæssigt har resulteret i ekstra høringer samt det tunge administrative arbejde i forbindelse med at indsende og kontrollere bilag ved udbetaling. Da styrelsen nu gennemgår færre bilag, reduceres risikoen for fejl. Potentialet ved de administrative lettelser er således til stede for både kunder og for styrelsen selv, ligesom forsinkelser på udbetalinger reduceres. Efterhånden som standardomkostninger er anvendt på flere ordninger, er de samlede forenklinger blevet større.