Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
NaturErhvervstyrelsen vil indføre fuld bilagskontrol på ordninger under landdistriktsprogrammet.
Hidtil har styrelsen godkendt revisorerklæringer som dokumentation, når tilskudsmodtager
har indsendt anmodning om udbetaling.
Ved indførelse af fuld bilagskontrol, påføres tilskudsmodtager en betydelig administrativ
byrde. Dette gælder ikke mindst for de projekter, der medfinansieres fra forskellige
tilskudsgivere.
Fuld bilagskontrol fører til øgede administrative omkostninger både for de virksomheder,
der søger om tilskud, samt for styrelsen, som fremover vil få mange flere dokumenter
til gennemsyn.
Hertil kommer, at det er urealistisk at tro, at det vil medføre højere kvalitet ved
godkendelse af projekter, at alle bilag sendes til styrelsen, i forhold til den kontrol,
den eksterne revisor i dag udfører.
Eksempelvis har Videncentret for Landbrug (VFL) en ekstern revisor til at revidere
koncernens forskellige regnskaber, herunder regnskaber for de projekter, der medfinansieres
af EU’s landdistriktsmidler og af landbrugets fonde.
Revisionsfirmaet har indgående kendskab til VFL’s interne forretningsgange,
og det er med til at sikre kvalitet ved kontrollen.
Virksomheder, der søger om tilskud under landdistriktsprogrammet.
Fortsat brug af revisorerklæringer, som hidtil har været praksis.
Det er NaturErhvervstyrelsen, der forvalter landdistriktsprogrammet, som finansieres
dels af EU midler og dels af national medfinansiering.
Det er tilsyneladende EU-Kommissionen, der finder det problematisk, at den fulde bilagskontrol
hidtil ikke har ligget hos forvaltningsmyndigheden (i dette tilfælde NaturErhvervstyrelsen).
Forslaget gennemføres delvist.
Virksomhedsforum har i forlængelse af besvarelsen af forslag 244 fremsat forslag 394:
Undgå fuld bilagskontrol (oktober 2014). Forslag 394 har status som gennemføres delvist,
idet NaturErhvervstyrelsen vil arbejde for at indføre standardomkostninger og anvende
faste priser for visse typer af udgifter og dermed reducere de administrative byrder
for både erhvervet og myndighederne. Detaljeret status primo 2016 er derfor givet
under forslag 394.
Forslaget er ikke implementeret
Status november 2018.
Forslaget om at undgå fuld bilagskontrol implementeres i 2018. Landbrugsstyrelsen
(tidl. NaturErhvervstyrelsen) har siden 2015 arbejdet med at implementere standardomkostninger
på projektstøtteordninger under Landdistriktsprogrammet og Markedsordninger. Implementeringen
og den fortsatte udvikling af standardomkostninger er forankret i et projekt, som
forventes afsluttet i første kvartal af 2019.
Standardomkostninger er i dag udbredt på en række projektstøtteordninger, og er senest
introduceret på ordningen Modernisering af kvægstalde 2018.
Styrelsen arbejder løbende på at udvide brugen af standardomkostninger i videst muligt
omfang, og der arbejdes aktuelt på at implementere brugen på følgende fremtidige ordninger:
1) Almindelig miljøteknologi 2019,
2) Etablering af minivådområder 2019,
3) Skoleordningen for mælk, frugt og grønt 2019/20.
Ordninger med standardomkostninger bygger på, at støttemodtagen modtager projektstøtte,
som er baseret på fastsatte enhedspriser, uanset støttemodtagerens faktiske omkostninger.
Standardomkostningerne etableres på baggrund af støtteberettiget elementer i projektet.
Styrelsen etablerer standardomkostningerne og skal sikre, at de opfylder EU's krav
om at være "rimelige, retfærdige og kontrollerbare".
Gennemførslen af projektet om implementering af standardomkostninger har sikret udbredelsen
af standardomkostninger i styrelsen samtidig med at metoden til at etablere standardomkostninger
er videreudviklet. Når projektet afsluttes i 2019, har styrelsen fået solid erfaring
med at etablere og anvende standardomkostninger, som kan anvendes fremover.
Udbredelsen af standardomkostninger på projektstøtteordninger bidrager til forenklinger
af ordningerne. F.eks. undgår både kunder og styrelsen arbejdet med dokumentation
af rimelige priser og afholdte udgifter, som erfaringsmæssigt har resulteret i ekstra
høringer samt det tunge administrative arbejde i forbindelse med at indsende og kontrollere
bilag ved udbetaling. Da styrelsen nu gennemgår færre bilag, reduceres risikoen for
fejl. Potentialet ved de administrative lettelser er således til stede for både kunder
og for styrelsen selv, ligesom forsinkelser på udbetalinger reduceres. Efterhånden
som standardomkostninger er anvendt på flere ordninger, er de samlede forenklinger
blevet større.