Ingen tillægsgodkendelse ved ændring af arealstatus, når miljøbelastningen er uændret

Nuværende problem

I to aktuelle sager hvor husdyranlæg er miljøgodkendt efter ”Husdyrgodkendelsesloven” (LBK nr. 1486 af 04/12/2009) skifter et areal, hvormed der er indgået gylleaftale, (dvs., at arealet er § 16 godkendt iht. ”Husdyrgodkendelsesloven”), status, således at husdyrproducenten fremover i stedet skal forpagte samme areal, som derefter indgår i bedriftens samlede dyrkede areal (cvr. nr.).

Når der er indgået gylleaftale på et areal indebærer det, at en husdyrproducent har aftalt at sprede en bestemt mængde gylle på en tredje mands areal. Når husdyrproducenten i stedet for en gylleaftale (også kaldet § 16 aftale) ønsker at forpagte det omtalte areal, bevirker denne statusændring af arealet, at ansvaret for arealdrift og gyllespredning overgår fra den omtalte tredje mand til husdyrproducenten. Men mængden af gylle og den samlede miljøbelastning er helt uændret i den forbindelse.

2 eksempler på tung administrativ praksis:

1. Sagen omhandler en miljøgodkendelse afgjort den 22. oktober 2008. I efteråret 2011 ønsker landmanden at forpagte det areal, hvorpå der i forvejen er indgået gylleaftale. Den oprindelige godkendelse var på 34 sider. Udkast til tillægsgodkendelse fylder 40 sider.
2. Sagen omhandler en miljøgodkendelse afgjort den 22. december 2009. I efteråret 2012 ønsker landmanden at forpagte det areal, hvorpå der i forvejen er indgået gylleaftale. Den oprindelige godkendelse var på 44 sider. Udkast til tillægsgodkendelse fylder 44 sider.

I begge sager er der tale om uændrede husdyrhold, samme areal og samme mængde husdyrgødning. Samlet set er der tale om helt uændrede miljømæssige forhold. Det virker derfor bureaukratisk og som unødvendig administration, at der skal søges om omfattende tillægsgodkendelser i disse sager. Men de danske miljøregler pålægger initiativtagende husdyrproducenter en meget stor administrativ byrde (omkostning). Det virker meningsløst for de omfattede husdyrproducenter, som betaler regningen for omtalte udredning, at de skal bruge ressourcer på store tillægsgodkendelser, når det ikke kaster nogen miljøeffekt af sig.

Husdyrproducentens miljørådgiver skal typisk brug 10 til 25 timer til udarbejdelse af en tillægsgodkendelse. Dertil kommer den tid, som kommunen skal bruge til sagsbehandling for at afgøre sagen. Den kommunale sagsbehandling af arealer kan tilsvarende hurtigt løbe op i 25 timer. Husdyrproducentens omkostning for omtalte tillægsgodkendelse vil typisk beløbe sig til 20-40.000 kr.

Berørte virksomheder

Husdyrbrug med tilknyttede arealer (landbrugsvirksomheder).

Forslag

Det skal være langt mere enkelt at håndtere en ændret arealstatus i en miljøgodkendelse, når miljøbelastningen er uændret.

I sager, hvor ændring i arealstatus fra gylleaftale (§ 16 godkendelse) til forpagtning ikke medfører øget miljøbelastning, bør det være tilstrækkeligt, at ændringerne anmeldes til kommunen. Tillægsgodkendelser bør ikke være påkrævede i sådanne sager.

I en tilladelse eller godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens § 10, § 11 eller § 12 indgår husdyrbrugets arealer. Arealerne omfatter ifølge definitionen i husdyrgodkendelseslovens § 3, ejede og forpagtede markarealer til ejendommen. Når kommunen godkender et husdyrbrug, vil godkendelsen således indeholde vilkår, der vedrører arealerne. En miljøgodkendelse kan efter de almindelige juridiske principper overdrages i sin helhed fra en juridisk person til en anden juridisk person, f.eks. i forbindelse med salg af et husdyrbrug. En miljøgodkendelse gives til husdyrbruget og alle arealerne samlet. Da arealerne vurderes i sin helhed, kan der således ikke ske overdragelse af en del af godkendelsen uden at det er nødvendigt med en fornyet myndighedsbehandling.

I nogle tilfælde er der krav om miljøgodkendelse af afsætning af husdyrgødning til tredjemands arealer efter husdyrgodkendelseslovens § 16.

Godkendelsen af tredjemands arealer retter sig mod tredjemand, hvorimod tilladelsen eller godkendelsen af husdyrbruget, herunder de ejede og forpagtede arealer, retter sig mod husdyrproducenten. Vilkårene i de to godkendelser retter sig således mod to forskellige juridiske personer. Omfordeling af arealer mellem to godkendelser, dvs. fra den ene juridiske person til den anden juridiske person medfører et behov for at revidere vilkårene i de to godkendelser, og træffe to nye afgørelser rettet mod hver af de to juridiske personer. Det er nødvendigt for præcist at afgrænse, hvilke vilkår hver af de to juridiske personer vil være forpligtet af efter omfordelingen af arealerne. Der vil nemlig i givet fald være behov for aktivt at tage stilling til, hvilke vilkår der efter ændringen skal rette sig mod en ny adressat, om der er vilkår, der skal rette sig mod begge adressater, eller om der er behov for nye vilkår.

En anmeldelse udmøntes ikke i en afgørelse med vilkår, sådan som det er tilfældet med ansøgninger om tilladelser og godkendelser. En anmeldelse vurderes dermed ikke at være et egnet juridisk instrument til at håndtere den situation, hvor en ikke afgrænset del af en eller flere juridiske forpligtelser overgår fra en juridisk person til en anden juridisk person. I denne situation er der behov for at udstede en tilladelse eller godkendelse, så myndigheden kan stille nye eller ændrede vilkår til driften. Overdragelse af forpligtelser til en anden juridisk person kræver således en selvstændig konkret vurdering af den miljømæssige påvirkning, hvilket ikke vil blive foretaget såfremt dette alene sker som foreslået ved en anmeldelse. Der indføres derfor ikke en anmeldelsesordning.

For at imødekomme Virksomhedsforums forslag igangsættes der derimod en undersøgelse af om tillægsgodkendelser for ændring af arealstatus kan forenkles med henblik på at reducere virksomhedernes omkostninger og kommunernes sagsbehandlingstid. I det omfang det er muligt, vil der herefter blive foretaget forenklinger på området - evt. i regi af opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Forslaget er implementeret i 2017.

Forslaget er imødekommet ved, at miljøgodkendelserne ikke længere omfatter brugen af udbringningsarealerne, men alene omfatter husdyranlægget.

Med den nye husdyrlov, som trådte i kraft den 1. august 2017, blev arealreguleringen adskilt fra anlægsreguleringen. Arealreguleringen varetages nu i generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nr. 865 af 23/06/2017).

Det er således ikke længere kommunen, der godkender udbringningsarealerne, og regeringen har med gennemførelse af regelændringen sikret, at landmændene ikke længere skal have godkendelse til at udbringe husdyrgødning. I stedet håndteres husdyrgødningens udbringning på de dyrkede arealer gennem gødningsregnskabet. De miljømæssige krav til overholdelse af habitatdirektivet sikres gennem krav om supplerende efterafgrøder i oplande til nitratfølsomme habitatområder, hvis der i oplandet sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning.

De nye regler har gjort det væsentlig nemmere for erhvervet, og den her foreslåede ændring fra Virksomhedsforum er imødekommet ved, at der ikke længere skal gennemføres særskilte godkendelser af udbringningsarealerne. Husdyrgødning håndteres med de nye regler igennem gødningsregnskabet helt uafhængigt af husdyrbrugernes produktion i staldanlæggene og godkendelsen af den.