Miljøgodkendelse af arealer skal kunne holde trit med moderne produktionsformer

Nuværende problem

Moderne landbrug består ofte af flere lokaliteter (f.eks. gårde), som alle er en del af én samlet bedrift. Således består mange bedrifter af 3 eller flere gårde, som alle drives samlet og med samme CVR-nr. I den daglige drift af store bredrifter er det almindeligt, at der løbende sker ændringer på de forskellige ejendomme.

Det følger af direktivgrundlaget, at hver lokalitet/husdyranlæg skal have en selvstændig godkendelse af husdyranlægget. I henhold til dansk miljøregulering skal alle bedriftens arealer, der henhører under bedriftens CVR-nr., miljøvurderes, hvis der på bare én af lokaliteterne foretages en godkendelsespligtig ændring. Dette er langt mere vidtgående, end hvad der følger af EU direktivgrundlaget. Det opleves som meget administrativt tungt, at ændringer på et enkelt husdyranlæg kræver fornyet miljøvurdering af bedriftens samlede arealer. I praksis resulterer det i et stort efterslæb med godkendelse af de løbende ændringer i arealerne og deres status, når der f.eks. sker skift i gylleaftaler eller tilkøb/salg af arealer.

Eksempel fra et moderne landbrug:

• Arealerne, som landmanden råder over/har gylleaftale med ændres ofte fra år til år, da der indgås aftaler mellem forskellige landmænd for at optimere driften.
• Landmanden skal årligt sørge for at holde afsætningen af husdyrgødning lovlig.
• Enhver ændring kræver anmeldelse og/eller tillæg til eksisterende godkendelse.
• Proceduren for anmeldelse eller godkendelse er tung og usmidig. Det er tidskrævende og ansøgningerne koster landmændene uforholdsmæssigt meget.
• En følge af ovenstående er, at anmeldelse og godkendelse af arealer ofte ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
• Mark- og gødningsregnskaber stemmer ofte ikke overens med godkendelserne, fordi procedurerne i forbindelse med udskiftning af arealer gør, at det er umuligt at få papirarbejdet i overensstemmelse med de faktiske forhold inden for rimelig tid, og inden der sker nye ændringer i arealernes status eller omfang.
• Systemet er så tungt og omkostningskrævende, at mange opgiver på forhånd. Desuden har landmændene svært ved at se, at de krævede formalia genererer nogen gevinst for miljøet.

Eksempel på tung administrativ praksis:
I vedlagte bilag er vist et eksempel fra drift af et moderne landbrug. I dette eksempel leverer to selvstændige miljøgodkendte husdyranlæg gylle til et selvstændigt driftsselskab, som driver de samlede udspredningsarealer (eget CVR-nr.). Som illustreret i tidslinjen i bilaget sker der løbende tilkøb/forpagtning af arealer eller indgåelse af nye gylleaftaler.

Som vist i skemaet nedenfor udløses ofte krav om godkendelse eller tillægsgodkendelse, når der inddrages nye arealer, eller hvor arealet skifter status fra gylleaftale til forpagtning. I store moderne landbrugsbedrifter vil der ofte flere gange årligt ske sådanne ændringer, dvs. at der årligt skal udarbejdes en ny anmeldelse eller godkendelse til arealerne. Med sagsbehandlingstider på gennemsnitligt 10 mdr. for miljøgodkendelser og i lyset af omfanget af disse, vil den driftige landmand reelt hele tiden være bagefter i forhold til at få arealerne godkendt. Ofte er der tale om uændrede husdyrhold og samme mængde husdyrgødning, men de indviklede danske miljøregler pålægger husdyrbrug en meget stor administrativ byrde (omkostning). Oplevelsen er, at der kræves et omfattende papirarbejde, som samlet set ingen miljøeffekt kaster af sig.

Skema: Hvornår skal der udarbejdes anmeldelse eller tillæg til miljøgodkendelsen

	Anmeldelse/ ikke ny godkendelse	Ny miljøgodkendelse	Tillæg til miljøgodkendelse
Køb af nyt areal / Forpagtning af nyt areal			Hvis gyllemængde fortyndes ud på arealerne Ved ændring af næringsstofmængderne på alle arealer
Tab af forpagtning			Arealet reduceres, udløser ny miljøgodkendelse
Udskiftning 1:1 af forpagtning	Hvis det modtagne areal svarer til det afgivne i størrelse og sårbarhed		Hvis nye arealer er mere sårbare end eksisterende arealer
Udskiftning 1:1 gylleaftale	Hvis det modtagne areal svarer til det afgivne i størrelse og sårbarhed		Hvis nye arealer er mere sårbare end eksisterende arealer
Forpagtning af areal med § 16-godkendelse			Hvis afsætningen svarer til godkendelsen
Der laves ny gylleaftale på ”nyt areal”		Ny § 16, hvis der er sårbare arealer på de nye arealer
Gylleaftale på areal, der har en arealgodkendelse	Hvis næringsstofmængde svarer til godkendelsen

Landmandens miljørådgiver skal typisk bruge 10 til 25 timer til udarbejdelse af en tillægsgodkendelse. Dertil kommer den tid, som kommunen skal bruge til sagsbehandling for at afgøre sagen. Den kommunale sagsbehandling af arealer kan hurtigt løbe op i 25 timer Omkostningerne til en ny godkendelse eller en tillægsgodkendelse vil typisk beløbe sig til 10-20.000 kr. for landmanden.

Kommunens arbejde med en ny § 16 godkendelse (gylleaftale) ligger i prisklassen 15-30.000 kr. Hovedparten af denne udgift skal dækkes af landmanden.

Berørte virksomheder

Husdyrbrug med tilknyttede arealer (landbrugsvirksomheder).

Forslag

En regelforenkling, som gør det langt mere enkelt at håndtere en ændret arealstatus i en miljøgodkendelse – fx ved at:
Anmeldelse af ændret arealstatus skal kunne ske hele året
Kommunen skal give svar inden for to uger på en anmeldt ændring
Ved køb/forpagtning af nye arealer, hvor gyllen fortyndes ud på et større areal, kan man nøjes med en anmeldt ændring
En sagsbehandlingstid på maksimalt en måned, når arealer skiftes ud med mere sårbart areal (omhandler kun en tillægsgodkendelse).
Løsningen på lang sigt er adskilt godkendelse af henholdsvis husdyranlæg og arealer, hvilket også indgår i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Yderligere oplysninger

I dansk miljøregulering skal alle ejendommes arealer (inden for samme bedrift/CVR-nr.) miljøvurderes, hvis der bare på én af lokaliteterne foretages en godkendelsespligtig ændring. Og dette krav stilles, uanset om ændringen medfører øget miljøbelastning eller ej. Det er en ren dansk reguleringspraksis af arealerne, som er langt mere vidtgående end, hvad der fremgår af EU direktivgrundlaget.

Bilag 1: Eksempel på tung administrativ praksis:

To selvstændige miljøgodkendte husdyranlæg leverer gylle til et selvstændigt driftsselskab, som driver de samlede udspredningsarealer (eget CVR-nr.).

Tidslinje for skift i arealer på et større moderne landbrug

• Ved ansøgning i 2009 udgjorde de samlede udspredningsarealer i alt 522 ha., heraf 7 forpagtninger. Arealerne ligger i 3 kommuner, dvs. hovedkommunen skal høre de 2 andre kommuner, når der sker ændring af driftsselskabets arealanvendelse.
• Godkendelsen blev givet i september 2010 og undervejs blev der tilkøbt/forpagtet yderligere areal, så godkendelsen kom til at omfatte 605 ha.
• I nov. 2010 blev der indsendt ny ansøgning, da der var forpagtet yderligere 159 ha, og nu udgør arealerne samlet 764 ha. Godkendelsen til dette forelå i juli 2012.
• I januar 2013, skal der indsendes ny ansøgning om tillæg, idet et tidligere gylleaftaleareal nu er forpagtet, der er købt et nyt areal og mistet en forpagtning.

Besvaret februar 2017.

Forslaget gennemføres.

Regeringen (Venstre), Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakken, der følger op på anbefalingerne fra både Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam for Fødevarer i 2013 om en ny husdyrregulering.

Det fremgår af aftalens pkt. 2.8 Ny husdyrregulering, at reguleringen af staldanlæg og markareal skal adskilles, således at miljøgodkendelser fremadrettet udelukkende vil omfatte anlægget, mens anvendelse af husdyrgødning i stedet fremover vil skulle reguleres via generelle regler. Når et husdyrbrug skifter udspredningsarealer eller indgår nye gylleaftaler, vil der fremover ikke længere være brug for at anmelde det til kommunen, ligesom arealerne ikke vil indgå i en miljøgodkendelse. Denne forenkling forventes at bidrage til at nedbringe kommunernes sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser af husdyrbrug, der i øjeblikket ligger på ca. seks måneder.

I forbindelse med overgangen fra konkrete vurderinger til generel regulering skal det sikres, at reguleringen også fremadrettet er i overensstemmelse med EU-retten, herunder habitat-, VVM-, vandramme-, nitrat- og havstrategidirektiverne.

Den nye husdyrregulering forventes at træde i kraft i august 2017, og lovforslaget til implementering heraf forventes fremsat i efteråret 2016.

Forslaget er implementeret i 2017.

Med den nye husdyrlov, som trådte i kraft den 1. august 2017, blev arealreguleringen adskilt fra anlægsreguleringen. Arealreguleringen varetages nu i generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Miljøgodkendelserne omfatter ikke længere brugen af udbringningsarealerne, men omfatter alene husdyranlægget.

Det er således ikke længere kommunen, der godkender udbringningsarealerne og regeringen har med gennemførelse af regelændringen sikret, at landmændene ikke længere skal have godkendelse til at udbringe husdyrgødning. I stedet håndteres husdyrgødningens udbringning på de dyrkede arealer gennem gødningsregnskabet. De miljømæssige krav til overholdelse af habitatdirektivet sikres gennem krav om supplerende efterafgrøder i oplande til nitratfølsomme habitatområder, hvis der i oplandet sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning.

De nye regler har gjort det væsentlig nemmere for erhvervet og alle de her foreslåede ændringer fra Virksomhedsforum er imødekommet ved, at der ikke længere skal gennemføres særskilte godkendelser af udbringningsarealerne. Husdyrgødning håndteres med de nye regler igennem gødningsregnskabet, helt uafhængigt af husdyrbrugernes produktion i staldanlæggene og godkendelsen af den.

Implementeringen af den nye husdyrlov sker som opfølgning på Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015, hvor Regeringen (Venstre), Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance besluttede, at der skal udarbejdes en ny husdyrregulering. Det fremgår af aftalens punkt 2.8, Ny husdyrregulering, at anlæg og arealer i den nye regulering skal skilles ad, hvorefter udbringning af husdyrgødning på arealer vil blive reguleret via generelle regler. Aftalen er på dette punkt nu ført ud i livet, så reguleringen af husdyrbrug nu er forenklet.