Spring navigation over
Indhold start

Kontantløs betaling

Dato29.10.2013
Nummer205

Status: Gennemføres delvist
Implementeret
Læs mere om status

Modtag email når forslag ændrer status

 

Gennemføres ikke

Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.

Gennemføres delvist

Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.

Gennemføres

Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.

Behandles

Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.

 

X

Nuværende problem

Betalingstjenestelovens § 56 forpligter betalingsmodtageren i en betalingstransaktion til at modtage kontanter, hvis betaleren ønsker at betale med dem. Af paragraffens ordlyd fremgår det, at ”betalingsmodtager er forpligtet til at modtage kontant betaling”. Det betyder, at betalingsmodtageren, med den nuværende lovgivning, ikke har mulighed for udelukkende at modtage eksempelvis elektroniske betalinger.

Der findes i dag et utal af muligheder for at etablere en forretning med kontantløs betaling – men et krav om samtidig at skulle kunne modtage kontanter nødvendiggør et større set-up og besværliggør etableringen af nye virksomheder.

En ændring af betalingstjenesteloven vil kunne medføre en række administrative lettelser og derved også nogle signifikante besparelser for virksomhederne. Der bruges i dag mange ressourcer på kontanthåndtering, herunder kasseafstemning i forbindelse med opstart og vagtskifte samt indlevering af dagens omsætning til enten egen dropboks i banken eller til kontanthåndtering selskaber, som mange virksomheder også har udgifter til.

Foruden disse besparelser vil en ændring af betalingstjenesteloven også kunne sætte en effektiv stopper for kassesvind i butikkerne og fejlagtig modtagelse af enten farvede eller falske pengesedler, der også i dag udgør et selvstændigt problem.

Med en ændring af betalingstjenestelovens § 56, og derved adgang til helt- eller delvis kontantfri butikker, giver man detailhandlen mulighed for effektivt at fjerne et af de væsentligste incitamenter til at røve butikkerne, nemlig kontantbeholdninger.

Med inspiration fra Sverige, hvor der ikke findes en tilsvarende pligt til at modtage kontant betaling, skal der være tale om en frivillig adgang for de butikker, som oplever problemer med røverier, så de fx kan afvise kontanter helt eller i en periode med særlig mange trusler.

Der er altså ikke tale om generelt at afskaffe kontanter i de danske butikker. Mange butikker foretrækker en kombination af kontant- og kortbetaling, og det skal der ikke ændres på.

Berørte virksomheder

Small business generelt samt virksomheder, der leverer og understøtter kontantløse løsninger.

Forslag

Betalingstjenestelovens paragraf 56 bør fjernes, så virksomheder selv kan vælge, om de vil modtage kontanter eller ej.

Som et alternativ kan der nedsættes et udvalg med deltagelse af relevante myndigheder og organisationer, der skal afdække potentialet i det kontantløse samfund, herunder de eksisterende barrierer i form af fx betalingstjenesteloven hvor man bl.a. kan åbne op for mere fleksibilitet og flere dispensationsmuligheder. Udvalget kan evt. fungere som opfølgning på den analyse af nye betalingsløsninger, som en arbejdsgruppe under Betalingsrådet snart ventes at offentliggøre.

For at oparbejde viden omkring effekten af en ændret betalingstjenestelov, kunne adgangen til at være kontantfri begrænses til tidsrummet 20-06.

Yderligere oplysninger

Digitale pengeoverførsler er billigere og sikrere for samfundet end kontante overførsler. Nationalbanken har i 2011 beregnet, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved kontanter årligt løber op i 5,8 mia. kr. Udgifterne pr kontantbetaling er i gennemsnit ca. 7 kr., mens en dankortbetaling i gennemsnit kun koster ca. 3 kr.

Dansk Erhverv har tidligere i en befolkningsundersøgelse undersøgt, hvordan danskerne stillede sig til kun at kunne betale med kreditkort i tidsrummet 22-06, når dette var begrundet i et spørgsmål om sikkerhed. Undersøgelsen viste, at 85 pct. af danskerne på 18 år og derover var villige til at betale med kort mellem kl. 22 og 06 for at øge sikkerheden i butikkerne. I undersøgelsen var det kun 13 % af de adspurgte der var imod og 2 % svarede ved ikke.

De offentlige myndigheder har i forvejen indført en række tiltag som fx NEM-konto og elektronisk fakturering, der stiler mod det kontantløse samfund. Endvidere er mobile betalingsformer som Swipp og MobilePay (gns. 20.000 transaktioner om dagen) ved at blive så alment udbredte og brugervenlige, at der nu er reelle alternativer til kontanter.

Besvaret juni 2017.

Forslaget gennemføres i betydelig grad.

Regeringen har 15. marts fremsat forslag til en ny lov om betalinger. Det følger af forslaget, at betalingsmodtagere kan vælge at afvise betalinger med kontanter i tidsrummet kl. 22.00 til kl. 06.00. Endvidere lempes reglen, således at forretninger m.v. i særligt røveriudsatte geografiske områder – ud over den generelle lempelse i tidsrummet kl. 22.00 til kl. 06.00 – har mulighed for at blive fritaget fra forpligtelsen til at modtage kontant betaling i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 22.00. Erhvervsministeren fastsætter på baggrund af statistik over forekomsten af røverier i forskellige geografiske områder, hvilke områder der vil være omfattet. Den enkelte betalingsmodtager i et omfattet område vil skulle notificere Finanstilsynet om, at denne ønsker at gøre brug af muligheden.

Formålet med forslaget er at give butikker og andre betalingsmodtagere bedre muligheder for at beskytte sig mod røverier. Det er samtidig hensigten med forslaget at sikre en balance mellem hensynet til virksomhedernes omkostninger og de ansattes sikkerhed på den ene side og hensynet til visse borgeres behov for at kunne betale med kontanter på den anden side.

Forslaget er bl.a. baseret på Betalingsrådets rapport fra juni 2016 om kontanters rolle i samfundet.

Vedtages forslaget af Folketinget, ventes det at træde i kraft 1. januar 2018.

Forslaget er implementeret i 2017.

Regeringen fremsatte i marts 2017 forslag til en ny lov om betalinger, der i betydelig grad gennemfører forslaget fra Virksomhedsforum. Forslaget blev vedtaget af Folketinget i juni 2017 og træder i kraft 1. januar 2018. Det følger af lovændringen (§ 81), at betalingsmodtagere kan vælge at afvise betalinger med kontanter i tidsrummet kl. 22.00 til kl. 06.00. Endvidere lempes reglen, således at forretninger m.v. i særligt røveriudsatte geografiske områder - ud over den generelle lempelse i tidsrummet kl. 22.00 til kl. 06.00 - har mulighed for at blive fritaget fra forpligtelsen til at modtage kontant betaling i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 22.00. Erhvervsministeren har på baggrund af statistik over forekomsten af røverier i forskellige geografiske områder fastsat, hvilke områder der vil være omfattet. Den enkelte betalingsmodtager i et omfattet område vil skulle notificere Finanstilsynet om, at denne ønsker at gøre brug af muligheden. Endvidere vil enkelte betalingsmodtagere fortsat skulle modtage kontanter i hele åbningstiden. Erhvervsministeren har udstedt en bekendtgørelse, der fastsætter, at tandlæger og apoteker, apoteksudsalg mv. fortsat skal modtage kontanter i hele åbningstiden.

Formålet med forslaget er at give butikker og andre betalingsmodtagere bedre muligheder for at beskytte sig mod røverier. Det er samtidig hensigten med forslaget at sikre en balance mellem hensynet til virksomhedernes omkostninger og de ansattes sikkerhed på den ene side og hensynet til visse borgeres behov for at kunne betale med kontanter på den anden side, herunder adgang til at kunne betale for akutte sundhedsydelser i aften- og nattetimerne uanset om man har adgang til elektroniske betalingsmidler (fx betalingskort).

Erhvervsministeren skal ifølge lov om betalinger fremsætte forslag om en revision af kontantreglen for Folketinget i folketingssamlingen 2020-2021. Effekten af ændringerne af kontantreglen vil blive evalueret i den forbindelse.