Betyder, at regeringen har valgt ikke at gennemføre forslaget. Regeringen forklarer hvorfor.
Betyder, at enkelte dele ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end Virksomhedsforum har foreslået.
Betyder, at forslaget gennemføres og der iværksættes initiativer for at levere forenkling på området.
Betyder, at regeringen er ved at behandle forslaget fra Virksomhedsforum.
X
Betalingstjenestelovens § 56 forpligter betalingsmodtageren i en betalingstransaktion
til at modtage kontanter, hvis betaleren ønsker at betale med dem. Af paragraffens
ordlyd fremgår det, at ”betalingsmodtager er forpligtet til at modtage kontant
betaling”. Det betyder, at betalingsmodtageren, med den nuværende lovgivning,
ikke har mulighed for udelukkende at modtage eksempelvis elektroniske betalinger.
Der findes i dag et utal af muligheder for at etablere en forretning med kontantløs
betaling – men et krav om samtidig at skulle kunne modtage kontanter nødvendiggør
et større set-up og besværliggør etableringen af nye virksomheder.
En ændring af betalingstjenesteloven vil kunne medføre en række administrative lettelser
og derved også nogle signifikante besparelser for virksomhederne. Der bruges i dag
mange ressourcer på kontanthåndtering, herunder kasseafstemning i forbindelse med
opstart og vagtskifte samt indlevering af dagens omsætning til enten egen dropboks
i banken eller til kontanthåndtering selskaber, som mange virksomheder også har udgifter
til.
Foruden disse besparelser vil en ændring af betalingstjenesteloven også kunne sætte
en effektiv stopper for kassesvind i butikkerne og fejlagtig modtagelse af enten farvede
eller falske pengesedler, der også i dag udgør et selvstændigt problem.
Med en ændring af betalingstjenestelovens § 56, og derved adgang til helt- eller
delvis kontantfri butikker, giver man detailhandlen mulighed for effektivt at fjerne
et af de væsentligste incitamenter til at røve butikkerne, nemlig kontantbeholdninger.
Med inspiration fra Sverige, hvor der ikke findes en tilsvarende pligt til at modtage
kontant betaling, skal der være tale om en frivillig adgang for de butikker, som oplever
problemer med røverier, så de fx kan afvise kontanter helt eller i en periode med
særlig mange trusler.
Der er altså ikke tale om generelt at afskaffe kontanter i de danske butikker. Mange
butikker foretrækker en kombination af kontant- og kortbetaling, og det skal der ikke
ændres på.
Small business generelt samt virksomheder, der leverer og understøtter kontantløse løsninger.
Betalingstjenestelovens paragraf 56 bør fjernes, så virksomheder selv kan vælge,
om de vil modtage kontanter eller ej.
Som et alternativ kan der nedsættes et udvalg med deltagelse af relevante myndigheder
og organisationer, der skal afdække potentialet i det kontantløse samfund, herunder
de eksisterende barrierer i form af fx betalingstjenesteloven hvor man bl.a. kan åbne
op for mere fleksibilitet og flere dispensationsmuligheder. Udvalget kan evt. fungere
som opfølgning på den analyse af nye betalingsløsninger, som en arbejdsgruppe under
Betalingsrådet snart ventes at offentliggøre.
For at oparbejde viden omkring effekten af en ændret betalingstjenestelov, kunne adgangen
til at være kontantfri begrænses til tidsrummet 20-06.
Digitale pengeoverførsler er billigere og sikrere for samfundet end kontante overførsler.
Nationalbanken har i 2011 beregnet, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved kontanter
årligt løber op i 5,8 mia. kr. Udgifterne pr kontantbetaling er i gennemsnit ca. 7
kr., mens en dankortbetaling i gennemsnit kun koster ca. 3 kr.
Dansk Erhverv har tidligere i en befolkningsundersøgelse undersøgt, hvordan danskerne
stillede sig til kun at kunne betale med kreditkort i tidsrummet 22-06, når dette
var begrundet i et spørgsmål om sikkerhed. Undersøgelsen viste, at 85 pct. af danskerne
på 18 år og derover var villige til at betale med kort mellem kl. 22 og 06 for at
øge sikkerheden i butikkerne. I undersøgelsen var det kun 13 % af de adspurgte der
var imod og 2 % svarede ved ikke.
De offentlige myndigheder har i forvejen indført en række tiltag som fx NEM-konto
og elektronisk fakturering, der stiler mod det kontantløse samfund. Endvidere er mobile
betalingsformer som Swipp og MobilePay (gns. 20.000 transaktioner om dagen) ved at
blive så alment udbredte og brugervenlige, at der nu er reelle alternativer til kontanter.
Besvaret juni 2017.
Forslaget gennemføres i betydelig grad.
Regeringen har 15. marts fremsat forslag til en ny lov om betalinger. Det følger af
forslaget, at betalingsmodtagere kan vælge at afvise betalinger med kontanter i tidsrummet
kl. 22.00 til kl. 06.00. Endvidere lempes reglen, således at forretninger m.v. i særligt
røveriudsatte geografiske områder – ud over den generelle lempelse i tidsrummet
kl. 22.00 til kl. 06.00 – har mulighed for at blive fritaget fra forpligtelsen
til at modtage kontant betaling i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 22.00. Erhvervsministeren
fastsætter på baggrund af statistik over forekomsten af røverier i forskellige geografiske
områder, hvilke områder der vil være omfattet. Den enkelte betalingsmodtager i et
omfattet område vil skulle notificere Finanstilsynet om, at denne ønsker at gøre brug
af muligheden.
Formålet med forslaget er at give butikker og andre betalingsmodtagere bedre muligheder
for at beskytte sig mod røverier. Det er samtidig hensigten med forslaget at sikre
en balance mellem hensynet til virksomhedernes omkostninger og de ansattes sikkerhed
på den ene side og hensynet til visse borgeres behov for at kunne betale med kontanter
på den anden side.
Forslaget er bl.a. baseret på Betalingsrådets rapport fra juni 2016 om kontanters
rolle i samfundet.
Vedtages forslaget af Folketinget, ventes det at træde i kraft 1. januar 2018.
Forslaget er implementeret i 2017.
Regeringen fremsatte i marts 2017 forslag til en ny lov om betalinger, der i betydelig
grad gennemfører forslaget fra Virksomhedsforum. Forslaget blev vedtaget af Folketinget
i juni 2017 og træder i kraft 1. januar 2018. Det følger af lovændringen (§ 81),
at betalingsmodtagere kan vælge at afvise betalinger med kontanter i tidsrummet kl.
22.00 til kl. 06.00. Endvidere lempes reglen, således at forretninger m.v. i særligt
røveriudsatte geografiske områder - ud over den generelle lempelse i tidsrummet kl.
22.00 til kl. 06.00 - har mulighed for at blive fritaget fra forpligtelsen til at
modtage kontant betaling i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 22.00. Erhvervsministeren
har på baggrund af statistik over forekomsten af røverier i forskellige geografiske
områder fastsat, hvilke områder der vil være omfattet. Den enkelte betalingsmodtager
i et omfattet område vil skulle notificere Finanstilsynet om, at denne ønsker at gøre
brug af muligheden. Endvidere vil enkelte betalingsmodtagere fortsat skulle modtage
kontanter i hele åbningstiden. Erhvervsministeren har udstedt en bekendtgørelse, der
fastsætter, at tandlæger og apoteker, apoteksudsalg mv. fortsat skal modtage kontanter
i hele åbningstiden.
Formålet med forslaget er at give butikker og andre betalingsmodtagere bedre muligheder
for at beskytte sig mod røverier. Det er samtidig hensigten med forslaget at sikre
en balance mellem hensynet til virksomhedernes omkostninger og de ansattes sikkerhed
på den ene side og hensynet til visse borgeres behov for at kunne betale med kontanter
på den anden side, herunder adgang til at kunne betale for akutte sundhedsydelser
i aften- og nattetimerne uanset om man har adgang til elektroniske betalingsmidler
(fx betalingskort).
Erhvervsministeren skal ifølge lov om betalinger fremsætte forslag om en revision
af kontantreglen for Folketinget i folketingssamlingen 2020-2021. Effekten af ændringerne
af kontantreglen vil blive evalueret i den forbindelse.