Kommunernes forskelligartede administration af vandafledningsbidrag

Nuværende problem

I henhold til Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. skal vandafledningsbidrag for erhvervsvirksomheder beregnes af vandforbruget fratrukket den del af vandforbruget, der medgår til produktion, eller af anden årsag ikke afledes som spildevand.

Der er dog stor forskel på, hvordan de enkelte kommunale spildevandsforsyningsselskaber håndterer virksomhedernes ansøgning om at få godtgjort den del af vandforbruget, der er medgået til produktion.

Nogle kommunale spildevandsforsyningsselskaber afviser som udgangspunkt kravet, men imødekommer det efterfølgende, når virksomheden følger op med hjælp fra en brancheorganisation.

Andre kommunale spildevandsforsyningsselskaber forlanger at få sat en bi-vandmåler op, mens andre automatisk tildeler en refusion, når virksomhedsejeren indsender en oversigt over forbrug af vandforbrugsrelaterede råvarer – f.eks. melforbrug for bageriers vedkommende.

Der er ingen klar linje, og nabokommuners spildevandsforsyningsselskaber kan have vidt forskellige holdninger til, hvornår og om, der skal refunderes vandafledningsbidrag.

Dette afholder nogle virksomheder helt fra at søge, da det er ganske besværligt, hvis man bor i en kommune, hvor man stiller store krav til dokumentation – eller hvor kommunen automatisk giver afslag.

Berørte virksomheder

Alle virksomheder med vandforbrug, som medgår til produktion, eller af anden grund ikke afledes som spildevand.

Forslag til løsning

Det skal sikres, at kommunale spildevandsforsyningsselskaber er opmærksomme på lovgivningen og overholder virksomhedernes krav på at få godtgjort betalt vandafledningsbidrag for vandforbrug, der ikke afledes som spildevand.

Der skal formuleres entydige dokumentationskrav angående refusion af vandafledningsbidrag.

Yderligere oplysninger

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. bekendtgørelse nr. 633 af 7.juni 2010 § 2a stk. 5.

Svaret er udarbejdet i samarbejde med KL.

Forslaget gennemføres delvist.

Det er regeringens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre et entydigt dokumentationskrav i forbindelse med virksomhedernes opgørelse af spildevand. Det er vanskeligt at fastsætte sådanne dokumentationskrav, idet egnede dokumentionsmetoder vil afhænge af virksomhedstype, og hvordan den enkelte virksomhed er indrettet (produktionssteder, vandtapsteder, fordampningsforhold m.v.). Der er således risiko for, at et generelt fastsat krav til, hvordan dokumentationskravet opfyldes, vil afskære flere virksomhedstyper fra at kunne opfylde kravet og dermed fra at få det berettigede fradrag i vandafledningsbidraget. Denne del af forslaget gennemføres derfor ikke.

Regeringen og KL lægger vægt på, at der er gode rammer for, at virksomheder kan gøre deres krav gældende overfor forsyningsselskaberne, og ønsker at øge forsyningsselskabernes kendskab til de nærmere krav vedrørende refusion af vandafledningsbidrag. Derfor vil KL gennemføre en informationsindsats overfor forsyningsselskaberne om den gældende regulering vedrørende virksomhedernes betaling for vandafledningsbidrag. Informationsindsatsen gennemføres inden udgangen af 2014.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kan oplyse, at indsatsen er gennemført i 2015 derved, at DANVA, der er interesseorganisation for forsyningsselskaberne, på baggrund af dialog med KL, har gennemført en informationsindsats, der skal øge kendskabet til gældende regulering vedrørende virksomhedernes betaling for vandafledningsbidrag.

Informationsindsatsen har bestået i formidling af regler, vejledninger og udtalelser, herunder domme ift. praksis-afklaring, og er sket via DANVAs hjemmeside.

Effekten formodes at være mere ensartet administration af afledningsbidrag på baggrund af bedre vejledning og oplysning til forsyningsselskaberne, som administrerer loven.